Tidlige rygter: Courtois er transfermål nr. 1

9 år 7 måneder siden #1 af Administrationen

Ifølge både engelsk og spansk presse står Chelseas belgiske målmand, Thibaut Courtois, højt på listen, når Real Madrid må købe spillere til sommer igen.

Den stærke 24-årige målmand har gennem mange år været på Real Madrids liste over interessante spillere og han skal angiveligt ikke være afvisende over for et skifte tilbage til den spanske hovedstad, heller ikke selv om rejsen går lidt længere nordpå end sidst, hvor han tørnede ud for Atlético Madrid.

Courtois har flere gange udtalt, at han gerne vil tilbage til den spanske liga og for nylig udtalte han sig positivt om Real Madrid, da han mindedes hvordan man sendte ham et ”god bedring”-kort i forbindelse med hans alvorlige skade.

Chelsea er naturligvis ikke interesseret i at slippe belgieren, som har kontrakt med London-klubben i endnu 2½ sæson, men der spekuleres i et stort bud fra Real Madrid, som skal være med til at gøre Chelsea interesseret i et salg, ligesom der er forlydender om, at Real Madrid og Courtois allerede er enige om betingelserne for et skifte.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #2 af Steen
Jeg er ikke i tvivl. Han er vores senest den 1. september. Dog er jeg lidt splittet.. Jeg så hellere at man henter David de Gea, men det virker til at den handel er død...

Der kan dog ikke herske nogen tvivl; han er bedre end Keylor Navas. Både niveauet og potentialet er langt højere end Keylor's nogensinde har været. Derfor SKAL han også hentes, hvis De Gea ikke er en mulighed.
Sidste redigering: 9 år 7 måneder siden ved Steen.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #3 af Fondo_Sur
Ved sku ikke, hvordan jeg har det med den her. Han besidder åbenlyst store kvaliteter, og er ung. Han er dog ikke en ung Buffon. Men vel det bedste alternativ?

Sergio Ramos minuto 93' tror jeg stadig han tænker over. Det der med at have en Atleti fortid er jeg altså ikke begejstret over.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #4 af asp3200
Vi har brug for en spiller fra Chelski og det er Hazard. Slut prut.

Hvis man skal hente en målmand, så køb dog Milans nr 1, kanon talent og allerede etableret.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, Kimbo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #5 af Kassow-Rossing
Vi tager gerne gamle Atlético spillere. De får bare ikke nogle af os.

Jeg forstår dog ikke argumentet for at købe ham. Har Keylor spillet sig af? Vi havde netop diskussionen sidste år hvor vi alle blev enige om at hvis man satte Keylor af, så viser man overfor spillerne i klubben at man ikke kan tilkæmpe sig en plads uanset kvalitet...fordi der ligger et større navn derude. Der er naturligvis tale om dengang Keylor stod fantastisk og David var rygtet til klubben på en januar transfer (eller evt sommer 2016)

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)
Følgende bruger(e) sagde tak: Mathiaska

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #6 af Coach
Jeg tror det er en and. Hvorfor skulle Chelsea skille sig af med deres første målmand, der har stået fremragende og som har kontrakt til 2019. Det giver ikke mening.

Desuden ville jeg gerne være foruden det køb. Det skyldes ikke at courtois ikke er god nok, men at vi allerede har en meget solid målmand og der er harmoni i de bageste kæder. Synes ikke der er nogen grund til at løbe risikoen.

Der er andre områder vi skal have fokus på.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Brylle
  • Gæst
  • Gæst
9 år 7 måneder siden #7 af Brylle
Det vil give mening, fordi man får en keeper ind på samme samme niveau som Navas, men som også holder 10 år længere. Som Kassow nævner, så går det lidt mod det her med, at gode præstationer gerne skulle belønnes. Det er ikke så populært i Real desværre, men det er en af de ting, jeg går meget op i. Præsterer man godt og beviser sit værd, så er man berettiget en plads i Real. Det har Navas gjort, og vi bliver ikke ligefrem forstærket af at få Courtois ind.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #8 af Coach
Det giver selvfølgelig mening for Real. Vi leder altid efter en måde at forstærke holdet.

Det giver ingen mening for Chelsea. Derfor jeg tror det er en and.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #9 af Lars1991
Jeg synes dog det er relevant igen at lede efter en ny keeper. Navas havde en gudesæson i sidste sæson, og det blev belønnet! Men i denne sæson synes jeg han har været middelmådig. Jeg gav ham chancen efter sin skade til lige at komme ind i det igen(for han var helt forfærdeligt lige efter sit comeback). Men synes stadig han mangler det magi han havde sidste sæson.

Courtois er en af de bedste keeper i verden, selvom han havde et formdyk med resten af holdet i Chelsea. Han er dog ikke spansk som De Gea, for ellers synes jeg det svært at skulle sige hvem der er bedst af dem.
Donnarumma lyder helt vild. Aldrig set en kamp med ham, men hold da op en CV allerede at have. Han slog jo også vores gamle førstemålmand af. Kunne være spændende, men også lidt en lottokupon, i hvert fald i forhold til de to andre nævnte.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #10 af Mathiaska

Kassow-Rossing skrev: Jeg forstår dog ikke argumentet for at købe ham. Har Keylor spillet sig af? Vi havde netop diskussionen sidste år hvor vi alle blev enige om at hvis man satte Keylor af, så viser man overfor spillerne i klubben at man ikke kan tilkæmpe sig en plads uanset kvalitet...fordi der ligger et større navn derude. Der er naturligvis tale om dengang Keylor stod fantastisk og David var rygtet til klubben på en januar transfer (eller evt sommer 2016)


Sagens kerne. Kunne ikke være mere enig.
Fuldstændig usmageligt overfor Navas og Casilla hvis man henter Courtois.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #11 af Neye

Coach skrev: Det giver selvfølgelig mening for Real. Vi leder altid efter en måde at forstærke holdet.

Det giver ingen mening for Chelsea. Derfor jeg tror det er en and.


Jeg er enig i, at det ikke giver mening for Chelsea men derimod giver meget mening for Real og af de grunde der allerede er nævnt. Jeg er også ret sikker på, at hvis Courtois vil væk og har et attraktivt tilbud, så giver det heller ikke mening for Chelsea at låse ham fast. Det får ingen af parterne noget ud af, ligesom det nok heller ikke ville holde i længden i forhold til spilleres rettigheder.
Sidste redigering: 9 år 7 måneder siden ved Neye.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #12 af Kimbo
Jeg synes efterhånden det er synd for Navas med alle de rygter, ville gerne se de belønnede ham for hans enganement til klubben. Jeg kan heller ikke se
hvorfor han skulle have spillet sig af på det sidste. Fantastisk målmand

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum