Real Madrid har Spaniens bedste filial-hold

13 år 1 måned siden #1 af Siempre Madrid

Real Madrid kan nu glæde sig over, at have Spaniens bedste filial-hold.

 

Det blev en kendsgerning efter sidste spilledag i går i Liga Adelante, hvor Alberto Torils tropper fik uafgjort med hjem fra udekampen mod topholdet Girona, mens Barcelona B tabte deres udekamp til den absolutte bundprop, Xerez. Dermed slutter Real Madrid Castilla på ottendepladsen, to points foran Barcelona B og det er efter en sæson, som har været mere end godkendt for oprykker-holdet, som samtidig blev det mest scorende hold i Liga Adelante med 80 mål.

 

Heraf tegnede Jesé sig for 22 mål og det gør ham til den næstmest scorende spiller i rækken.

 

De to indbyrdes kampe mellem Real Madrid og Barcelona, viste at Alberto Torils tropper er fuldt på højde med catalanerne. I hjemmekampen vandt man 3-2, men det var efter et opgør, hvor det endelige resultat var særdeles misvisende, for der var decideret klasseforskel til hjemmeholdets fordel, hvilket resulterede i den mere end fortjente sejr.

 

I udekampen tabte man 3-1, men var rigtig godt med i kampen indtil Álex´ tåbelige  udvisning, men blev så herefter trykket fuldstændig i bund.

 

At La Fábrica er ekstremt stærk i øjeblikket kan også ses af Real Madrid Cs resultater. Som oprykker i La Segunda B, gruppe 1, sluttede man på femtepladsen, lige uden for oprykningsspillet.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 1 måned siden #2 af rezamadridista
Jeg kan godt lide, at Barca fanen har hængt en Messi-trøje op, hvor Real Madrid fanen har Kongeklubbens logo hængt op.

- Ingen svæver på banen som Zizou!
Sidste redigering: 13 år 1 måned siden ved rezamadridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 1 måned siden #3 af Hugol
Nu skal det blot vises ved at Jesé ryger op på første holdet, sammen med Casemiro.

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum