Cristiano Ronaldo kåret som årets spiller i Portugal

Cristiano Ronaldo modtog i mandags prisen for Portugals bedste spiller i 2017.

Det er den såkaldte Quinas de Oro og Cristiano Ronaldo vandt den foran spillere som Bernardo Silva og Rui Patricio.

Dermed kronede han et flot 2017, hvor han fuldt fortjent vandt både Guldbolden og The Best-prisen, som kom på baggrund af de fem titler med Real Madrid, nemlig LaLiga, Champions League, den spanske Super Cup, den europæiske Super Cup og VM for klubhold.

Sammenlagt scorede Cristiano 53 mål i 2017, heraf 42 for Real Madrid og det er især hans uhørt suveræne præstationer i Champions League, hvor han med 10 mål i de sidste 5 kampe var markant medvirkende til, at Real Madrid vandt CL-titlen for andet år i træk.

Det er andet år i træk, at Cristiano Ronaldo vinder prisen, som blev indstiftet i 2015 i forbindelse med det portugisiske fodboldforbunds 100 års jubilæum. Ved den lejlighed blev Cristiano Ronaldo kåret til historiens bedste spiller i landet.

Seneste artikler...

Annonce