Eden Hazards følelsesmæssige afsked med Chelsea

4 år 9 måneder siden #1 af Offerlin

Efter det i går blev offentliggjort, at den tidligere Chelsea-spiller, Eden Hazard, skifter til Real Madrid, har belgieren taget en følelsesmæssig afsked med Chelsea-tilhængerne.

Hazard har været i Premier League-klubben i syv år, og tog afsked med sine fans på både Facebook og Instagram, hvor han delte følgende:

Til mine Chelsea-venner og familie,

I ved, at jeg slutter mig til Real Madrid. Det er ingen hemmelighed, at det har været min drøm at spille for dem, siden jeg var en lille dreng og scorede mit første mål. Jeg har gjort mit bedste for ikke at distrahere mig selv eller holdet i denne svære periode med spekulationer og medieopmærksomhed, særligt de sidste seks måneder.

Nu har klubberne opnået enighed. Jeg håber I forstår, at jeg var nødt til at forfølge mit næste kapitel, ligesom hver og en af jer burde gøre, når I har chancen for at forfølge jeres drømme. At forlade Chelsea er den største og sværeste beslutning i min karriere til dato. Nu hvor det er offentliggjort, vil jeg gerne understrege en ting, jeg aldrig har været i tvivl om; jeg har elsket et hvert øjeblik i Chelsea, og jeg har ikke på et eneste tidspunkt overvejet eller haft lyst til at forlade klubben til fordel for nogen anden klub.

Jeg var kun 21 da jeg sluttede mig til Chelsea, så jeg er vokset op og blevet en mand og en spiller sammen med alle jer. I har når alt kommer til alt hjulpet mig med at blive anføre på det belgiske landshold. Der har selvfølgelig været svære tider, både for holdet som helhed og for mig personligt, men sådan er professionel fodbold. Alligevel handler fodbold for mig om at have bolden på mine fødder, spille kampe og nyde ethvert øjeblik. Vi er heldige at få lov til at spille dette smukke spil, og det er altid mit råd til folk der spørger om trænertips! Spil fodbold og hav det sjovt!

Selv da vi ikke spillede godt, forsøgte jeg at gøre mit bedste og det har været som tak for jeres fantastiske opbakning. Den kampgejst, lyst og vilje til aldrig at give op er en del af kulturen her i Chelsea, og det er takket være jer.

Når jeg ser tilbage på mine særlige øjeblikke i Chelsea-trøjen, er der så mange. Vi er heldige, at vi har vundet flere kampe, end vi har tabt. Dem som kender mig forstår, at det ikke er min stil at skildre hvad jeg har vundet. Alt jeg kan sige er, at hver eneste titel, både som hold og som individ, har været fantastisk. En dag vil jeg kunne sætte mig ned med en øl og tale om eller grine med stolthed af mit brændte straffespark, der første til mit hovedstødsmål der sikrede os ligaen mod Palace, eller alle målene mod Tottenham, Arsenal eller Liverpool.

Minderne er så levende på grund af atmosfæren og den begivenhed I skaber. Jeg håber, at I altid mindes Chelsea med stolthed, ligesom jeg gør. Om det er på tur i USA eller hos Sunderland på en tirsdag aften, i Rusland på en torsdag eller selvfølgelig ENHVER kamp på The Bridge – I har altid støttet mig og opmuntret mig til at spille fodbold og være mig – Ligesom jeg har nydt mig selv, håber jeg, at I har nydt jer selv.

Vi har mange store spillere, og mine mest stolte øjeblikke var altid som en del af holdet. Vi har vundet FA Cup, League Cups, Europa League og Premier League som en familie. Hver og en så speciel på sin egen måde, ikke mindst kampen i Baku for nogle uger siden, som er den bedste måde at slutte af på efter en lang hård sæson efter VM.

Chelsea og særligt Chelsea-fans vil altid betyde noget særligt for mig, og i næste sæson vil jeg altid holde øje med jeres resultater. Jeg håber, at vi skal spille mod hinanden i Champions League næste sæson og enhver anden sæson, så vi kan mødes igen.

Inden jeg går, vil jeg sige et sidste tak til alle i klubben for deres enorme anstrengelser gennem ethvert øjeblik. Til alle min eks-kollegaer vil jeg sige farvel på det rigtige tidspunkt, men jeg må sige til ejeren Mr. Abramovich og hans bestyrelse for at hjælpe mig med at opnå ikke én men to drømme; min første, at blive Chelsea-spiller, og i dag min anden, at blive spiller i Real Madrid.

Jeg ønsker jer alle det bedste, min venner.

Eden.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 9 måneder siden #2 af JimmyBroe
Sikke en flot afsked og sikke en sympatisk fyr vi får i folden.

Jeg er her stadig XOXO
Følgende bruger(e) sagde tak: Vinícius

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce