Real Madrid nedlagde Mallorca på stærk anden halvleg

13 år 4 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Real Madrid spillede lørdag aften sin kamp nr. 2.600 i Liga BBVA, da holdet hjemme på Estadio Santiago Bernabéu tog imod Mallorca.

Det blev en begivenhedsrig affære, som Real Madrid vandt med 5-2 efter at have været nede med 1-2 ved pausen. En skideballe i pausen fik dog spillerne til at vågne op og med Modric som omdrejningspunkt, fik man vendt opgøret til fortjent sejr. Dermed fortsætter Real Madrid de gode takter i 2013, men igen blev der givet for mange chancer væk i defensiven.

José Mourinho stillede med et reservepræget mandskab, hvor Álvaro Morata havde fået chancen fra start sammen med Higuaín og hvor Pepe var placeret på den centrale midtbane sammen med Modric; en klar indikation af, hvor mange muligheder The Special One egentlig råder over, men samtidig også en mulighed for at se, om det fungerer i praksis. Samtidig var det også en kærkommen lejlighed til at se nogle af de spillere i aktion, som ikke får så megen spilletid.


Og det gør fungerer ikke, skal man tro kampens indledning, for Mallorca bragte sig i front allerede efter seks minutters spil efter sløv opdækning på højrekanten af Arbeloa, som alt for let tillod et indlæg og fra straffesparkspletten kunne Nsue heade bolden ind bag Diego López. Skrækkelig start for hjemmeholdet

Målet fik dog ikke Real Madrid til at miste modet og det skulle blive den nye midtbane-konstellation med Modric og Pepe, som stod for oplægget som Higuaín let kunne sende i nettet og dermed fik de tre spillere lidt opmuntring til en svær sæson.

Det blev dog en kort fornøjelse, for Real Madrids helt store problem i denne sæson har været dødbold-situationerne og det skulle også blive tilfældet efter 21 minutters spil, da Alfaro alt for let kunne heade et hjørnespark i nettet.

Det er en måned siden, at Cristiano Ronaldo sidst scorede på Estadio Santiago Bernabéu og portugiseren var på konstant jagt efter at få brudt den statistik og omkring den halve time var det kun overliggeren, som forhindrede det, da han fik afsluttet i straffesparksfeltet.

Der blev ikke scoret mere i halvlegen, selv om begge hold havde tilløb til det og i pausen reagerede Mourinho prompte og udskiftede Morata og Arbeloa med Özil og Benzema, altså en ultra-offensiv opstilling, hvor Pepe blev trukket tilbage i det centrale forsvar, mens Ramos tog højre backen
Og det gav bonus, for der er en spiller, som man altid kan regne med: Cristiano Ronaldo. Seks minutter inde i anden halvleg viste han, at Real Madrid også er stærke efter dødbolde, for han steg højest efter et hjørnespark og pandede udligningen ind.

Og så gik det ellers stærkt. For kort efter var Modric på pletten med et fantastisk langskud på en ripost efter god fight fra Coentrao, som nærmest har gjort sig til ejermand af venstre back-positionen efter en række solide indsatser. Higuaín ville også være med og tilskuerne havde knapt fået armene ned, før han let kunne sende Mesut Özils indlæg i nettaget.

Tolv minutter spillet, tre mål scoret. Og det er måske i virkeligheden sandheden om den træner-kapacitet, vi har siddende på bænken, for det er langt fra første gang, at en kamp bliver vendt efter at spillerne har været en tur i omklædningsrummet.

Dermed var kampen naturligvis afgjort, men Real Madrid fortsatte ufortrødent angrebene ned mod et panik-ramt Mallorca-forsvar, som var i opløsning og som måtte indkassere et sidste mål, netop som kampen gik ind i tillægstiden. Benzema var målscorer og Higuaín var oplægger til scoringen.

Mere skete der ikke i den kamp og Real Madrid fik givet publikum en god anden halvleg at gå hjem på.

Kampfakta:
Real Madrid – Mallorca 5-2 (1-2)
0-1 Nsue (6.)
1-1 Higuaín (15.)
1-2 Alfaro (21.)
2-2 Cristiano Ronaldo (51.)
3-2 Modric (54.)
4-2 Higuaín (57.)
5-2 Benzema (90.)

Tilskuere: 75.000

Dommer: Mateu Lahoz.

Gule kort: Tissone (Mallorca)
Røde kort: Ingen.

Real Madrids hold: Diego López, Arbeloa (Özil, 46. min.), Ramos, Varane, Coentrao, Pepe, Modric, Morata (Benzem, 46. min.), Kaká (Xabi Alonso, 62. min.), Cristiano Ronaldo, Higuaín.

Mallorcas hold: Aouate, Hutton, Nunes, Bigas, Kevin, Nsue (Hemed, 66. min.), Pina, Tissone (Fontás, 83. min.), Alfaro, Giovani, Victor (Pereira, 79.).


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 4 måneder siden #2 af M_linding
Det blev godt efter pausen, og sikke da nogle mål!

...men ellers var kampen ikke så fantastisk igen...

Jeg gad godt se Morata i aktion, sammen med A-kæden, og gerne på toppen hvor han er bedst. Det er lidt begrænset hvad han lærer af, at spille med i sådan en halvleg, som den første.. Der var jo intet som hang sammen, før Ozil kom på banen.
Følgende bruger(e) sagde tak: rezamadridista, Jaken

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 4 måneder siden #3 af Dios
Özil... Åh hvor er han dog fantastisk :).

Og vild kasse Modric lige banker ind. Fantastisk han er ved og komme igang. Klasse køb!. Det er snart på tide han skal indgå i start 11'eren, men kun hvis det bliver på bekostning af Alonso eller Di María. Khedira kan vi jo ikke undvære :)

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: JimmyBroe, Realmadrid94, rezamadridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 4 måneder siden #4 af Jaken
Var der nogen der lagde det mindste mærke til Benzema i aften? Han er en skygge af sig selv...

Han ligner efterhånden den samme generte og uimponerende spiller fra sin første sæson. Han virker langsom, blottet for selvtillid, uskarp og ugidelig. Han må snart begynde at gøre noget væsen af sig.

Udover det... Nogle fremragende mål, Modric' især! Assist og 2 langskud fra Pepe! Jeg er målløs ;) Higuain gjorde det også igen fint, dejlig bevægelig og entusiastisk. Assist og 2 mål, omend målene var nogle af de lettere i karrieren.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 4 måneder siden #5 af Jaken

Dios skrev: Özil... Åh hvor er han dog fantastisk :).

Og vild kasse Modric lige banker ind. Fantastisk han er ved og komme igang. Klasse køb!. Det er snart på tide han skal indgå i start 11'eren, men kun hvis det bliver på bekostning af Alonso eller Di María. Khedira kan vi jo ikke undvære :)


Bestemt. Jeg må også sige, at jeg er ved at begynde at være varm på ideen om den 3-mands midtbane med Khedira, Alonso og Modric, med Özil på højrekanten ;)

No soy sólo perfecto, soy Madridista también
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Los Pitufo
  • Gæst
  • Gæst
13 år 4 måneder siden #6 af Los Pitufo
Dejligt med de 3 point her til aften :-) men er der noget hold i de rygter omkring Benzema og Higuains afgang,og isåfald,hvor skal de hen,og hvem skal hentes.? Ser gerne som jeg har skrevet før,at klubben så henter Aguero og Falcao,ku være et fantastisk angreb. :-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 4 måneder siden #7 af rezamadridista
Ros igen igen til ham på mit profilbillede.
Til Los Pitufo, så skal vi sku da ikke både købe Aguero og Falcao. Vi kan sælge én angriber også købe Cavani/Aguero/Falcao. Ikke sælge to og købe to stjerner, det bliver alt for dyrt og unødvendigt.

Og forresten, grundet min kedsomhed så beslutte jeg mig at læse jeres referat højt, og må sku sige at referatet havde meget fyld på og var dejlig at læse, sådan har de sikkert altid været, men det var bare anderledes at læse det højt :) - måske er det også bare mig.

- Ingen svæver på banen som Zizou!
Følgende bruger(e) sagde tak: JimmyBroe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 4 måneder siden #8 af JimmyBroe

rezamadridista skrev: ..... Og forresten, grundet min kedsomhed så beslutte jeg mig at læse jeres referat højt, og må sku sige at referatet havde meget fyld på og var dejlig at læse, sådan har de sikkert altid været, men det var bare anderledes at læse det højt :) - måske er det også bare mig.


Hahah, Konge.;)

Jeg er her stadig XOXO

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 4 måneder siden #9 af Realmadrid94

Dios skrev: Özil... Åh hvor er han dog fantastisk :).

Og vild kasse Modric lige banker ind. Fantastisk han er ved og komme igang. Klasse køb!. Det er snart på tide han skal indgå i start 11'eren, men kun hvis det bliver på bekostning af Alonso eller Di María. Khedira kan vi jo ikke undvære :)


Du får et tak herfra, da du altid takkede mig, da jeg forsvarede Modric. Det tager tid at komme i gang når man skal diktere spillet, et helt andet sted..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • madrid01
  • Gæst
  • Gæst
13 år 4 måneder siden #10 af madrid01

rezamadridista skrev: Ros igen igen til ham på mit profilbillede.
Til Los Pitufo, så skal vi sku da ikke både købe Aguero og Falcao. Vi kan sælge én angriber også købe Cavani/Aguero/Falcao. Ikke sælge to og købe to stjerner, det bliver alt for dyrt og unødvendigt.

Og forresten, grundet min kedsomhed så beslutte jeg mig at læse jeres referat højt, og må sku sige at referatet havde meget fyld på og var dejlig at læse, sådan har de sikkert altid været, men det var bare anderledes at læse det højt :) - måske er det også bare mig.


Ham på dit profilbilledet er FANTASTISK, hva skulle vi dog uden ham, manden gøre mere for holdet end Higuain,Benzema, di maria og og Arbeloa tilsammen.

Og benzema gud bevares hva er galt med ham? higuain skaber i det mindste panik med sit løb i modstander,s forsvar, mens benzema ligner en der venter på bus.

Min startopstilling i de vigtige kampe fra nu af synes jeg skal se sådan ud.

Diego

Ramos Varane Pepe Coentrao

Khedira Alonso Modric

Di maria Ozil Ronaldo

Med modric synes jeg har vi en spiller ekstra som kan styre spillet, specialt mod hold som står langt tilbage på banen, og med ramos på højreback har vi en offensiv trussel og en hurtige højreside.
Forresten er jeg godt ved at bliv træt af alle de mål vi lukker ind på dødbolde det er LATTERLIGT, to mallorca indlæg to mål det bekymrende.
Sidste redigering: 13 år 4 måneder siden ved madrid01.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • madrid01
  • Gæst
  • Gæst
13 år 4 måneder siden #11 af madrid01

Jaken skrev: Var der nogen der lagde det mindste mærke til Benzema i aften? Han er en skygge af sig selv...

Han ligner efterhånden den samme generte og uimponerende spiller fra sin første sæson. Han virker langsom, blottet for selvtillid, uskarp og ugidelig. Han må snart begynde at gøre noget væsen af sig.

Udover det... Nogle fremragende mål, Modric' især! Assist og 2 langskud fra Pepe! Jeg er målløs ;) Higuain gjorde det også igen fint, dejlig bevægelig og entusiastisk. Assist og 2 mål, omend målene var nogle af de lettere i karrieren.



HELT HELT ENIGE.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Los Pitufo
  • Gæst
  • Gæst
13 år 4 måneder siden #12 af Los Pitufo
RezaMadrista:
Jeg håber da de begge bliver i klubben,men rygtet siger noget andet.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum