Zidane er ikke nervøs for Varane

Der har i den seneste tid været sået tvivl om Raphaël Varanes fremtid i Real Madrid, men Zinedine Zidane er ikke nervøs for sin landsmand.

Zidane er nemlig klar til at gøre ham til en nøglespiller i det nye projekt og det er helt naturligt for en spiller, som i en alder af blot 25 år allerede har spillet 8 år i førsteholdstruppen, hvor det blandt andet er blevet til 4 CL-titler.

Forleden sagde Zidane således om Varane:
- Der tales meget. Folk kan danne deres meninger, skrive hvad de vil og enhver kan tænke sit. Det eneste, der tæller, er dog hvad spilleren selv tænker og spilleren har det rigtig godt her. Otte år har han allerede været her og han har gjort det fænomenalt. Jeg ser ham ikke utilfreds, sådan som der er blevet snakket om. Jeg ser ham som glad og tilfreds og fokuseret, frem for alt fokuseret på det, han gør.

Raphaël Varane er udeladt til aftenens kamp, men det skyldes udelukkende, at han har været på tur med det franske landshold og derfor bliver sparet til kampen.

Seneste artikler...

Annonce