Valverdes pas-problemer kan udelukke Rodrygo
Der er ingen tvivl om, at Zinedine Zidane regner med Fede Valverde frem mod næste sæson, men han kan ende med at optage den tredje og sidste af de tre ikke-EU-pladser, der er i truppen.
Det vil så betyde, at et af sommerens indkøb, Rodrygo Goes, ikke kan få ét eneste minuts spilletid for Real Madrids førstehold, før det er ordnet.
Klubben forventer dog, at Fede Valverde snart får sit spanske pas. Han er berettiget til det, men selve processen tager længere tid end man havde håbet på, og der er intet klubben kan gøre for at sætte fart på processen.
- Det kan komme i september, alting er under kontrol, siger en kilde fra Real Madrid til Marca.
Selv hvis én af de tre registrerede ikke-EU-spillere skulle sidde over, vil Rodrygo stadig ikke kunne komme i kamp.
Rodrygo forventes dog alligevel at spille størstedelen af kampene i starten for Real Madrid Castilla, præcis som Vinícius gjorde for et år siden, og spilleren har da heller ikke fået sit eget nummer på førsteholdet endnu.
En anden spiller, der kommer til at lide under reglen, er japanske Takefusa Kubo, som har imponeret stort på holdet træningslejr. Han er dog i første omgang købt ind til Castilla.
Ud over Rodrygo, er de to andre ikke-EU-spillere Vinícius og Militão.