Madrids målsatte march

11 år 8 måneder siden #1 af raul7=kongen

Mens tv-seerne på 3+ hyggede sig med Liverpools forventelige deroute mod et schweizisk kvalitetsmandskab, og TV3 Sport 1’s kommentatorer udfyldte tomrummet i forsvarsslaget mellem Juventus og Atlético Madrid med klassisk ’viasatsks’ tomgangs-snak, så var vi, fans af de forsvarende mestre, overladt til alternative muligheder.

Eftersom disse oftest udgøres af dyre pay-per-view-løsninger eller tvivlsomme streams med arrige russiske kommentatorer, så valgte undertegnede her at parre livescore med opdateringer fra Youtube. Nogen gangbar løsning på længere sigt bliver det aldrig, men som plan D var det faktisk ikke helt ved siden af.

For når nu Real Madrid alligevel allerede var videre fra puljen, modstanden af bulgarsk standard og intensiteten som taget ud af en sengekants-film, så gik det trods alt an.

Og på den grålige baggrund kunne det læses, at Ancelottis tropper scorede en, to, tre, fire gange mod gæsterne Ludogorets Razgrad, der endda måtte lide den tort at være en mand i undertal i over 70 minutter. For som om opgaven ikke var kompliceret nok for gæsterne, så celebrerede Marcelinho bulgarernes første visit til Estadio Santiago Bernabéu ved at tage bolden med armen på egen målstreg.

En aktion decideret ikke blot tåbelig, men så decideret åbenlys, at end ikke den mest indebrændte tastatur-gangster alvor kan harcelere over hverken forseelsen, udvisningen eller Cristiano Ronaldos stensikre eksekvering.

Ud over verdens bedste fodboldspillers åbnings-scoring, så nettede desuden Gareth Bale med hovedet og stortalentet Alvaro Medran via et afrettet skud.

Nå ja, og så scorede krigeren Arbeloa, og det var efter en mildest talt komisk situation, hvor den retmæssige Ballon d’or-vinder afsluttede svagt og tilsyneladende blev afværget på stregen. Hvorfor spanierne sparkede en endnu større chance på stolpen, for så blot at erkende, at den første afslutning rent faktisk var gået ind. Den slags fejrer man bedst ved at ryste opgivende på hovedet, mens holdkammeraterne griner af og ikke med en.

Med sejren rundede Real Madrid 19 sejre i træk. Og det har intet hold i Spanien præsteret før. Desuden går holdet videre med maksimum point, 18 i alt, i dette års Champions League-gruppespil – i øvrigt som det eneste af samtlige 32 mandskaber.

 

Real Madrid – Ludogorets 4-0 (2-0)

1-0 Cristiano Ronaldo (20. min., straffespark), 2-0 Bale (38. min.), 3-0 Arbeloa (80. min.), 4-0 Medran (88. min)

Real Madrid: Navas – Coentrão, Nacho, Varane, Arbeloa – Isco, Kroos, Illarramendi, Bale – Cristiano, Javier Hernandez

Ludogorets: Stoaynov – Minev, Moti, Terziev, Caicara – Misidjan, Espinho, Dyakov, Marcelinho, Aleksandrov – Abalo

Gult kort: Marcelo (Real Madrid)

Rødt kort: Marcelinho (Ludogorets)

Kampens spiller og kampens badebold udgår, men kampens detalje tilfalder, naturligvis, Arbeloa, der leverede årtiets jubelscene i forbindelse med sin scoring.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 8 måneder siden #2 af JesperA
Besvaret af JesperA på emne Madrids målsatte march
Kampens detalje - Kroos' drøn på stolpen fra 30 meter

Kampens badebold - Chicharito for at tage et langskud i et angreb hvor Real har 3 mand alene igennem med en enkelt forsvarsspiller. Jøsses....
Sidste redigering: 11 år 8 måneder siden ved JesperA.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 8 måneder siden #3 af madrid2000
Besvaret af madrid2000 på emne Madrids målsatte march
Håber Chicharito bliver sendt tilbage til United og Real henter en bedre 18-19 årige talent.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 8 måneder siden #4 af Chamartin
Besvaret af Chamartin på emne Madrids målsatte march
Så så man lige Illarra spille en fornem kamp igen. Og Nacho...for pokker jeg er stolt af den fyr.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 8 måneder siden #5 af Sahinovic
Besvaret af Sahinovic på emne Madrids målsatte march

JesperA skrev: Kampens detalje - Kroos' drøn på stolpen fra 30 meter

Kampens badebold - Chicharito for at tage et langskud i et angreb hvor Real har 3 mand alene igennem med en enkelt forsvarsspiller. Jøsses....


Det er da set mange gange før, af en tidligere United spiller også (-;

Florentino Pérez
Sidste redigering: 11 år 8 måneder siden ved Sahinovic.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 8 måneder siden #6 af JesperA
Besvaret af JesperA på emne Madrids målsatte march

Sahinovic skrev:

JesperA skrev: Kampens detalje - Kroos' drøn på stolpen fra 30 meter

Kampens badebold - Chicharito for at tage et langskud i et angreb hvor Real har 3 mand alene igennem med en enkelt forsvarsspiller. Jøsses....


Det er da set mange gange før, af en tidligere United spiller også (-;

Men det er sjældent med lige så lidt kvalitet som i dette tilfælde. Det er også lettere at tilgive når det er en spiller der laver flere mål end han spiller kampe der gør det :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 8 måneder siden #7 af Siempre Madrid

Chamartin skrev: Så så man lige Illarra spille en fornem kamp igen. Og Nacho...for pokker jeg er stolt af den fyr.


Han har ramt en stime på foreløbig to kampe. Dejligt at se.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 8 måneder siden #8 af nono
Besvaret af nono på emne Madrids målsatte march
Illarra spillede en supergod kamp, men jeg kunne simpelthen ikke lade være med at trække på smilebåndet i flere sammenhænge over at manden, ganske enkelt, besidder evnen til at få selv de nemmeste aktioner til at se besværlige ud. Her tænker jeg især på mandens quicksteps for at få timet sit fremløb til bolden med højre fod så afleveringen kan sendes afsted. Det var især tydeligt på en aften hvor han var flankeret af to elegante og naturlige spillere som Kroos og Isco der i skarp kontrakt får enhver berøring til at se let ud.

Er der andre der har bemærket dette?
Sidste redigering: 11 år 8 måneder siden ved nono.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 8 måneder siden #9 af Kassow-Rossing
Uden at kunne forsvarre Illara til fulde, så vil jeg sige at sådan noget sagtens kan være begrundet af mangel på kamptræning.

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 8 måneder siden #10 af BBB
Besvaret af BBB på emne Madrids målsatte march

Kassow-Rossing skrev: Uden at kunne forsvarre Illara til fulde, så vil jeg sige at sådan noget sagtens kan være begrundet af mangel på kamptræning.


Lige præcis disse ting skal sidde på rygraden fra træning. Så kan man tale om duelspillet, fremadrettede afleveringer og spillerens samspil med holdkammeraterne, men tæmninger og lignende skal simpelthen fungere uanset hvor længe, at han har været ude.

Når det er sagt, så er jeg fint tilfreds med hans spil i går.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 7 måneder siden #11 af Holm90
Besvaret af Holm90 på emne Madrids målsatte march
Der er jo nærmest intet i dette referat, udover et velformulerende sprog, som en person der ikke så kampen, kunne vide/se ud fra live opdateringer. Så hvad er meningen?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Brylle
  • Gæst
  • Gæst
11 år 7 måneder siden #12 af Brylle
Besvaret af Brylle på emne Madrids målsatte march

Holm90 skrev: Der er jo nærmest intet i dette referat, udover et velformulerende sprog, som en person der ikke så kampen, kunne vide/se ud fra live opdateringer. Så hvad er meningen?

Meningen er vel at lave et referat om kampen.

Har de lavet et referat fra kampen? Hvis ja, hvad er så problemet? En næsten ligegyldig kamp, der var slut allerede inden det røde kort. Det er der sgu ikke meget mere at skrive om.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum