Fede Valverde som afløser for Kovacic?

Real Madrid er på jagt efter afløseren for Mateo Kovacic, der som bekendt er skiftet til Chelsea på en lejeaftale.

Men måske findes spilleren allerede i egne rækker, for under denne sommers optakt til den nye sæson har uruguayanske Fede Valverde gjort det over al forventning og det får nu Julen Lopetegui til at overveje at beholde ham i truppen.

Midtbanetalentet var i sidste sæson udlejet til Deportivo, men selv om den galiciske klub rykkede ud af den bedste spanske række, leverede Fede Valverde så overbevisende takter, at han blev udtaget til Uruguays brutto-trup til VM, hvor han endte med at blive sorteret fra.

Real Madrids første tanker med Valverde var at udleje ham på ny for at give ham mere erfaring, men den får han måske nu lov til at hente i førsteholds-truppen.

Seneste artikler...

Annonce