Raúls Castilla tabte igen

I går, søndag, tabte Castilla igen, da Club Marino fra Asturien på hjemmebane slog Raúls tropper med 1-0. Det var Castillas syvende nederlag indtil videre i sæsonen.

Kampen var præget af tung regn, som havde sin indflydelse på banens tilstand, hvorfor begge hold primært spillede med lange bolde. Kampens enlige mål blev scoret i det 34. minut af Álex Arias på et straffespark, der blev begået af Castillas De la Fuente på hjemmeholdets Lora.

Det synes mere og mere usandsynligt, at Castilla kan kæmpe med om oprykning fra tredjedivisionen. Holdet befinder sig på 12.-pladsen med otte points op til fjerdepladsen, som giver adgang til play-off. Castilla møder i næste weekend netop tabellens nummer fire, Pena Deportiva Santa Eulalia, hjemme på Valdebas, hvor Raúls mandskab skal forsøge at formindske afstanden til play-off-pladserne.

Seneste artikler...

Annonce