Camavinga i tvivl om Rennes-ophold

Real Madrid har angiveligt trukket følehornene til sig med hensyn til et køb af Rennes’ unge midtbanetalent, Eduardo Camavinga, i dette transfervindue, eftersom Paul Pogba ligner en billigere mulighed.

Rennes har flere gange afvist at sælge den unge franskmand denne sommer, men nu går der rygter i fransk presse om, at Camavinga selv er i tvivl om at blive i Frankrig. Ifølge L’Equipe er det afgørende, at Rennes kommer i Champions League i næste sæson. Dette kan man gøre gennem play-off, som tredjepladsen i Ligue 1 berettiger til, mens man også fortsat har mulighed for at gøre det gennem Europa League.

Real Madrid har ikke sendt et officielt bud på midtbanetalentet, men spilleren har heller ikke forlænget sin kontrakt, der udløber i 2022. Derfor håber Real Madrid angiveligt på at kunne henvende sig igen til næste sommer, hvor prisen formodentlig vil være lavere, og dermed fortsætter man strategien med at gå efter spillere, der har snarligt kontraktudløb for at undgå at bukke under for de ofte urealistisk høje priser på nutidens transfermarked.  

Seneste artikler...

Annonce