unisportShop2017

Real Madrid klarer sig økonomisk gennem Corona-krisen - på kort sigt

David Hopkinson

David Hopkinson, Real Madrids globale direktør for sponsorater, mener at man klarer dig gennem Corona-krisen, hvis turneringen genoptages.

Den verdensomspændende Corona-krise har lagt en potentiel bombe under de spanske fodboldklubbers økonomi, hvor flere nu kæmper hårdt for at få økonomien til at hænge sammen, men på kort sigt vil Corona-krisen ikke ramme Real Madrid så hårdt som eksempelvis klubber som Atlético Madrid og Barcelona.

Det forklarer Real Madrids globale direktør for sponsoraftaler, David Hopkins, til Glory Media:
- Vores kampe er ikke aflyst, de er udskudt. Der er ting, som kan blive gjort i den internationale kalender, som vil gøre det muligt at spille sæsonen færdig, hvis tingene afklarer sig i løbet af april. Hvis vi kan komme til at fuldende sæsonen vil den økonomiske indflydelse blive væsentligt begrænset. Vi vil se en ændring i folks opførsel og det vil tage tid at få dem til at vende tilbage til et stadion med 80.000 tilskuere som på Estadio Santiago Bernabéu. Men vi vil klare den. Hvis vi kommer negativt ud af denne sæson, bliver det hårdt. Vi vil stå i gæld til tilhængerne, vi vil ikke få billet-indtægter og vores udestående med sponsorerne vil måske få dem til at kræve penge tilbage i forhold til kontrakterne eller kræve at få lavet justeringer. Vi er i en meget kompliceret verden, hvis det hele lukkes ned og mulighederne for at skabe indtjening fortsætter med ikke at være til stede. Hvis man udskyder kamp-programmet, vil vi klare den fint. Hvis det hele aflyses, vil vi få problemer.

Flere klubber som Barcelona, Atlético Madrid og Espanyol har anmodet om det såkaldte ERTE, hvor man i en periode anmoder om at få lov til at fritstille ansatte eller bede dem om at gå ned i løn, men det er Real Madrid i første omgang fritaget for, idet Florentino Pérez – som den ansvarlige forretningsmand, han er – har sikret en kassebeholdning, som gør at man i en periode kan modstå uforudsete udgifter, som man må sige at Corona-krisen har påført verdenssamfundet.

Real Madrid og Barcelona har i lighed med Ath. Bilbao og Osasuna et særligt fokus på at holde budgetterne, idet de pågældende klubbers ledelse er forpligtede til at dække eventuelle tab, hvis ikke budgetterne holdes og det er blandt andet derfor, at Barcelona er voldsomt opsatte på at få barberet 70% af lønudgifterne væk, for de er en decideret trussel mod klubben i øjeblikket.

De europæiske klubbers fælles sammenslutning anbefaler at klubbernes samlede lønudgifter ikke overstiger 70% af budgettet og her er Real Madrid nede på blot 52%, idet de samlede lønudgifter for alle Real Madrids mere end 800 ansatte er på 394 millioner €, heraf 283 millioner € til førsteholdstruppen, ud af et samlet budget på 757 millioner €.

Tilsvarende er Barcelonas lønudgifter markant højere, nemlig 541 millioner €, heraf 427 millioner € til førsteholdstruppen, ud af et budget på 836 millioner €, som Barcelona planlægger at øge til 990 millioner €, fordi man vil inkludere salg af spillere.

Real Madrid står altså til at slippe gennem første del af den økonomiske krise, hvis turneringen gennemføres, mens det for andre klubber ser mere alvorligt ud.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.