Campeones

10 år 3 måneder siden #1 af raul7=kongen
Campeones blev oprettet af raul7=kongen

Med en sejr på 79-71 i den femte og afgørende kamp i finaleserien, sikrede Real Madrid sig sent i går aftes klubbens 31. spanske mesterskab i basketball.

 

Det var et intenst opgør, hvor Real Madrid spillede en solid kamp og førte det meste af vejen på hjemmebane i udsolgte Palacio Deportes.

 

Topscorer for hjemmeholdet i finalen blev Rudy Fernandez, som tegnede sig for 15 points og dermed viste, hvorfor Real Madrid i sommers forgyldte den spanske guard, for at vende hjem efter flere sæsoner i NBA.

 

MVP i finaleserien blev Felipe Reyes, som i den afgørende kamp tegnede sig for 14 points og 5 rebounds. Reyes har serien igennem vist tidligere tiders storform og er i den grad gået forrest som holdets anfører. Det var Reyes anden Finals MVP, da han også modtog prisen i 2007, mens det var hans tredje mesterskab med Madrid, det første helt tilbage i 2005.

 

Dermed fik basketballholdet den titel, som man i den grad har fortjent, efter en helt igennem fantastisk sæson, som også bød på en Euroleague-finale.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 3 måneder siden #2 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Campeones
Fantastisk! Men jeg tænker lidt... hvornår bliver Mirotic og Llull skudt afsted til NBA?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 3 måneder siden #3 af raul7=kongen
Besvaret af raul7=kongen på emne Campeones

El_Juan skrev: Fantastisk! Men jeg tænker lidt... hvornår bliver Mirotic og Llull skudt afsted til NBA?


Vi har minimum Mirotic en sæson mere, det skyldes økonomiske forhold som tager en del tid at gennemgå, men det vil koste Mirotic op mod 15 mio. d.kr. årligt i tre sæsoner at skifte denne sommer. Næste år kan han selv forhandle en aftale med Chicago Bulls som har hans rettigheder og dermed har vi en situation, hvor Mirotic måske selv vil betale sin frikøbsklausul på ca. 2,5 mio euro(hvis jeg ikke husker meget galt), for at drage over søen.

Llull har kontrakt et år mere og Houston som har hans rettigheder er næppe interesserede i at foretage sig noget denne sommer, så der sker næppe noget før 2014 heller. Jeg ville dog ikke blive overrasket, hvis Llull laver en 'Reyes' og bliver i Madrid karrieren ud.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 3 måneder siden #4 af Hugol
Besvaret af Hugol på emne Campeones
Vi skal bare gentage historien næste år, og så nappe Euro league. Damn det var fedt igår

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce