Mbappé lukker transfersnakken: Jeg bliver i PSG, men kommer til at følge Real Madrid som fan

Mbappé gevandt i går det franske mesterskab med PSG. Foto: Marca.com.

Kylian Mbappé har ingen planer om at forlade PSG, selvom der har været rygter ude om, at han kunne være i spil til et skifte til Real Madrid allerede i sommerens transfervindue.

PSG-angriberens store idol, Zinedine Zidane, har heller ikke kunne rokke ved Mbappés beslutning, men han vil i stedet følge Real Madrid som fan.

- Jeg bliver i PSG, da jeg fortsat ønsker at være en del af dette projekt, siger PSG-angriberen ifølge marca.com i et interview med Canal+ France.

- Det er godt for Real Madrid, at Zidane er tilbage, og jeg kommer til at se deres kampe som fan.



Mbappé har scoret vanvittige 30 mål i 27 kampe i Ligue 1 i indeværende sæson, ligesom han også har tegnet sig for ni assists i kampen om det franske mesterskab. Fordelt på hele sæsonen har han scoret 36 gange i 40 kampe og lavet 17 assists.

Den 20-årige franske verdensstjerne ville med andre ord have pyntet på Real Madrids holdkort i den kommende sæson.

Seneste artikler...