Brahim kåret som bedste spiller i februar
Real Madrid havde en begivenhedsrig februar måned med hele otte kampe, og i dén periode var Brahim Díaz ifølge Mahou den bedste Real Madrid-spiller.
Han spillede i alle holdets kampe – to i Champions League, to i Copa del Rey og fire i LaLiga – hvor han startede inde i tre og bidrog med ét mål og én assist. Assisten var dog en vigtig en af slagsen, da det var oplægget til Gonzalo Garcías sene matchvinderscoring imod Leganés i Copa del Rey, mens målet var den sene udligning i udebanekampen imod Manchester City, som Real Madrid endte med at vinde med 3-2.
Ud over Brahim har Bellingham, Vinícius og Valverde vundet prisen én gang hver i denne sæson, mens Mbappé har snuppet den tre gange.
Diskuter denne artikel
Log-på for at kommentere