Tiltag til Madridista.dk

  • Peter 1904
  • Gæst
  • Gæst
12 år 10 måneder siden #61 af Peter 1904
Besvaret af Peter 1904 på emne Tiltag til Madridista.dk
Personligt er jeg meget tilfreds med forummet, som det ser ud i dag.

Jeg synes, at forummet er enkelt og kalder på, at argumentationen i indlæggene er vigtigste indhold.

Desuden synes jeg, at problemet med de nye brugere, der opretter unødvendige tråde er vildt overdrevet. Hvis man har noget at byde ind med, og brænder tilstrækkeligt for klubben, klarer man nok at sætte sig ind i forummets spilleregler. Selv læste jeg samtlige tråde igennem inden jeg skrev mit eget første indlæg.

Endvidere sørger administratorerne fint for, at de lettere overflødige tråde får den berettigede levetid.

Jeg håber virkelig ikke, at man indfører et forum, hvor alle mulige tilfældige lige kan smide en kommentar, idet det vil gøre debatterne overfladiske. Så på den måde foretrækker jeg, at forummet har færre brugere, hvis holdninger og ståsted man med tiden lærer at kende, frem for et hav af uinteressante brugere, der alligevel ikke formår at bidrage med kvalitet eller oplysning.

Og alt det der med, at man intet overblik har over siden, synes jeg, er noget pjat. Sidst jeg var inde på siden, var i går ved 3-tiden. Så er det altså ikke særligt vanskeligt at tjekke de indlæg, der er skrevet efter det tidspunkt, hvis man vil følge med. Det burde ikke være nødvendigt, at undgå al brug af hukommelse for at et forum skulle kunne fungere.

Det eneste jeg reelt savner, er, at der kan oprettes tabeller. Det har jeg ca. haft brug for 2 – 3 gange i det år, hvor jeg har deltaget på forummet – så specielt vigtigt kan man dog ikke sige, at det er for mig.


Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #62 af Raul 4 ever
Besvaret af Raul 4 ever på emne Tiltag til Madridista.dk
Tak for dit syn på sagen Peter1904.

Det skal ikke forstås sådan, at jeg er decideret utilfreds med hvordan forummet kører, men det tror jeg der er andre der er, og så tror jeg også det kan blive bedre.

Et nyt forum skal efter min mening også renses, så der ikke er så meget 'gøgl', så det som du siger at argumentationen i indlæggene er vigtigste indhold.

Jeg tror også der er mange 'nye brugere,' som der har noget at byde ind med, som bliver skræmt væk, af de mange tråde og mangel på forståelse for hvordan forummet køres. Det er selvfølgelig primært brugere der bare lige vil smide en kommentar ind, der bliver skræmt væk, men også mange med kvalificeret indhold. Det er jo ikke alle der har tid til at gå igennem samtlige tråde, selvom de har noget at byde ind med på aktuelle emner.

Det er da også rigtigt, at det ikke er et mål i sig selv at have mange aktive brugere, jeg finder det bare påfaldende, at vi ikke har flere når det nu er verdens absolut mest interessante emne.

Så vidt jeg husker har du selv påpeget at dit indlæg om hvorfor Capello ville være den bedste træner er blevet slettet. F.eks. ville det da også være relevant at se hvilket karaktergennemsnit de forskellige spillere fik i år om et par år. Et arkiv ville derfor være praktisk.

Selvom det ikke er et stort problem at man umiddelbart ikke kan se om der er kommet nye indlæg, så ville det da være at foretrække hvis man kunne.

Administratorerne gør da også et fint arbejde, men jeg tager bare dette emne op, da jeg tror vi kan få en lidt bedre debat, især hvis vi kan få lidt flere inputs.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Peter 1904
  • Gæst
  • Gæst
12 år 10 måneder siden #63 af Peter 1904
Besvaret af Peter 1904 på emne Tiltag til Madridista.dk
Du må endelig ikke tro, at mit indlæg var et oplæg til diskussion.

Jeg svarer bare, at jeg personligt er fuldt tilfreds med siden, da trådens formål er at høre, om de forskellige brugeres syn på madridista.dk.

Når nogen spørger om bl.a. min mening, synes jeg, at det er god skik at svare. Andet er der ikke i det.

Og jeg har aldrig efterlyst mit indlæg om Capello.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #64 af Raul 4 ever
Besvaret af Raul 4 ever på emne Tiltag til Madridista.dk
Nej jeg svarede også bare :-)

Og jeg håber da flere vil gøre som dig, så vi kan finde ud af, om du er den eneste, der er fuldt tilfreds.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Slacz
  • Emne forfatter
  • Gæst
  • Gæst
12 år 10 måneder siden #65 af Slacz
Besvaret af Slacz på emne Tiltag til Madridista.dk
For lige at lukke af med mit sidste bidrag til det eventuelle nye forum.

For det første er det ikke besværligt at styre administrationen, og slet ikke hvis man ikke har mange brugere. For at tage et eksempel, så har www.sidelinien.dk ufattelig mange brugere, og ja, mange af dem er da så håbløse og latterlige at høre på, men det er FCKs fanklub, og selvfølgelig skal der være plads til alle. Det burde jo være det samme her, uanset alderen, hvor useriøs man er osv. Nu skal I selvfølgelig ikke betragte det her som et "angreb", for jeg påstår på INGEN måde, at nogen har sagt, at der ikke skal være plads til alle. Jeg siger det bare :)

Og personligt finder jeg det betydeligt federe at have et forum, hvor der er meget debat blandt flere brugere end hvad der kan tælles på to hænder. Og så kan man jo altid diskutere om man foretrækker en debat blandt få brugere, som så giver oplysninger og sindssygt lange indlæg konstant, eller om man foretrækker det mere "normale" miljø, hvor der er tonsvis af brugere og hvor alle kan skrive hvad de vil - naturligvis med visse regler som skal overholdes! Det er jo smag og behag.

Det vil dog hjælpe fanklubben meget mere på sigt tror jeg, hvis vi fik et mere normalt forum hvor nye brugere ikke blir "skræmt" væk hvis de opretter et for nogen helt ligegyldigt indlæg. Det er ikke alle som er stærke og kan stå imod visse ord, det ved vi jo selv alle sammen.

Nu er et forum så ikke ens betydende med, at man får flere tilmeldinger til fanklubben, men det giver trods alt mere indblik og en form for aktivitet i det, så brugere herinde fra giver sitet videre til deres bekendte og så frem deles. Og når de så ser, at det er et forum hvor selv unge madridistas kan deltage i debatten uden at blive svinet til for ikke at stave korrekt, ikke at bidrage med ordentlige indlæg som har nogen som helst form for relevans for os andre "store", så vil der med sikkerhed ske store drastiske stigninger rent tilmeldingsmæssigt.

Måske det bare er mig, men jeg tror det altså.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #66 af Raul 4 ever
Besvaret af Raul 4 ever på emne Tiltag til Madridista.dk
Selvom denne 'debat' efterhånden fylder rimelig meget, selvom vi ikke har haft ret mange meninger på banen, vil jeg lige komme med et eksempel på, hvorfor jeg tror en simpel inddeling af trådene vil være godt.

I de sidste fire dage, siden d. 24 (altså fem dage i alt) har der været skrevet i 18 forskellige tråde.

Rygtebørsen, Real Madrid 06/07 og La Liga er de tre eneste tråde der næsten med sikkerhed er interessante for seriøse brugere der ikke besøger forummet dagligt eller hveranden dag eller lignende.

Desuden kunne La opinión de Fiel, Canteranos og karakterdebat (som jo ikke 'bare' handler om at give de rigtige karakterer) være interessante.

De resterende 12 tråde er bare udenomssnak. Ikke sagt at de andre tråde ikke har nogen værdi for forummet, men hvis man placerede de seriøse 100 % Real Madrid relaterede emner i samme kategori, tror jeg forummet bliver mere tilgængeligt for andre end de 10-15 aktive og seriøse brugere som vi har nu.

Man kommer hurtigt til at se anderledes på noget som man selv bruger dagligt, end alle andre, som bare vil finde det håbløst.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • lavdrim
  • Gæst
  • Gæst
12 år 10 måneder siden #67 af lavdrim
Besvaret af lavdrim på emne Tiltag til Madridista.dk
Jeg syntes selv, at det er en god ide med et nyt forum. Har ikke noget imod at forsætte som nu, men alligevel ser jeg gerne noget nyt på banen. !!

Det er absolut en god ide..!!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Puskas
  • Gæst
  • Gæst
12 år 10 måneder siden #68 af Puskas
Besvaret af Puskas på emne Tiltag til Madridista.dk
Jeg har personligt intet behov for en ny type forum på madridista.dk. Den nuværende fungerer aldeles glimrende.
Hvis man skulle arbejde med nogle nye tiltag synes jeg derimod det kunne være fordelsagtigt at placere en række retningslinjer på selve login-vinduet inden man kommer ind på forum. Det ville ikke kunne forhindre alle unødvendige oprettelser af tråde, men egentlig så er det jo heller ikke et større problem end at Siempre eller Buch sletter dem igen hvis diskussionen allerede er dækket af en anden tråd.

Jeg er tildels enig i at den nuværende sæson har overaskende få tråde idet vi vist tidligere har haft en om spillerne, en om klubben, en om ledelse, en om CL, en om Copa, en om liga og så det løse. Real Madrid 06/07 bliver lidt en blanding af mange ting - men det er jo ret nemt at løse lige præcis dét problem selv :-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Jazzy
  • Gæst
  • Gæst
12 år 10 måneder siden #69 af Jazzy
Besvaret af Jazzy på emne Tiltag til Madridista.dk
Nu er jeg ikke den der bidrager mest i debatten herinde men jeg er tilgengæld inde hver time for at se om der er noget nyt. Jeg synes at denne chat er meget overskuelig og nem at finde rundt i.

Det eneste jeg synes der mangler er at man kan trykke på de forskellige link og så åbner et nyt vindue i stedet for at man skal kopiere linket og så synes jeg at man skal kunne sætte små billeder ind.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #70 af Raul 4 ever
Besvaret af Raul 4 ever på emne Tiltag til Madridista.dk
Tak for lidt mere respons!

Nu mangler vi bare Siempre fiel, Siempre Madrid, Hala Madrid, Joaquin, Pichichi, Hr. og fru. El Madridista, Pena1992, Hijo del Rey, Raul7=Kongen, Elkrimi, Figo7DK og flere til. Man behøver ikke skrive andet end "jeg er fint tilfreds nu".

Jeg vil så lige spørge om I ikke mener man kan få flere brugere med, hvis man lavede et nyt forum? Det kan godt være det fungerer fint for én selv, men hvis andre brugere der står i en anden situation ser anderledes på tingene, kunne man vel godt ændre på tingene? Og ville I være utilfreds med et nyt forum som evt. så ud som mit eksempel.

Men det kan da også være at jeg (vi) tager fejl og dette forum er optimalt for alle de brugere som man ønsker her.

Desuden synes jeg ikke der er den store forandring fra det "nye" forum til dette. Bemærk i øvrigt at jeg har fået trådene til at se næsten identisk ud med trådene i dette forum (altså rammen rundt om indlæggene).

Men det kunne da også være jeg skulle stoppe min kampagne for et nyt forum, siden der ikke synes at være den store interesse? Vi mangler også en administrator, selvom jeg efter at have øvet mig lidt faktisk synes, det er forbløffende let at ændre i.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Puskas
  • Gæst
  • Gæst
12 år 10 måneder siden #71 af Puskas
Besvaret af Puskas på emne Tiltag til Madridista.dk
Når nu du selv efterlyse de korte svar:
"Jeg vil så lige spørge om I ikke mener man kan få flere brugere med, hvis man lavede et nyt forum?"
Nej.

Noget helt andet:
"Vi mangler også en administrator..." - Jeg undskyld men jeg synes det grænser til utaknemmeligt underløberi (undskyld udtrykket) at annoncere efter en ny administrator på en allerede fungerende side der kører og har kørt fuldstændig perfekt via frivilligt arbejde de sidste mange år. Hav en smule mere respekt for det arbejde som bliver lavet - det er jo ikke en hjemmeside der bare kan overtages af hvem som helst det her, men en som der er blevet lagt mange mange timer i af to personer.

Det er helt i orden at ønske sig ændringer, men man kan altså ikke gå ud og sige at der skal ny administration til uden at bagmændene selv har ønsket at holde op.

Beklager hvis det lød som et surt opstød...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #72 af Raul 4 ever
Besvaret af Raul 4 ever på emne Tiltag til Madridista.dk
@Puskas

Buch har selv meldt ud at han ikke vil være administrator på et phpBB forum, og at "vi" gerne måtte få et sådant forum hvis der er stemning for det, men det kræver jo så at en anden vil være det.

Så det er bestemt ikke ment som mangel på respekt, men ment som mangel på en administrator hvis vi skulle lave et nyt forum ;D

Og tak for svaret.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.