Hugo Sánchez: Jeg er klar, Florentino

Hugo Sánchez poserer for Marca i Moskva. Billedet er taget af Juan Castro.

Trænerne står ikke i kø for at komme til Real Madrid og overtage den ledige stilling efter Julen Lopetegui, men der findes i hvert fald en enkelt, som gerne vil have jobbet.

Det er den legendariske Real Madrid-angriber, Hugo Sánchez, som huserede på La Quinta del Buitre-holdet i slut-80erne. Til ESPN siger mexicaneren:

- Der er få i verden, som kan stå i spidsen for denne trup og jeg kan fortælle Florentino Pérez, at jeg er klar. Hvis han vil ringe, så ved han hvor han kan finde mig. Jeg er i stand til det og klar til det, men hvis ikke, så må de fortsætte søgningen og se, hvad de finder. Du ved det, Florentino, jeg venter dig her.

Den fem-dobbelte Pichichi i Real Madrid slår fast, at Real Madrids spillere har behov for en træner, som man respekterer og beundrer på samme tid:

- Zidane er det seneste eksempel med et mesterskab, 3 CL-titler, 2 VM for klubhold og to europæiske Super Cup. Det var mange titler, men spillerne elsker en, som de kan respektere og beundre på samme tid og jeg kan sige det, fordi jeg selv har prøvet det.

Seneste artikler...