Lunin vinder VM med Ukraines U20-landshold

Real Madrid-målmand, Andriy Lunin har i dag endt sæsonen på bedste vis. Lunin har nemlig i selskab med resten af Ukraines U20-landshold sikret sig U20 VM-trofæet, da de i dag vandt 3-1 over Sydkorea i turneringens finale.

Ukraine kom eller bagud til at starte med, da Sydkorea bragte sig foran med et straffespark i femte minut. Ukraine kom først foran i 2. halvleg, da Vladyslav Supriaha gjorde det til 2-1.

Lunin har været en af de bedste spillere i turneringen, og har spillet i seks ud af Ukraines i alt syv kampe. Den eneste kamp Real Madrid-spilleren ikke deltog i, var kvartfinalen mod Colombia, da han var udtaget til Ukraines senior landshold, der forsøger at sikre sig deltagelse i EM i 2020.

Den 20-årige målmand vendte dog tilbage i tide til at hjælpe U20-landsholdet med at vinde semifinalen over Italien.

Ukrainerens præstation under turneringen har sat en fed streg under, at Los Blancos ikke begik en fejl, da de sidste sommer hentede målmanden fra Zorya Luhansk for 8,5 millioner euro.

Seneste artikler...

Annonce