Benzema kan allerede være med mod Sevilla

Benzema brækkede i går lillefingeren efter et uheldigt solouheld mod Betis, hvilket Real Madrid bekræftede tidligere i dag på klubbens officielle hjemmeside.

Franskmandens skade er imidlertid ikke værre, end at Cadena Ser mener at vide, at han allerede er i spil til weekendens vigtige hjemmekamp mod et stærkt Sevilla-mandskab.

Således hæfter det spanske medie sig ved, at Benzema kan spille med en skinne, der stabiliserer lillefingeren og samtidig overholder det gældende reglement herfor.

Det ser dermed ud til, at Santiago Solari kun må undvære sit franske angrebses i madrilenernes returkamp mod Leganés i Copa del Rey onsdag.

Seneste artikler...

Annonce