Landsholdspausen: Recap

6 år 7 måneder siden #1 af ChrillRM14

15 spillere repræsenterede deres respektive A-landshold i den seneste uge, mens Mayoral og Ceballos var en del af Spaniens U-21-landshold. Her er en opsummering.

Sæsonens første landholdspause har betydet – ligesom det altid er tilfældet – at størstedelen af truppen i Real Madrid for en stund har iført sig de nationale farver, når kvalifikationen til VM i alle verdenshjørner skulle efterstræbes.

Isco, Ramos, Carvajal, Asensio, Nacho & Vazques: SPANIEN
Spanien – Italien (3-0)
Liechtenstein – Spanien (0-8)
Spanien har under Lopetegui rystet de seneste par mesterskabers skuffelser af sig og sprudler nok engang af talent og rutine. I den vigtige kamp mod Italien spillede Ramos sin kamp nummer 144 for Spanien, mens Carvajal og Asensio begge fik lagt gode kort ind som en uundværlig del af truppen til næste års VM. Sidstnævnte spillede delvist rollen som kant, men også i perioder som en falsk 9'er. Mest notabelt var selvfølgelig Disco-kongen, der mod italienerne måske én gang for alle åbnede øjnene hos den internationale presse med tunneller på Verratti, en konstant iver efter at få bolden og to verdensklassemål. Nacho fik spilletid i et indhop mod Liechtenstein, hvor posen blev godt rystet med navne, hvorfor Carvajal og Asensio ikke kom på banen, ligesom det heller ikke var tilfældet med Vazques.

Marcelo & Casemiro: BRASILIEN
Brasilien – Ecuador (2-0)
Colombia – Brasilien (1-1)
Brasilien har allerede sikret sig VM-billetten og ligner også det eneste reelle bud på et sydamerikansk hold, der kunne gå hele vejen til VM. Marcelo og Casemiro fik fuld tid i første kamp. Sidstnævnte har taget sin stigende alsidighed med sig fra Real Madrid, hvor han udover sine defensive pligter også tager sine efterhånden kendte sene løb mod boksen, hvor han ofte får muligheden for at teste målmanden med helvedesdrøn.

Modric & Kovacic: KROATIEN
Kroatien – Kosovo (1-0)
Tyrkiet – Kroatien (1-0)
Modric og hans ’lærling’, Kovacic, var begge en del af de to vigtige kampe i Kvalifikationsgruppe I, der inden oktobers afsluttende to kampe er den tætteste gruppe af alle i Europa. Tæt blev den, da Modric og co. ikke formåede at overvinde et – på papiret – svagere Tyrkiet-mandskab, hvilket betyder, at Kroatien, Tyrkiet, Ukraine og Island ligger indenfor 2 point af hinanden i toppen.

Navas: COSTA RICA
USA – Costa Rica (0-2)
Costa Rica – Mexico (1-1)
To afgørende kampe med tilhørende resultater, der sendte Costa Rica indenfor 1 point til matematisk set at være sikret VM. Real Madrids defensive skanse fik sig en helt afgørende rolle i begge resultater og ligner Costa Ricas vigtigste brik, ligesom det var tilfældet ved VM i 2014 med mere ro og selvtillid, end det kan være tilfældet i Real Madrid.

Cristiano Ronaldo: PORTUGAL
Portugal – Færøerne (5-1)
Ungarn – Portugal (0-1)
Ronaldo var selvfølgelig i hovedrollen, da Færøerne blev udklasseret, som man kunne forvente, og Ronaldo kunne juble over sit femte hattrick for landsholdet – det ene et halvt saksespark. Mod Ungarn havde Portugal dog problemer, selvom Ungarn fik sig et rødt kort i første halvleg. Ronaldo stod dog for den assist, der grundlagde sejren.

Gareth Bale: WALES
Wales – Østrig (1-0)
Moldova – Wales (0-2)
Wales har kniven for struben i Kvalifikationsgruppe D. Med to sejre, ligger man nu på 2.pladsen lige foran Irland i en gruppe, som Serbien fører. Bale fik fuld tid, men stjal ingen overskrifter, noget der i stedet var tilfældet med en 17-debutant og Bales offensive kollega, Kanu. Bales højdepunkt var en dobbelt tunnel på to østrigere.

Kroos: TYSKLAND
Tjekkiet – Tyskland (1-2)
Tyskland – Norge (6-0)
Kroos var selvfølgelig en af de vigtigste brikker for Tysklands velsmurte maskine. Kroos opererer lidt længere fremme på banen, når han spiller for tyskerne – en rolle han også havde i Bayern -, og det blev således også til en vigtig assist, da han lagde op til Hummels mål, der gav dem en sejr over Tjekkiet.

Achraf: MAROKKO
Marokka – Mali (6-0)
Mali – Marokka (0-0)
Achraf fik landholdsdebut og fik spilletid i begge opgør mod Mali i Gruppe 3 i den afrikanske kvalifikationsgruppe, som man er 2’er i. I storsejren på hjemmebane kom Achraf således på tavlen med en scoring til 4-0.


The Madrid shirt is white, can be stained with mud, sweat and even blood but never with shame - Santiago Bernabeu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 7 måneder siden #2 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Landsholdspausen: Recap
Marcelo og Casemiro spillede ikke kampen mod Colombia. Casemiro sad på bænken hele kampen og Marcelo var end ikke i truppen til den kamp. Han havde fået tilladelse til at rejse hjem til Madrid.
Følgende bruger(e) sagde tak: madrid2000

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 7 måneder siden #3 af ChrillRM14
Besvaret af ChrillRM14 på emne Landsholdspausen: Recap

El_Juan skrev: Marcelo og Casemiro spillede ikke kampen mod Colombia. Casemiro sad på bænken hele kampen og Marcelo var end ikke i truppen til den kamp. Han havde fået tilladelse til at rejse hjem til Madrid.


Det er sandt. Og det er rettet!

The Madrid shirt is white, can be stained with mud, sweat and even blood but never with shame - Santiago Bernabeu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum