Ubrugeligt uafgjort til Real Madrid Castilla

12 år 2 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Real Madrid Castilla er fortsat i akut nedrykningsfare efter at man kun fik 1-1 i udekampen mod et andet bundhold, Girona, i går.

Det var en kamp fyldt med nerver, men Real Madrid Castilla fik bedst styr på dem i første halvleg, hvor man fik flere gode chancer til at bringe sig i front. Der blev dog ikke scoret før i anden halvleg, da Quini med et spektakulært sololøb bragte Real Madrid Castilla foran, hvilket straks fik hjemmeholdets træner til at reagere ved at sætte tre angribere ind.

Det rystede dog ikke Real Madrid Castilla til at starte med, men da Diego Llorente måtte forlade banen på en båre efter et voldsomt sammenstød med Tato, begyndte nerverne at indfinde sig igen.

Det så dog længe ud til, at Real Madrid Castilla skulle hente en vital sejr, men som så ofte før gik det galt i de sidste minutter, da Ortuño fik udlignet blot et minut før tid og dermed sluttede kampen med et resultat, som var lige dårligt for begge hold.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum