Inden Real Madrid - Valencia, 2. spillerunde

6 år 7 måneder siden #1 af Administrationen

Vi gør klar til kampen mod Valencia i anden spillerunde i LaLiga med dette oplæg.

 

1) Dine forventninger til kampen:

Christian: Det bliver svært, rigtig svært. Særligt hvis Madrid er uden Varane. Det sagt, så er vi hjemme og scorer altid under Zidane. Det er som at føre 1-0 fra start. Jeg forventer en smal sejr.

Daniel: Real Madrid skal være varsomme, for selvom Valencia i La Liga-sammenhæng har været et middelmådigt bekendtskab de senere år, så har morgendagens gæster for vane at drille Real Madrid på Santiago Bernabéu; Valencia har scoret syv mål de seneste fire gange valencianerene har gæstet Real Madrids hjemmebane. Det er en bedrift i sig selv. Når det er sagt, så forventer jeg alligevel, at Real Madrid vinder kampen, da kvaliteten mellem de to mandskaber slet ikke er sammenlignelig.

Anders: Første La Liga kamp på Bernabeu i den nye sæson, god stemning og et Real Madrid hold der fortsætter den gode stime. Valencia er dog altid en svær størrelse at spille imod, så forventer ikke en walkover.


2) Hvad skal der holdes særligt øje med hos modstanderen:

Christian: Marcelino er en klassetræner. Jeg forventer et organiseret hold som ikke pakker sig og gerne vil spille langs jorden. Et system som nærmest er skræddersyet til Parejo, en spiller som altid er spændende at følge når han er tilbage i Madrid.

Daniel: Valencia har valgt at leje Cancelo ud til Inter, så det bliver et problem mindre at forholde sig til - særligt for Marcelo, men det betyder nødvendigvis ikke, at gæsterne møder op uden kvalitet. Simone Zaza og Dani Parejo er gæsternes offensive esser og med El Capitán på sidelinjen, efter sin mindre deroute mod Deportivo i sæsonåbneren, står Nacho og (måske) Varane over for en hård duel mod særligt Simone Zaza.

Anders: Valencia er er notorisk galehus og heller ikke frem mod den nye sæson har været nogen undtagelse. De har dog fået en pointmæssig god start, så det skal blive spændende om de kan bygge videre eller om Marcelinos mandskab knækker midtover på Bernabéu.


3) Dit råd til Zinedine Zidane:

Christian: Fyr godt op under spillerne og slip Marcelo løs. Sæsonens første hjemmekamp, så kom blæsende fra start og se om man kan overrumple Valencia, for er fokus fra start som mod Depor. Så bliver det ikke til tre points.

Daniel: Gå med samme startellever som mod Deportivo i sæsonåbneren - Trofeo Bernabéu-kampen vidner endvidere om, at det også er Zidanes umiddelbare plan. Der var optegnelser til noget godt. Jeg kunne godt tænke mig at se en Bale mere i boksen og en mere offensiv Carvajal - det vil gavne holdet.

Anders: Efterhånden en gammel traver men at starte med Asensio frem for Bale i start-11'eren. Bale virker som et fremmedelement i Real Madrids formation. Både i spilforståelse og i sine løb fremad i banen er han som Kevin Magnussen i er Formel 1 felt - bare for langsom.

 

Real Madrids forventede hold: Navas, Carvajal, Nacho, Casemiro, Marcelo, Kovacic, Kroos, Modric, Asensio, Bale, Benzema.

 

Skader: Varane, Vallejo.

Karantæne: Ramos, Cristiano Ronaldo.

 

Valencias forventede hold: Neto, Montoya, Murillo, Jiménez, Gayá, Soler, Kondogbia, ParejoNacho Gil, Rodrigo, Zaza.

 

Skader: Garay.

Karantæne: Ingen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 7 måneder siden #2 af Administrationen
1) Dine forventninger til kampen:
2) Hvad skal der holdes særligt øje med hos modstanderen:
3) Dit råd til Zinedine Zidane:

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce