Jesé åbnede VM med manér

13 år 1 måned siden #1 af raul7=kongen

Det vel nok mest åbenlyse talent fra La Fabrica i de seneste år, Jesé Rodriguez, skød fredag aften VM for u20-spillere godt igang.

 

Sølle 5 minutter skulle Jesé bruge for at bringe spanierne foran 1-0, da han, efter glimrende forarbejde af Deulofeu, kynisk sparkede bolden i kassen bag en sagesløs amerikansk keeper. Få minutter senere fik Jesé igen chancen foran mål efter et indlæg, men omsatte ikke den store mulighed.

 

Ligeså godt som Jesé startede første halvleg, sluttede angriberen også af. Med endnu en kølig afslutning i feltet bragte stortalentet de spanske VM-favoritter på 3-0 og afgjorde dermed opgøret i Gruppe A.

 

Spanien vandt overbevisende 4-1 uden at spille sig ud. Et andet Real Madrid-talent, Derik Osede, spillede 74 minutter i det centrale forsvar, inden han kunne lade sig udskifte til fordel for klubkammeraten Diego Llorente. Begge efterlod et fornuftigt indtryk i en kamp, hvor defensiven ikke for alvor blev sat på de store prøver.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum