Solari har ikke bragt Real Madrid tættere på

Santiago Solari stod i går i spidsen for Real Madrid for 14. gang og det var præcis det antal kampe, som hans forgænger, Julen Lopetegui, også nåede at få for de 3-dobbelte CL-vindere.

 

Og selv om argentineren på papiret har gjort det markant bedre med 11 sejre, 1 uafgjort og to nederlag, så er afstanden til Barcelona stadig på 7 points, altså samme antal som da Lopetegui fik sin fyreseddel efter nederlaget på 5-1 til klubben fra Catalonien.

 

Lopetegui nåede 6 sejre, 2 uafgjorte og 6 nederlag, men selv om der er resultatmæssig fremgang at spore, er det nok de færreste, som også vil gøre sig til talsmænd for, at der har været spillemæssig fremgang under Santiago Solari, som nu også for alvor møder kritik i spansk presse.

Seneste artikler...