Madridista.dk mener: Syg klub-kultur truer Real Madrids muligheder for succes

De hygger sig henne i Catalonien, for balladen er brudt ud i Real Madrid. Igen.

Weekendens forsmædelige nederlag har fået helvede til at bryde løs og der bliver skudt med spredhagl for at finde den ansvarlige. Og det er Florentino Pérez og Rafa Benítez, som må tage imod de fleste hagl, men denne skribent mener nu, at det hele bunder i en syg klub-kultur, som har fået lov til at slå rod og for alvor truer muligheden for kontinuerlig succes.

Det er nemlig tankevækkende, at Real Madrid aldrig har haft flere penge, aldrig har haft så mange gode spillere og samtidig har adgang til nogle af verdens bedste trænere - og sådan betragter jeg Rafa Benítez, selv om jeg står ret alene med den holdning – og alligevel må se, at der samler sig masser af støv i pokalskabet.

Helt overordnet set mangler Real Madrid en stærk sportsdirektør, som kan være bindeleddet mellem Real Madrids overordnede ledelse og træner/spillertrup. En mand, som i samarbejde med ledelsen kan finde den mand, som er den rette træner for Real Madrid og en mand, som i samarbejde med træneren kan finde de spillere, som er de rette for klubben. Hele tiden med en rød tråd gennem det sportslige projekt.

Lige nu veksler Real Madrids sportslige projekt omkring førsteholdet mellem populisme og opportunisme og ingen af delene er særligt anvendelige, når man skal udforme et projekt, som kan få Real Madrid til at stå sportsligt stærkt i de kommende mange år.

For det kaster nemlig mørke skygger over de mange gode tiltag, som er i støbeskeen i Real Madrid, sådan som moderniseringen af Estadio Santiago Bernabéu, planerne for Ciudad Real Madrid og det enorme arbejde med at hente morgendagens stjerner til klubben, hvor man endelig har fået ansat en kapacitet som Víctor Fernández som chef for La Fábrica, men også her mangler den røde tråd for, hvordan de store talenter som Peeters, Ødegaard, Asensio, Vallejo m. fl., skal finde vej gennem nåleøjet til en plads i førsteholdstruppen.

Og her kommer efter min mening Real Madrids allerstørste problem, som virkelig truer klubbens jagt på succes, for der mangler i skræmmende grad en stamme af spillere, som man føler vil gå gennem ild og vand for klubben og som kan skabe sammenhold i truppen.

Jeg har gennem flere sæsoner skreget på, at man gjorde op med det håbløst forældede anfører-system, hvor det er spillerens anciennitet i klubben og ikke lederegenskaber, som er afgørende for hvor anførerbindet skal sidde. Ikke siden Fernando Hierro og Raúl har Real Madrid haft en mand, som bar anførerbindet med den troværdighed, som det kræver at være leder i verdens mægtigste klub og med den langsomme udrensning af spillere, som helt ind i hjertet kan beskrives som fuldblods Madridistas, har været med til at udvande muligheden for at skabe en stærk stamme, som dels kunne hjælpe både nye og unge spillere, men så sandelig også være med til give en ro på og uden for banen.

Lige nu er anførerteamet en broget skare bestående af Sergio Ramos, Marcelo, Pepe og Cristiano Ronaldo og der er ingen tvivl om at de alle fire er fremragende fodboldspillere, men kigger man på deres forhistorie, så kan der godt sås tvivl om, hvor dybt Madridismoen er forankret i deres ånd. Sergio Ramos havde en uskøn sommer med flirten med Manchester United og har tidligere stået i spidsen for et spiller-oprør, som kun kommer i klubber, som har tilladt spillerne at få for megen magt. Om end det til nogen tider kan være på sin plads, så sidder man alligevel med en snigende fornemmelse af, at Sergio Ramos er en opportunistisk leder, som kun støtter op om klubben og træneren, når det er til hans egen fordel. Pepe og Cristiano Ronaldo har lidt af det samme over sig og selv om jeg er stor (STOR!) fortaler for Cristiano Ronaldo i Real Madrid, så ville jeg virkelig elske, hvis han en gang i mellem ville prøve at se tingene fra andres side. I en tid, hvor der konstant er fokus på hans manglende lyst til at arbejde sammen med Rafa Benítez og hvor han selv halvkvædet beretter om, at han arbejder velvilligt sammen med alle trænere, så kunne det være befriende, hvis han bare en enkelt gang ville fejre en scoring ved at løbe ud til Rafa Benítez og give ham en krammer. Sikke et signal, det ville sende til omverdenen og især den kritiske madrilenske sportspresse, som udnytter enhver given lejlighed til at prikke til de historier. For det ville ikke være en blåstempling af, at Rafa Benítez og Cristiano Ronaldo er på julekort med hinanden, men at de på trods af forskelligheder kun er optaget af en ting, nemlig Real Madrids succes. Fodbold er nemlig et så enkelt spil, at det i dette tilfælde kan koges ned til, at hvis ikke Rafa Benítez har succes, så har Cristiano Ronaldo det heller ikke. Og omvendt. Hvis vi lige skal nå at runde Marcelo i denne anfører-sammenhæng, så virker han mere som gruppens sjove fætter end manden alle lytter til, når han siger noget.

Og tager man truppens øvrige spillere, så er de enten for uetablerede eller så nye i klubben, at de ikke med den nuværende anfører-kultur kan blive spillere, som man lytter til og som kan skabe respekt om sig selv.

Derfor kan en løsning være, at man gør som i løvernes verden, hvor man slår den gamle hanløve ihjel, når der kommer en ny hanløve til. Og det kan komme til at gøre rigtig ondt i Madridismo-sjælen, men det vil aldrig komme til at gøre så ondt som den virkelighed, som vi alle oplever lige nu, hvor Real Madrid er uden identitet og sjæl. Det vil nemlig skabe de nye impulser, som Florentino Pérez talte om, da han erstattede Carlo Ancelotti med Rafa Benítez.

Real Madrids succes nu og her handler nemlig på ingen måde om, hvorvidt Rafa Benítez er træner eller ej, for han er den mindste i hele dette spil. Det handler om at få genskabt en kultur, hvor spillerne i første omgang koncentrerer sig 100% om at stå til Real Madrids rådighed i medgang og modgang og forstår, at deres egen succes ligger i at hele holdet og hele klubben har succes.

Un saludo blanco/Jesper.