Optakt: Real Sociedad – Real Madrid, LaLiga, 16. spillerunde

1 måned 2 uger siden #1 af Benzeron
Real Madrid...

Logo Realmadrid 010101

Real Madrid har indledt stimen på fem svære og vigtige kampe med sejre over Sevilla og Athletic Club, og i aften venter endnu en svær kamp. Denne gang er det på udebane, og modstanderen er ligaens nummer tre, Real Sociedad.

Real Madrid er inde i en stime på syv sejre på stribe, men især de sidste to har været hårdtilkæmpet og kunne snildt have fået et andet udfald. Vi skal hele elleve kampe tilbage for at finde Kongeklubbens seneste nederlag, og dermed er man ligaens førerhold med hele syv point ned til Atlético Madrid og Sociedad – dog har førstnævnte spillet en kamp færre.

Sociedads flotte placering skyldes efterhånden mest deres gode sæsonstart, for der har været en del pointtab på det seneste. I sidste weekend fik de sæsonens andet liganederlag, da de tabte til Espanyol, og derudover har de spillet fire af de seneste otte ligakampe uafgjort. Tæller man alle turneringer med har Imanol Alguacils mandskab faktisk også for nylig tabt til Monaco i Europa League, men i midtugen fik de dog oprejsning med 4-0-sejren i Copa del Rey mod et upåagtet mindre hold nede i divisionerne.

Sociedad er som bekendt på hjemmebane i aften, og baseret på sæsonens kampe på Anoeta hidtil lover det ikke mange mål. Sociedads fire hjemmesejre er alle blevet 1-0, mens de har spillet to gange 0-0 og én gang 1-1, så det kan ende med at kræve noget helt særligt fra en af Real Madrids offensive stjerner, hvis man skal få bolden i kassen.

Sociedad er i aften uden et par dygtige boldspillere i form af David Silva og Mikel Merino, der døjer med muskelskader, men til gengæld bør ofte skarpe Alexander Isak igen være klar til kamp efter ankelproblemer, og ham har Real Madrid tidligere haft problemer med. Måske husker man eksempelvis 3-4-nederlaget i Copa del Rey-kvartfinalen i 2019/20-sæsonen, hvor svenskeren scorede to gange og drev gæk med Real Madrid-forsvaret.

Derudover skal man naturligvis have et vågent øje på Mikel Oyarzabal og Portu, ligesom Real Madrids centerforsvar skal skrue de spidse albuer på, hvis den næsten to meter højere angriber, Alexander Sörloth, bliver bragt i spil.

For Real Madrids vedkommende er det blot Gareth Bale og Dani Ceballos, der er ude, men alligevel er der med Carlo Ancelotti ved roret ingen garanti for de store rotationer. Et bud herfra er dog, at Fede Valverde efterhånden er klar til en kamp fra start efter sin seneste skade, hvor han meget vel kan erstatte en hårdtprøvet Luka Modric. Også Rodrygo kan blive starter i aftenens kamp, selvom Marco Asensio har gjort det godt på det seneste.  

Det spanske topopgør sparkes i gang klokken 21 i aften, så det er på med Real Madrid-trøjerne, så holdet får al den opbakning, de kan trække i den svære udebanekamp. Den kan ses på TV 2 SPORT X og tv2 play.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Militão, Alaba, Mendy, Valverde, Casemiro, Kroos, Rodrygo, Benzema, Vinícius

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #2 af DeLaRed
Der er ild i Vini iaften!!!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #3 af elle44
Hvad skete der med Benz? Jeg så det ikke.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #4 af Bismo

elle44 post=143788 skrev: Hvad skete der med Benz? Jeg så det ikke.

​Svært at sige. Han var ikke involveret i et sammenstød. Han tog sig til sit venstre knæ. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #5 af DeLaRed

Bismo post=143789 skrev:

elle44 post=143788 skrev: Hvad skete der med Benz? Jeg så det ikke.

​Svært at sige. Han var ikke involveret i et sammenstød. Han tog sig til sit venstre knæ. 

​Kunne godt ligne en muskelskade.

Tilgengæld spiller Jovic guddommeligt, en klar MOTM ;D

Donde está la biblioteca?
Følgende bruger(e) sagde tak: Bismo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #6 af Bismo
Casemiro. Hovedløs takling på Isak! Ren idioti når man er i karantænefare 
Sidste redigering: 1 måned 2 uger siden ved Bismo.
Følgende bruger(e) sagde tak: KWE

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #7 af Kiwes
Få Jovic ud det dur bare ik
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #8 af DeLaRed
Militao peaker lige for tiden, fandme en stærk 1. halvej fra Brasilianeren!

Donde está la biblioteca?
Følgende bruger(e) sagde tak: Bismo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #9 af Bismo
Jovic har ikke haft én eneste god aktion. Virker som et fremmede element.
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #10 af Kratmus
Lidt pudsigt hvordan kommentatorerne er sikre på, at Casemiros tackling skal være til et gult, mens de ikke engang kommenterer, om der er frispark på en noget grovede tackling på Rodrygo få minutter inden.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #11 af Kiwes
​Jovic ud Asensio ind. Rodrygo op foran.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #12 af Kiwes
​Ja og Kroos kan vi også tage ud - han er da helt til grin.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.