Hvad et Bale-skifte kan betyde

13 år 2 uger siden #1 af El_Juan
Bale-sagaen kører fortsat og det er uden tvivl det helt store sametaleemne i dette transfervindue. Men hvad vil det komme til at betyde, hvis Gareth Bale gennemfører sit 'big money'-skifte fra Tottenham til Real Madrid?

Jeg har forsøgt at kigge lidt nærmere på, hvad et Bale-skifte vil komme til at betyde for Real Madrid i forhold til det taktiske og spillet på banen.

Jeg vil starte med et par hurtige konklusioner. Kan Real Madrid bruge Bale? Selvfølgelig. Et hvert hold kan bruge en spiller af hans kaliber. Han er verdensklasse. Betyder det samtidigt, at Bale nødvendigvis er den spiller Real Madrid mangler? Nej. Formentlig ikke. Hvorfor vil jeg uddybe nærmere. Der er dog ét lille bitte twist. Der er snak om, hvor vidt det er nok med Benzema som førsteangriber, uden at have en som f.eks. Higuaín til at udfordre ham. Skal Real Madrid så købe en ny angriber? Nej. Det mener jeg ikke. Men en ekstra målscorer kan holdet godt bruge. Og her kan Bale komme i spil.


Fire om én plads



Her kan man hurtigt konkludere, at Real Madrid IKKE mangler endnu en midtbanespiller. Rettere sagt, så mangler man ikke en som Bale. For hvem, skal han spille i stedet for? Özil, Kaká eller Di María? Ronaldos position er urørlig. Bliver han til gengæld skadet, så er Bale det naturlige valg til at tage hans plads. Benzemas position er til dels ligeledes urørlig. Og så alligevel ikke. Men det vil jeg komme nærmere ind på senere.

Dette er selvfølgelig ikke et holdbart scenarie og det kan tvinge Real Madrid til at sælge, men sagen er bare den, at hverken Özil, Kaká eller Di Mária umiddelbart ønsker at forlade klubben. Det efterlader Ancelotti med noget af et luksusproblem, som han nok hellere gerne vil være foruden. Han har nok i ét luksusproblem omkring målmandsposten.

Den store vinder her er Isco. Han er en intelligent spiller, der kan spille længere tilbage og søger nogle andre rum - primært mere til venstre - end de andre gør og vil gøre. Det kommer til hans fordel.


Uden Xabi Alonso



Dette er et bud på, hvordan det vil se ud uden Xabi Alonso, som er ude med en skade. Altså taget holdets nuværende situation i betragtning. Det ændrer lidt, men ikke det store.

Den der til dels vil kunne drage mest fordel af Xabis skade, er faktisk nok Di María. Han kan - ligesom Isco - spille længere tilbage på banen om nødvendigt. Vi ved han er en hårdtarbejdende spiller, som løber meget i begge retninger. Modsat Isco, så vil han dog i højere grad søge området i højre side af banen, så hvis han spiller i stedet for Isco, så vil han formentlig fortsat søge i de samme områder, som den position der bliver indtaget af enten Bale, Özil eller Kaká.

Umiddelbart efterlader det "blot" tre mand tilbage om én plads, i stedet for fire. Og så alligevel ikke helt. Og hvad når Xabi vender tilbage?


Udgangspunkt i Betis-kampen



Nogenlunde således stillede Ancelotti op fra start mod Betis. Grafikken er lidt af en underdrivelse, eftersom Khedira og Modric nærmest spillede på linie med Özil og Isco, med position helt oppe på midterlinien, hvis ikke nærmere på modstanderens banehalvdel. Der var i hvert fald alt for langt mellem forsvaret og midtbane - og Real Madrid spillede uden balancespiller(e) - hvilket Betis udnyttede.

Når det så er sagt, så tror jeg dog godt det kan komme til at virke, men det kræver, at man finder en balance. Balancen skal være på plads, ligeledes organisationen og omstillingerne fra defensiven til offensiven - og omvendt.

Med denne formation som udgangspunkt, springer jeg videre til det sidste scenarie.


Benzemas rolle truet

Kan Özil, Isco, Bale og Ronaldo være på banen på samme tid? Ja, det er muligt, men det vil i så fald formentlig blive på bekostning af Benzema, som vil blive taberen i det spil. Hvilket leder mig videre til det jeg sagde i indledningen, at man kan bringe en målscorer - ikke en angriber - ind som supplement til holdet.

Det vil betyde, at man nærmest kommer til at spille med to angribere i Bale og Ronaldo, eller blot med Ronaldo som ene angriber. De fire vil dog med stor sandsynlighed veksle en del og skifte positioner. Problemet er stadig, at Bale og Özil nok vil søge nogenlunde de samme positioner. Men det omvendte kan også være tilfældet. Det kan blive en fordel for Özil, hvis han i højere grad kan komme længere ind centralt og spille i rummet mellem modstanderens forsvar og midtbane, foran deres midterforsvarere, mens Bale rykker længere ud mod højre.

I så fald ville holdet se nogenlunde således ud:




Endelig konklusion

Real Madrid har ikke brug for Bale. Spørgsmålet er stadig, hvem han skal erstatte. Og scenarierne er mange. De efterlader dog i højere grad det indtryk, at Bale ikke er manden, som der er brug for. Og slet ikke til den pris.

Når det så er sagt, så vil det være op til Ancelotti, at få puslespillet til at gå op. For sandheden er nok, at Bale ender med at komme. Og det er ikke fordi Bale ikke skal være velkommen. Han er trods alt 'world class', som de betegner ham i det britiske. Spændende bliver det, hvad det vil komme til at betyde for holdet.


Note(r): Dette er skrevet med den antagelse, at Ádan og Coentrão bliver solgt og Denis får en plads i truppen. Det er dog med forbehold, eftersom Denis ligeledes meget kan vel forlade klubben, hvis Bale kommer, ellers må man skille sig af med tredjemålmanden, Jesús. Forlader både Coentrão og Denis klubben, som må Bale ligeledes betragtes som et alternativ til venstre back-pladsen, såvel som Arbeloa og Nacho kan spille der.

Bemærk i øvrigt, at Kaká om muligt kan benyttes længere tilbage på banen, i Isco/Modric-positionen, men det er trods alt ikke der han har sine styrker. I opstartsfasen har han dog - når han har fået spilletid - til tider spillet lidt længere tilbage end f.eks. Di María og Özil, såvel som han (oftest) har spillet længere fremme, nærmest samme position som Di María og Özil.

Hav endvidere med i baghovedet, at uanset hvilken formation Ancelotti vælger at stille op med som udgangspunkt, sådan i forhold til talkombinationer, så vil det skifte meget i løbet af kampene (4-3-2-1, 4-3-1-2, 4-2-2-2, 4-2-3-1, 4-4-2).
Sidste redigering: 13 år 2 uger siden ved El_Juan.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #2 af asp3200
God læsning og fornuftigt skrevet. Ros herfra.

Jeg synes dog godt Bale kan finde sig til rette på fløjen ( HW ), hvis han kommer tror jeg Benzema eller ozil vil få mindre spilletid. Men der er trods alt 65+ kampe i sæsonen så der er rigeligt med minutter.

Kaka rådner op på den bænk er mit gæt og du har ret i de spillere som kan forlade os. Men mangler du ikke Adan også.

Min konklusion er: Jo bredere trup, jo bedre. Jeg kigger ikke på pengene som en del andre gør :)
Følgende bruger(e) sagde tak: El_Juan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #3 af El_Juan

asp3200 skrev: God læsning og fornuftigt skrevet. Ros herfra.

Jeg synes dog godt Bale kan finde sig til rette på fløjen ( HW ), hvis han kommer tror jeg Benzema eller ozil vil få mindre spilletid. Men der er trods alt 65+ kampe i sæsonen så der er rigeligt med minutter.

Kaka rådner op på den bænk er mit gæt og du har ret i de spillere som kan forlade os. Men mangler du ikke Adan også.

Min konklusion er: Jo bredere trup, jo bedre. Jeg kigger ikke på pengene som en del andre gør :)


Tak!

Sagen er den - og det skulle jeg måske have haft med - at Real Madrid ikke kommer til at spille med deciderede kanter under Ancelotti, for det ligger ikke til hans stil. Derudover har han reelt set ikke nogen fuldblods-kantspillere til rådighed i truppen, udover måske Di María. Bale og Ronaldo ville man måske tidligere have nævnt som deciderede kantspillere, men de bevæger sig ofte væk fra kanten og søger ind centralt. Det handler i høj grad om, hvilke type spillere en træner har til sin rådighed. Ud fra det må man tilpasse sin formation.

Du har ret. Jeg mangler Ádan. Men jeg forventer ligeledes, at han forlader klubben. Det er hermed opdateret.
Sidste redigering: 13 år 2 uger siden ved El_Juan.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #4 af Realmadrid94
Godt nok en voldsom overbefolket midtbane vi får os.
Velskrevet og velovervejet. Tak!
Følgende bruger(e) sagde tak: El_Juan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #5 af Siempre Madrid
Een eneste anke i forhold til det indlæg. Hvorfor har du ikke bedt om at få det bragt på madridista.dk som en nyhed? Indlæg af den slags burde ud til endnu flere.

Husk at du har et stående tilbud om at blive skribent.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Følgende bruger(e) sagde tak: ZizouMo, El_Juan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #6 af El_Juan

Siempre Madrid skrev: Een eneste anke i forhold til det indlæg. Hvorfor har du ikke bedt om at få det bragt på madridista.dk som en nyhed? Indlæg af den slags burde ud til endnu flere.

Husk at du har et stående tilbud om at blive skribent.


Jeg tænkte faktisk på at sende den til dig, men du må selvfølgelig gerne smide den op på siden hvis det er :))
Sidste redigering: 13 år 2 uger siden ved El_Juan.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #7 af Siempre Madrid
Det har jeg lige forsøgt, men det kniber at få dine opstillinger med. Har du selv mulighed for at lægge det ind?

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #8 af El_Juan

Siempre Madrid skrev: Det har jeg lige forsøgt, men det kniber at få dine opstillinger med. Har du selv mulighed for at lægge det ind?


Jeg har sendt dig en pb!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #9 af asp3200
Med HW mener jeg han trækker ind som ancelotti vil have hvor så carvajal overlapper. Vil også gøre at han deltager mere i spillet og kan fyre kanonen af med venstreben.
Følgende bruger(e) sagde tak: El_Juan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #10 af Elkrimi
Skarpt indlæg, El Juan, thumbs up!

Jeg er overbevist om, at Bale med tiden skubber en Benzema ud, som jeg stadig ikke er overbevist om helt har det niveau mange drømmer om.

Ronaldo og Bale skal nok komme frem til chancerne. Det der bekymrer mig mest lige nu, er midtbaneorganisationen, som haltede gevaldig mod Betis og tyder på at kommunikationen mellem især Modric og Khedira kunne være bedre.
Følgende bruger(e) sagde tak: El_Juan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #11 af Hugol
Besvaret af Hugol på emne Hvad et Bale-skifte kan betyde


Spøg til side.

Jeg kan ikke forestille mig at Real Madrid går hen og køber Bale uden at sælge max 2 spillere, hvor den ene selvfølgelig er Coentrao. Det giver plads til Bale på en meget offensiv venstre back skulle Marcelo ha en karantæne eller skade. Hertil Så har Özil og Isco brug for mere rotation end de andre spillere, da de to skal bruge utrolig mange kræfter på at skabe spillet.

Bale har altså 3 pladser han kan lægges ind på. Det er højre kant, venstre back og Ronaldos plads. Bale er lidt af en allround spiller og han er præcist det punch vi har brug for til at overraske modstanderen.

Har valgt at takke af på forum!
Følgende bruger(e) sagde tak: El_Juan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #12 af El_Juan

Hugol skrev: Bale har altså 3 pladser han kan lægges ind på. Det er højre kant, venstre back og Ronaldos plads. Bale er lidt af en allround spiller og han er præcist det punch vi har brug for til at overraske modstanderen.


Drop illusionen om en kantspiller :-)

Cristiano og Bale som kantspillere. That's so 2010.
Sidste redigering: 13 år 2 uger siden ved El_Juan.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum