Real Madrids offensiv afhænger af Benzema

Logo Realmadrid 010101

Karim Benzema har været Real Madrids topscorer i de sidste to sæsoner, men alligevel bliver franskmanden ofte gjort til et symbol på klubbens mangel på mål. Klubben har siden Cristiano Ronaldos afsked ikke haft ligeså nemt ved at lave mål, som da portugiseren huserede i spansk fodbold.

Ses der på Ronaldos sæsoner i Real Madrid, er det dog bemærkelsesværdigt, at han aldrig var ligeså alene om at score holdets mål, som Benzema har været i de seneste to sæsoner. I samtlige af Ronaldos ni sæsoner i Real Madrid havde han en holdkammerat, der lavede mindst 20 kasser. Benzema gjorde det i seks af sæsonerne, mens også Gonzalo Higuain, Gareth Bale og Álvaro Morata nåede 20 scoringer på en sæson.

Benzema har i de seneste par sæsoner ikke haft den samme støtte i angrebet med hensyn til målscoringer. Det var forventet, at Bale kunne tage mere ansvar i offensiven, men waliseren har blot scoret 17 gange på de sidste to sæsoner. Dermed er han i perioden klubbens tredjemest scorende spiller, eftersom Sergio Ramos har nettet 18 gange. Benzema derimod har lavet 49 mål, hvilket blot er tre færre, end Ronaldo har scoret i sin tid i Juventus.

Tallene viser, at Real Madrid har en holdsammensætning, som man ikke har været vant til i mange år, eftersom truppen blot besidder én offensivspiller, som er garant for et acceptabelt målsnit set over en hel sæson. Dermed rammer det holdet hårdere, når Benzema har svært ved at få bolden i målet, hvilket han har haft i 2020 med sine tre scoringer. Set over hele sæsonen har franskmanden dog klart trukket det største læs, da han er holdets topscorer med 19 mål med et stort hul ned til Ramos og Rodrygo med syv kasser hver.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.