Eden Hazard: Jeg er i den syvende himmel

På trods af en lidt trist optakt til sæsonen, har Eden Hazard ikke ligefrem fortrudt, at han har skiftet den engelske hovedstad ud med den spanske ditto. Han scorede sit første mål for klubben i kampen mod Salzburg, og siden da har han været lykkelig:

- Som barn drømte jeg at bære Real Madrids trøje, siger Hazard til Corriere della Sera.

- Når Madrid banker på døren, så er der kun én ting, du kan gøre - åbne den.

- Jeg tilbragte uforglemmelige år i Chelsea, men jeg er i den syvende himmel i Madrid.

Og især én mand i Real Madrid vækker begejstring hos klubbens nye 7’er:

- Én af mine helte, da jeg var lille, var Zidane. Jeg havde en plakat med ham på mit værelse, og nu spiller jeg for ham.

- Jeg vil være brugbar for min træner og mine holdkammerater i Madrid.

Seneste artikler...

Annonce