Resultater La Fábrica uge 47

12 år 8 måneder siden #1 af Daniel

 

Real Madrids respektive ungdomshold udfoldede sig i weekenden; dette resulterede i 12 sejre og et enkelt nederlag.

 

Real Madrid C sejrede sikkert på udebane over Peña Sport. Díaz’ tropper havde styr på begivenhederne kampen igennem, om end målene først fandt sted i anden halvleg. Ramírez scorede således føringsmålet i kampens 78. minut og blot otte minutter senere scorede Iván i eget net til slutresultatet 2-0 til Real Madrid C.

 

Juvenil A ondulerede forstadsklubben Getafes tilsvarende 2-0 i Getafe. Dermed fortsætter Ramis’ tropper deres imponerende pointhøst – Cristian og Ismael stod bag målene.

 

Fernando Morientes’ Juvenil B vandt ligeledes deres kamp mod Carabanchel. Det holdt hårdt, men Morientes fik alligevel dirigeret sine spillere til en smal sejr lydende 3-2. Borja, Gabri og Molina scorede i dette målrige opgør.

 

Rubén de la Red nyder øjensynligt tilværelsen på bænken. Han har i hvert fald formået at styre sit mandskab, Cadete A, til otte sejre ud af ni mulige, hvilket pt. er ensbetydende med, at man kun er tre point efter bysbørnene Atletico Madrid. Holdets ottende sejr blev grundlagt på mål af Javi Hernández og Barea.

 

Cadete B, der styres af den tidligere argentinske Real Madrid-spiller Solari, storsejrede 6-0 i egen hule den weekend mod sagesløse Atletico Madrileño B. Fran Santos scorede to gange og Joaquín, Elliot, Benito og Adrián Moreno tegnede sig alle for et enkelt mål.

 

Infantil A og B vandt henholdsvis 4-1 og 5-1 over Adarve A og Alcorcón B. Infantil A’s målscorer var Moha og José, som begge scorede to gange. Santos, Jordi, Aitor, Raúl og Iván scorede alle for Infantil B i deres storsejr.

 

Alevín-holdene havde også en særdeles fremragende weekend. Således vandt Alevín A 3-0 på udebane mod Majadahonda på mål af Alonso, Cuenca og Theo. Alevín B imponerede med en 6-1 sejr over Coslada A. Carlos scorede hattrick, Culebras scorede to gange og Hugo en gang i denne fine sejr.

 

Benjamínerne ville heller ikke stå i skyggen af deres rollemodeller og til sammen scorede de tre hold 20 mål denne weekend. A-holdet vandt 7-0 på mål to mål af Alberto og Jaime, samt et enkelt af Leonel, Samuel og Roberto. B-holdet vandt hele 8-1 og her scorede Nacho og Óscar to gange hver og Luis, Alejandro, Hugo de Llanos og Raúl scorede alle en gang hver. Prebenjamínerne spillede sig til en 5-0 sejr – Héctor Clemente og Iker Fernández blev begge dobbelte målscorer og Víctor Pascual scorede en enkelt gang i denne nedsabling.

 

En lidt fyldigere gennemgang af Castillas smertefulde nederlag mod Eibar kan læses her.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum