Real Madrids og Barcelonas rivalisering

4 år 11 måneder siden #1 af Administrationen
Fra en gruppe studerende på Aarhus Universitet, som er ved at skrive en opgave i analytisk journalistik om rivaliseringen mellem Real Madrid og Barcelona, har vi fået nedenstående spørgsmål

Hvorfor blev du Real Madrid-fan?

Hvordan påvirker FC Barcelona dit forhold til Real Madrid?

På stående fod, kan du så komme på et øjeblik, som du synes er kendetegnende for rivaliseringen mellem de to klubber?

Hvad betyder mest for dig som fan; succes for Real Madrid eller manglende succes for Barcelona?

Er ligaen eller Champions League vigtigst?

Hvad tænker du om FC Barcelonas rolle i forbindelse med Cataloniens kamp for løsrivelse?

Hvad hader du mest ved FC Barcelona?

Dem har vi naturligvis svaret på, men nu vil vi gerne høre jeres svar på dem. Vil I være med?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 11 måneder siden #2 af -#7-
1.

Jeg blev fan omkring 1998 vil jeg tro. På grund af Raúl primært.

2.

Uden Barcelona ville Real Madrid ikke være det samme, og omvendt. Uden den rivaliseringen som hersker blandt de to klubber, så var de ikke hver især kommet op på det niveau, og den status, som de har den dag idag.

3.

Da Figo vendte tilbage til Camp Nou i hvidt, og måtte se blandt andet et grisehoved blive kastet efter sig. Det kendetegner hvor lidt de to klubbers fanbase bryder sig om “fjenden”.

4.

Helt 100% klart succes for Real Madrid.

5.

Begge er lige vigtige.

6.

Helt generelt bryder jeg mig ikke om at blande politik og sport. Men det er en svær størrelse i Spanien, og det er et emne jeg helst ikke vil gøre mig klog på.

7.

Had er et lidt vildt ord at bruge synes jeg. Egentlig respekterer jeg Barcelona ret højt for deres spilkoncept, og jeg nyder rivaliseringen meget, selvom den har været temmelig entydig i ligaen, i lidt for lang tid nu.

DC19
Sidste redigering: 4 år 11 måneder siden ved -#7-. Begrundelse: Læste sgu spørgsmål 1 forkert.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 11 måneder siden #3 af Mølbat
Hvorfor blev du Real Madrid-fan?
- Da jeg var mindre, var jeg faktisk slet ikke interesseret i fodbold, men omkring 2007 så jeg en El Clásico sammen med min fætter, som var stor Real Madrid-fan, og jeg begyndte herefter at interessere mig mere og mere for både sporten og Los Blancos. Resultatet var i øvrigt en 1-0 sejr til Real Madrid. Målscoreren var Julio Baptista på et fremragende oplæg fra Ruud van Nistelrooy.

Hvordan påvirker FC Barcelona dit forhold til Real Madrid?
- Elsker man Real Madrid, hader man Barcelona. Sådan er det. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke anerkender vigtigheden i at have en rival, som også er en del af verdenstoppen, og at det samtidig hjælper Real Madrid med at holde sig deroppe.

På stående fod, kan du så komme på et øjeblik, som du synes er kendetegnende for rivaliseringen mellem de to klubber?
- Der er mange gode øjeblikke, når de to klubber har mødtes, men der har også været mange dårlige. Hadet til modstanderen har altid været der, men enkelte gange er det blusset op på en ubehagelig måde. En af disse gange var under Mourinho-eraen i Real Madrid. Jeg husker tydeligt, hvordan en kamp på Camp Nou nærmest endte med et regulært masseslagsmål på sidelinjen, hvilket selvfølgelig kulminerede i portugiserens øjeprik på Tito Vilanova. Jeg håber aldrig, at det kommer så vidt igen, for det var uværdigt for alle involverede.

Hvad betyder mest for dig som fan; succes for Real Madrid eller manglende succes for Barcelona?
- Det kan kun være succes for Real Madrid. Det skal dog siges, at succes for Real Madrid ofte er forbundet med manglende succes for Barcelona, for de to klubber konkurrerer som bekendt om de samme trofæer. Og når Real Madrid vinder samtidig med, at Barcelona ikke gør... ja, sejren bliver selvfølgelig lidt sødere.

Er ligaen eller Champions League vigtigst?
- Det her er Real Madrid. Klubben hvor et uafgjort resultat altid føles som et nederlag. Hvis du ikke vinder det hele, så er der altid noget, man kan kritiseres for. Begge er derfor lige vigtige. Alt skal vindes. Hvert år. Dette er, hvad hele klubbens identitet er bygget op omkring.

Hvad tænker du om FC Barcelonas rolle i forbindelse med Cataloniens kamp for løsrivelse?
- Lad være med at blande politik og sport sammen. Jeg er dog fuldt ud klar over Barcelonas betydning for den catalanske frihedskamp under Franco-tiden, men den tid er forbi, og det er der nogle, som må lære at acceptere.

Hvad hader du mest ved FC Barcelona?
- Jeg kan ikke udstå den offerrolle, som Barcelona-spillere etc. ofte påtager sig. En Barcelona-legende som Xavi var eksempelvis en, som virkelig elskede at give alle andre end holdet selv skylden, hvis der gik noget galt. Derudover synes jeg også, at der er en kæmpe forskel på klasse mellem de to klubber. Real Madrids fans har eksempelvis klappet Ronaldinho fra banen i en El Clásico på Bernabéu, hvor han havde været helt ustyrlig. Det kommer du aldrig nogensinde til at se Barcelona-fans på Camp Nou gøre for en Real Madrid-spiller. Aldrig.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 11 måneder siden #4 af mohbar
Hvorfor blev du Real Madrid-fan? Laudrup tiden.. Da han skiftede til Real Madrid fik var det der 'åbennaringen' kom... og fik øjnene op for den klasse Real har ift Barca.

Hvordan påvirker FC Barcelona dit forhold til Real Madrid?
Det er to diametrale modsætninger. Real stær for mandsmod og klasse stil og ære og Barca står for hykleri, mobning, hån og nedgørelse og konstant offermentalitet.

På stående fod, kan du så komme på et øjeblik, som du synes er kendetegnende for rivaliseringen mellem de to klubber?
Da barcas fans smed et grisehoved mod Figo. Tror aldrig det var sket hvis det var det modsatte.

Hvad betyder mest for dig som fan; succes for Real Madrid eller manglende succes for Barcelona? BEGGE ting. Men det ene påvirker jo det andet. Så bestemt succes for Real.

Er ligaen eller Champions League vigtigst? Alle titler er vigtige for Real. Vi SKAL have konstant sult!

Hvad tænker du om FC Barcelonas rolle i forbindelse med Cataloniens kamp for løsrivelse?
Igen hykleri. Ligesom deres såkaldte talent arbejde

Hvad hader du mest ved FC Barcelona?
Hykleriet

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 11 måneder siden #5 af Kasillas
"Hvorfor blev du Real Madrid-fan?"
SVAR: Fordi min bedste ven introducerede mig for Real Madrid i sæson 2001-2002 som endte med Zidanes legandariske volleymål mod Leverkusen. Siden da er jeg blevet solgt.

"Hvordan påvirker FC Barcelona dit forhold til Real Madrid?"
SVAR: På ingen måder.

"På stående fod, kan du så komme på et øjeblik, som du synes er kendetegnende for rivaliseringen mellem de to klubber?"
SVAR: Det må vist være dengang da der blev kastet grisehoved på banen på Camp Nou mod Luis Figo.

"Hvad betyder mest for dig som fan; succes for Real Madrid eller manglende succes for Barcelona?"
SVAR: Succes for Real Madrid, naturligvis.

"Er ligaen eller Champions League vigtigst?"
SVAR: Der er FLERE gode hold om at vinde Champions League end La Liga, og derfor har Champions League en vist charme og prestige som Ligaen ikke kan hamle op med.

"Hvad tænker du om FC Barcelonas rolle i forbindelse med Cataloniens kamp for løsrivelse?"
SVAR: Ingenting. Det rager mig en høstblomst hvad FC Barcelona eller de transeksuelle foretager sig. Jeg tror at Jorge Valdano udtrykte det meget rammende: “Real Madrid er en klub som kun tænker på det sportslige, aldrig det politiske eller nationalistiske… Jeg tror, at det er en kæmpe fordel den har overfor FC Barcelona som tænker for meget i det politiske.”

"Hvad hader du mest ved FC Barcelona?"
SVAR: Ingenting.

Fakta:
Franco fjernede Barcas gæld og hjælp med bygning af Camp Nou.
I Francos tid mellem 1939-1975 vandt Real Madrid 22 spanske pokaler, mens Barca vandt 23.
Real Madrid er grundlagt af en spanier og to... cataloniere.😂

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 11 måneder siden #6 af asp3200
Hvorfor blev du Real Madrid-fan?
Hugo Sánchez 1989, min farfar og farmor boede i Fuengirola og da jeg så hans saltomortale var jeg solgt som 9 årig:). Laudrup hjælp selvfølgelig også på det.

Hvordan påvirker FC Barcelona dit forhold til Real Madrid?
Jeg hader alt omkring barcelona, jeg hader deres "stat", deres flag overalt, deres hovmod, deres spillere. Kollegaerne og venner som holder med barcelona tolererer jeg, men hver gang det går dårligt for dem svines de til. Sker så også den anden vej,

På stående fod, kan du så komme på et øjeblik, som du synes er kendetegnende for rivaliseringen mellem de to klubber?
Grisehovedet som de andre nævner men også da Laudrup skiftede. Alt det ballade og støj fra barcelona, og det var udenlandske spillere. Luis Enrique som gik den anden vej var jo bare en lille historie selvom han var spansk landsholdspiller.

Hvad betyder mest for dig som fan; succes for Real Madrid eller manglende succes for Barcelona?
Succes for Real. Barcelona kan for min skyld brænde op i helvede og nou lort kan bombes sønder og sammen, der skal nok komme en anden spansk klub som samler resterne op og udfordre os.

Er ligaen eller Champions League vigtigst?
Vi skal vinde alt hvert år, med den trup, historie, økonomi, ansvar og fan base skal alt vindes. Men med stil og klasse og overlegenhed.

Hvad tænker du om FC Barcelonas rolle i forbindelse med Cataloniens kamp for løsrivelse?
Til at brække sig over, så riv jer løs og spil med espanyol i la liga catalonia og hold jer væk fra la liga og europa, så ser vi dem alle tude over at nu har vi det ååh så hårdt. Hele spanien har hjulpet Catalonien med penge, turister osv. Det er så selvfedt det hele og man skal se på alle de skide flag og alt deres propaganda. Ikke en af de spillere på barcelonas hold ville have været der to sæsonener hvis de havde deres egen liga eller lign. Så træt af at høre om Franco fra pre teens barcelona fans som ikke engang har læst en bog endnu og tror de ved alt fordi de har læst xavi på indkast.dk.

Hvad hader du mest ved FC Barcelona?
Hykleriet, Skuespiller skolen, alt omkring la masia som er gået i stå, deres catalonien propaganda, alle mod dem og vi gør aldrig noget forkert, selv fedtetheden, barca dna.

Vil gerne tilføje en:
Hvad elsker du ved FC Barcelona?

Barcelona fans som man kan tale med, som kan tage brillerne af og se hvor latterlige de er til tider og indrømme Madrid gør eller har gjort noget godt. Dem findes dog ikke mange af i Danmark. Jeg har heldigvis 2 på jobbet og en ven som kan tænke sådan.

Jeg kan få det fysisk dårligt hvis jeg skal ansætte folk på jobbet og finder ud af de holder med barcelona, det ligger så dybt i mig og hadet til den klub og "mere end en klub". De er ikke mere end en klub, slut prut. Jeg ansætter selvfølgelig den bedste, men han bliver svinet til når der er mulighed for det :). Er nok i den tunge ende herinde, men det ved i nok allerede og har jeg også betalt med i form af pauser på forummet.
Sidste redigering: 4 år 11 måneder siden ved asp3200.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Lars1991, andreashn, Madrid1998

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 11 måneder siden #7 af asp3200
Sidste redigering: 4 år 11 måneder siden ved asp3200.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 11 måneder siden #8 af BBB
Hvorfor blev du Real Madrid-fan?

Der er noget grandiost over at pege på sin direkte rivals største stjerne og anfører, og sige "ham tager vi fra jer". Det er det storladne - ambitionerne - som er tiltrækkende.

Hvordan påvirker FC Barcelona dit forhold til Real Madrid?

Begge klubber har nogle interessante historier for, hvordan de kom til at få den indflydelse og de hold, som de har nu, men Barcelona påvirker ikke mit forhold til Real Madrid. Jeg kan ikke huske, om det er Dario Gomez, der har en signatur, hvor der står at han ikke beskæftiger sig med klubber med mindre end 33 nationale mesterskaber. Den attitude kan jeg godt lide.

På stående fod, kan du så komme på et øjeblik, som du synes er kendetegnende for rivaliseringen mellem de to klubber?

Transferen af Figo og den frie transfer af Enrique. Det betød jo mest for den ene klub. Det betyder jo heller ikke noget for AGF, at en spiller tager til Randers, men når Randers taber en spiller til AGF, så brokker Randers sig.
Det her er den eneste sammenligning med AGF, som jeg nogensinde vil lave.

Hvad betyder mest for dig som fan; succes for Real Madrid eller manglende succes for Barcelona?

De hænger sammen. Hvis Barcelona vinder Copa del Rey, og Real Madrid vinder mesterskabet eller Champions League, så er det en OK sæson, men så længe de vinder lidt, så skal vi vinde meget. Hvis de ender nummer 5, så kan vi vel nærmest ende som nummer 2, uden at det vil være en stor katastrofe i medierne.

Er ligaen eller Champions League vigtigst?

Historisk er Real Madrid kongerne af begge. Så det kommer an på hvad Barcelona senest har vundet ;-)

Hvad tænker du om FC Barcelonas rolle i forbindelse med Cataloniens kamp for løsrivelse?

Som nævnt har Barcelona en stor historie, og den historie er forbundet med Catalonien, så jeg har ikke noget imod deres rolle. Klubben fungerer som en samlende institution. Jeg forestiller mig, at det er fint for deres omsætning, at de bliver knyttet nærmere til lokalområdet.

Hvad hader du mest ved FC Barcelona?

Jeg tror ikke, at jeg hader klubben, hvis vi ser på det i et lidt større perspektiv. Jeg kan godt være mere i tvivl om nogle af deres spillere (og fans).

Edit: Hvis jeg skal tilføje noget til det sidste spørgsmål, så har asp ret i noget om 'mes que un club'. Det kommer an på, hvordan det bruges.
Sidste redigering: 4 år 11 måneder siden ved BBB.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 11 måneder siden #9 af andreashn
Hvorfor blev du Real Madrid-fan?
Det kom i forbindelse med Zidanes æra i klubben som spiller, hvor jeg blev forelsket i klubben, hvis har stået ved lige siden.

Hvordan påvirker FC Barcelona dit forhold til Real Madrid?
Barcelona og Reals forhold fungerer lidt i symbiose. Hvis man elsker det ene hold, har man et mindre godt forhold til rivalen.

På stående fod, kan du så komme på et øjeblik, som du synes er kendetegnende for rivaliseringen mellem de to klubber?
Ud over da Mourinho tog det hele til ekstremerne, var det nok mere Figos første gang tilbage på Nou Camp, da han var skiftet til Real, hvor der pludselig kom et grisehoved flyvende mod ham.

Hvad betyder mest for dig som fan; succes for Real Madrid eller manglende succes for Barcelona?
Real helt klart. Men man fryder sig dog stadig over, når Barcelona ikke har en god periode. (Ligesom de sikkert fryder sig lige nu)

Er ligaen eller Champions League vigtigst?
Alt er vigtigt i Real. Det er et hold, som har det liggende i DNA'en, at man skal vinde alt.

Hvad tænker du om FC Barcelonas rolle i forbindelse med Cataloniens kamp for løsrivelse?
Politik skal holdes uden for fodbold, og derfor er catalonerne også gået alt for meget til ekstremerne.

Hvad hader du mest ved FC Barcelona?
Hader som sådan ikke noget ved dem, men deres fanskare, er helt klart i den lave ende af skalaerne både mht. IQ og personlighed.
Og så nok også hvordan de bruger "mes que un club".

¡Hala Madrid!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 11 måneder siden #10 af madrid2000
Hvorfor blev du Real Madrid-fan?

Jeg blev fan af Portugal og Figo under EM 2000 og derefter så jeg Figo spille for Real, og så havde jeg valgt dem som mit hold. Hvis han ikke var skiftet til Real, så var jeg nok med ret stor sandsynlighed blevet Barcelona fan. Jeg var omkring 9 år og EM 2000 var første gang jeg så fodbold.

Hvordan påvirker FC Barcelona dit forhold til Real Madrid?

Barcelona er vigtig for Real og omvendt. Uden Barcelona vil La Liga være mere eller mindre som Bundesliga. De presser os til at yde vores ypperste. De er med til, at give Real success mere betydning.

På stående fod, kan du så komme på et øjeblik, som du synes er kendetegnende for rivaliseringen mellem de to klubber?

Jeg var på Camp Nau for nyligt. Og selvom de vandt over Espaniol, så råbte de alligevel slogans mod Real Madrid efter kampen..

Hvad betyder mest for dig som fan; succes for Real Madrid eller manglende succes for Barcelona?

Det hænger sammen synes jeg. Hvis Real har succes, så har Barcelona det ikke. Men helt klart Real succes betyder mere.

Er ligaen eller Champions League vigtigst?

CL er personlig favorit for mig, men vores statistik i La Liga de sidste 20 år har været ydmygende ringe. Derfor skal det være hovedmål de næste 5 år.

Hvad tænker du om FC Barcelonas rolle i forbindelse med Cataloniens kamp for løsrivelse?

Det er vel naturligt nok. Men et eller andet sted så er jeg hverken spanier eller katalaner. Så jeg kan ikke på samme måde sætte mig ind i de følelser. Det er nemt nok, at sige sport og politik ikke skal blandes sammen. Men et eller andet sted kan jeg godt forstå, at man heller vil være selvstændige end en del af et land som man ikke vil være en del af.

Hvad hader du mest ved FC Barcelona?
Messi
Sidste redigering: 4 år 11 måneder siden ved madrid2000.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 11 måneder siden #11 af MadridistaPorVida
Hvorfor blev du Real Madrid-fan?

Jeg blev Real fan, fordi CR7 kom til klubben, ellers var jeg også lidt Real fan da jeg var yngre, mest grundet fede Ronaldo, men også Galactico holdet med alle stjernerne. Men det var ikke så mange kampe jeg fik set. Har været CR7 fan i 14 år, så da han kom til, fik jeg set alle kampe på nær 2-3 stykker.

Hvordan påvirker FC Barcelona dit forhold til Real Madrid?

Det har været lidt kritisk, fordi siden Ronaldo kom til har de været Overpowered, og er det stadig....

På stående fod, kan du så komme på et øjeblik, som du synes er kendetegnende for rivaliseringen mellem de to klubber?

"5-0" "5-1" "4-0", men at se holdet give igen i 2 Copa Del Rey finaler, og løfte sig i CHL gennem årene har været nice.
> 4 CHL på 5 år. Hvor mange er det Barcelona har gennem deres historie igen 5-6?

Hvad betyder mest for dig som fan; succes for Real Madrid eller manglende succes for Barcelona?

Det er et svært spørgsmål.

Hvis det fx var Valencia mod Barca til at vinde en La Liga, eller at Real skulle vinde endnu en Copa Del Rey,
havde jeg nok hældt mere for at Valencia skulle vinde den. Det ville være nice med nogle andre end altid Barcelona og Real.
Dog ønsker jeg altid en Spansk vinder i CHL.

Er ligaen eller Champions League vigtigst?

CHL

Hvad tænker du om FC Barcelonas rolle i forbindelse med Cataloniens kamp for løsrivelse?

Ingen kommentar.

Hvad hader du mest ved FC Barcelona?
Deres grimme trøjer.

HALA MADRID Y NADA MAS!!!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce