Real Madrid og Málaga mødes om Isco i dag

13 år 1 måned siden #1 af Siempre Madrid

Real Madrid og Málaga mødes angiveligt i eftermiddag i bestræbelserne på at nå til enighed om stortalentet Isco, som i starten af året vandt årets Golden Boy-pris og netop er blevet kåret til den bedste spiller ved U21-EM i Israel.

Det unge stortalent er også på ønskesedlen hos Manchester City, som også vil strække sig langt for at hente ham.

Det er anden gang, at Real Madrid og Málaga mødes, idet den andalusiske klub var til møde på Estadio Santiago Bernabéu for en måneds tid siden, hvor Iscos far, Francisco Alarcón, også var til stede og her fik man en snak med José Ángel Sánchez.

Real Madrid har indvilget i at inkludere spillere i handlen for at nedbringe prisen på de 35 mill. €, som er frikøbs-klausulen og Isco skal som udgangspunkt være mest interesseret i et skifte til Real Madrid, om end frygten for manglende spilletid kan blive afgørende for hans valg.

Manchester City med sportsdirektør Begiristain har nemlig også snakket med spilleren og de er klar til at love ham en nøglerolle under hans tidligere træner Manuel Pellegrini, som netop er skiftet til de engelske vicemestre.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 1 måned siden #2 af icomeinpeace
Det var nu Thiago der blev MVP for turneringen, ikke Isco

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum