Madridista

 
 

Mendy spillede kamp nummer 200

Ferland Mendy var et mulehår fra at snuppe den tvivlsomme ære som kampens badebold i vores referat her på siden, men til gengæld fik han et håndgribeligt minde om kampen, da Florentino Pérez overrakte ham en trøje som symbol på, at han nu har spillet 200 kampe for Real Madrid.

 

Mendy, der i øvrigt måtte udgå skadet og meldes ude i tre-fire ugers tid, er i gang med sin sjette sæson i klubben, og det relativt lave kampantal målt op imod antal sæsoner skyldes naturligvis de mange skadesproblemer, han gennem tiden har haft. Og som han altså nu har igen.

Af de 200 kampe har 128 været i LaLiga, 53 i Champions League, seks i Copa del Rey, 11 i Den Spanske Super Cup og to i Den Europæiske Super Cup. Altså ingen optrædener til klub-VM, trods han har været med til at vinde Champions League to gange med Real Madrid.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...