Modric med 350 kampe i Real Madrid

Luka Modric kronede sin kamp nr. 350 som Real Madrid-spiller med et mål, da han scorede til 1-3, hvilket også blev kampens slutresultat i eftermiddagens brag mod Barcelona.

Den 35-årige kroatiske midtbanestrateg er i gang med sin niende sæson i den spanske hovedstad, og i skrivende stund tæller opholdet i Madrid fire Champions League-titler, fire VM for klubhold, tre europæiske Super Cups, to ligatitler, én Copa del Rey-triumf og tre spanske Super Cups. 

Modric' 350 optrædener i den smukkeste hvide trøje på fodboldscenen fordeler sig på 237 i LaLiga, 75 i Champions League, 22 i Copa del Rey, seks i henholdsvis den spanske Super Cup og VM for klubhold, ligesom han også har fire kampe i den europæiske Super Cup.

Han har videre scoret 24 mål og lavet 55 oplæg på tværs af alle turneringer i sin Real Madrid-karriere, der i øvrigt også tæller en Ballon d'Or til at toppe kransekagen af med.

Seneste artikler...

Annonce