Storsejr over Bournemouth

13 år 2 uger siden #1 af Siempre Madrid

Real Madrid tog her til aften hul på den nye sæson med venskabskampen mod upåagtede Bournemouth og holdets nye træner, Carlo Ancelotti, havde valgt at stille med noget nær stærkest mulige opstilling, hvilket til lejligheden gav debut til Carvajal og Isco.

Der var naturligvis store forventninger til det nye sportslige projekt i Real Madrid, men i kampens indledning var alt ved det gamle, nemlig med Cristiano Ronaldo i overdådigt spillehumør. Først tog han bolden ned med skulderen og med ryggen til mål vippede han bolden op og forsøgte med hælen at sende bolden i nettet fra kanten af straffesparksfeltet. Og kort efter var han tæt på med et frisparksforsøg.

Men bortset fra det, så var det faktisk Bournemouth som var bedst spillende og holdet kom frem til flere chancer mod en noget usikker Real Madrid-defensiv og de kunne med god ret føle sig snydt for et straffespark efter ti minutters spil, da Carvajal tog bolden med hånden.

Den anden debutant, Isco, viste fin spilforståelse og overblik og hans perfekte aflevering til Cristiano Ronaldo kunne godt have resulteret i mål, men Cristiano Ronaldo havde heller ikke i anden omgang held med sin hæl-afslutning.

Han havde til gengæld mere held med sit frispark efter 21 minutters spil, for det strøg ind bag en sagesløs Flahavan.

Real Madrid overtog efterhånden den fulde kontrol med opgøret og fem minutter før tid udnyttede Cristiano Ronaldo en forsvarsfejl til at bringe Real Madrid foran med 2-0. Det nåede også at blive 3-0 inden pausen, da Sami Khedira fik sat foden på bolden efter et hjørnespark og dermed blev der sat grundigt punktum for første halvleg.

Carlo Ancelotti foretog en række indskiftninger til anden halvlegs start. Blandt dem var Higuaín, som blot skulle bruge et minut på at score og så stod der 4-0. Oplægget kom i øvrigt fra ligeledes indskiftede Álvaro Morata. Nyindkøbte Illarramendi var også med i opspillet.

Kaká kom også ind fra anden halvlegs start og han fik smækket et skud på overliggeren, men ellers stod den på argentinsk opvisning i anden halvleg, for også Ángel di María kom på måltavlen, da han efter 68 minutters spil tog sagen i egen hånd og afsluttede fra kanten af straffesparksfeltet og sendte bolden i nettet.

Ángel di María var også oplægger til Real Madrids sjette mål, da han spillede Casemiro helt fri og han havde ingen problemer med at sende den ind bag Flahavan.

Men det blev som ventet en stille dag på kontoret for Real Madrids spillere og der kan ikke drages de store konklusioner efter kampen, bortset fra at det var en godkendt start på en lang og krævende sæson.

Kampfakta:
Bournemouth – Real Madrid 0-6 (0-3)
0-1 Cristiano Ronaldo (21.)
0-2 Cristiano Ronaldo (40.)
0-3 Khedira (43.)
0-4 Higuaín (46.)
0-5 Di María (68.)
0-6 Casemiro (83.)

Real Madrids hold: Diego López (Jesús, 46. min.); Carvajal (Casado, 67. min.), Nacho (Quini, 67. min.), Pepe (Mateos, 46. min.), Coentrao (Denis, 46. min.); Modric (Illarramendi, 46. min.), Khedira (Casemiro, 46. min.); Özil (Di María, 46. min.), Isco (Kaká, 46. min.), Cristiano Ronaldo (Morata 46. min.), Benzema (Higuaín, 46. min.).

Bournemouths hold: Flahavan, Francis, Cook, Elphick, Daniels, Coulibaly, Arter, MacDonald, Fraser, Pitman, Grabban.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #2 af Steen
Besvaret af Steen på emne Storsejr over Bournemouth
Fin kamp. Isco var fantastisk, et af de bedste køb i længe, jeg er så glad for at vi fik ham. Ronaldo spillede også rigtig godt (Surprise..), det bliver spændende at se hvilken rolle han får, han spillede meget frit i dag. God start på den nye æra!
Sidste redigering: 13 år 2 uger siden ved Steen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #3 af Hugol
Besvaret af Hugol på emne Storsejr over Bournemouth
Tak for chatten, go kamp synes jeg og mange gode momenter. Flere spillere af vores unge gjorde det godt idag, men Ozil startede som han har sluppet. Ligner en meget træt spiller der ikke tør at skyde på mål.

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #4 af NDR
Besvaret af NDR på emne Storsejr over Bournemouth
En god kamp hvor vi fik nogle af de nye spillere og se, eller alle......Min favorit spiller idag var Di Maria, han spillede fantastisk, og var virkelig i god form, og lige netop idag fik man tydeligt øje på hvor satans hurtig han er.....herligt hvis han kan forsætte sådan, og utroligt som det er, så var alle hans afslutninger idag flade bolde som kunne blive til noget, istedet for håbløse skud på mål hvor bolden ryger ud af stadion som så mange gange i sidste sæson.
Følgende bruger(e) sagde tak: Vildfaren, JimmyBroe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #5 af JesperA
Besvaret af JesperA på emne Storsejr over Bournemouth
Jeg troede det var Di Maria der tryllede på kanten i slutningen af kampen, men så var det gudhjælpemig Casemiro der var rykket med frem, og en klinisk afslutning også. Kanon mål :)
Følgende bruger(e) sagde tak: JimmyBroe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #6 af Mathiaska
Besvaret af Mathiaska på emne Storsejr over Bournemouth

NDR skrev: En god kamp hvor vi fik nogle af de nye spillere og se, eller alle......Min favorit spiller idag var Di Maria, han spillede fantastisk, og var virkelig i god form, og lige netop idag fik man tydeligt øje på hvor satans hurtig han er.....herligt hvis han kan forsætte sådan, og utroligt som det er, så var alle hans afslutninger idag flade bolde som kunne blive til noget, istedet for håbløse skud på mål hvor bolden ryger ud af stadion som så mange gange i sidste sæson.


Helt enig!
Det er vildt han kan spille på så forskellige niveauer fra kamp til kamp. Gid han kunne stay sharp.
Di Maria var også rigtig god under opstarten sidste sommer husker jeg.

Men som nævnt, Ronaldo og Isco spiller fantastisk.
Coentrao var rædselsfuld i store dele af kampen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #7 af BBB
Besvaret af BBB på emne Storsejr over Bournemouth
Der er Isco-ekstase herinde. Han spillede på ingen måde fantastisk.

Her er højdepunkterne for Iscos aften:

www.101greatgoals.com/gvideos/isco-vs-bo...dividual-highlights/

Han laver en håndfuld gode ting i forbindelse med at nedbryde en defensiv, men med tanke på at det er Bournemouth, og de 'assists' han laver rammer andre spillere før de ender ved målscoreren, så er jeg lidt skuffet. Di María havde fået kritik herinde efter sådan en kamp, og jeg er skuffet over at folk kun ser de få gode ting, fordi - og det er min opfattelse - at nogle herinde er så forudindtaget omkring Isco.

Jeg er klar over, at det aldrig bliver helt objektivt herinde omkring hvad der sker i kampene, men at man samtidig også har så store favoritter i nogle spillere, at man ikke kan vurdere dem er godt nok noget der skuffer mig.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #8 af Siempre fiel
Nu synes jeg sjældent der er meget at ta med fra sådan en gang sommerbold og sådan var det vel egentlig oz igår. Men hvis man i forvejen, som mig, er dødsensræd ved tanken om at Real Madrid formentlig vil satse på Benzema som klart førstevalg, så var det ik rart at se ham fumle rundt igen igår. Hold nu op hvor er manden var langsom i tanke og handling. Bournemouth-forsvaret havde jo så rigelig kvalitet til fuldstændig at holde styr på ham - en Zlatan havde formentlig høvlet 3 kasser ind på sådan en enkelt halvleg på en ellers uspændende sommeraften. Udover dét, så var Coentrao, Kaka og til dels også Özil vel blandt skuffelserne.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #9 af Vildfaren
Besvaret af Vildfaren på emne Storsejr over Bournemouth
Må erklære mig enig med BBB og sige, at Isco ikke imponerede mig igår. Når det så er sagt ved jeg , at lige præcis hans spillestil kræver at de kender hinandens løbemønstre og tendenser bedre. Så det er ingen bekymring for mig, det skal nok komme.
Til gengæld var det rart, at se Carvajal i den hvide trøje og huske på, hvorfor vi købte ham. For ærligt talt kan jeg ikke se Arbeloa på højre back mere. Han klarede det rigtig godt, taget i betragning af, at det var første kamp de spillede sammen.

OG ja Benzema var pinlig, tænk at Casemiro og Khedira scorer deres første sæsonmål inden.
Lad os få strittet den dovne franske hund ud, inden hans retsager...

Off-topic: vores nye trøje er faktisk ret fed, selvom det har taget noget tid at lære og elske den...
BTW er der nogen der kender Carlo godt nok til, at få ham til at bede spillerne om altid, at løbe med front mod kameraerne når vi spiller??? For numrene er da pinlige at se på.... Fy for en skefuld!!!

Det kan godt være, at jeg ikke altid har ret, men jeg tager aldrig fejl...
Sidste redigering: 13 år 2 uger siden ved Vildfaren.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #10 af anes
Besvaret af anes på emne Storsejr over Bournemouth
Benzema var rystende ringe og langsom, han lignede en der var i dårligere form end da Mourinho overtog holdet. Isco gav ikke meget og det gjorde Özil heller ikke men de stod også oveni hinanden det meste af tiden, et eksperiment fra Ancelotti som ikke var så vellykket, de vil begge gerne styre spillet og løber ikke rigtig i hullerne med mindre det foregår i en 1-2 aflevering.

Morata, Illaramendi og Carvajal overraskede mig positivt og gjorde det rigtig godt.

Synes folk er for positive om Di Maria der var slet ikke fart nok i det skud til at snyde en målmand på det niveau han spiller på, der hvor han scorede og udover det var han meget sig selv med en masse mislykkede driblinger ind i banen, dog ingen høje afleveringer i dybden i dag (Tilbagelægninger kalder jeg dem når han laver dem for de lykkes næsten aldrig).

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #11 af Steen
Besvaret af Steen på emne Storsejr over Bournemouth
Jeg synes det er sjovt, at i kritisere en spiller, som er på forsiden af både AS og Marca netop pga. hans spil i går :)
Han spillede rigtig godt, han kom med 2-0 afleveringen, selvom Bournemouth spilleren skulle have haft den. Han lavede også en helt perfekt aflevering til Ronaldo som kommer frem til en 100% chance, men så forsøger med hælen. Så fordelte han spillede hurtigt og godt, husk også, at han kun fik 45 minutter..
Rigtig god debut, jeg ser frem til flere kampe med den dreng.
Sidste redigering: 13 år 2 uger siden ved Steen.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, ZizouMo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 uger siden #12 af BBB
Besvaret af BBB på emne Storsejr over Bournemouth

Steen skrev: Jeg synes det er sjovt, at i kritisere en spiller, som er på forsiden af både AS og Marca netop pga. hans spil i går :)
Han spillede rigtig godt, han kom med 2-0 afleveringen, selvom Bournemouth spilleren skulle have haft den. Han lavede også en helt perfekt aflevering til Ronaldo som kommer frem til en 100% chance, men så forsøger med hælen. Så fordelte han spillede hurtigt og godt, husk også, at han kun fik 45 minutter..
Rigtig god debut, jeg ser frem til flere kampe med den dreng.


Det kan sagtens være at jeg også havde smidt Isco på forsiden af AS og Marca, men det var ikke fordi at han har gjort sig fortjent til så mange roser, når di María - af samme brugere - får på puklen for at smide bolden for nemt væk.

Det er vel sigende, at i Iscos højdepunkter, der er der ligeså mange gange, hvor han smider bolden væk, som hvor han 'bare' spiller bolden videre. Hvad der er i klart undertal er hans gode afleveringer. Hverken den til 2-0 eller den til 3-0 var aldrig gået på CL niveau.

Og læg nu mærke til at jeg ikke kritiserer spilleren, men nogle af fansene. Jeg tror han bliver fantastisk, men at sige han spillede en fantastisk kamp er godt vist med både (Isco-)briller og førerhund, for han spillede på ingen måde fantastisk. I skal nok få lov at bruge den betegnelse i løbet af sæsonen, så lad nu være med at slide den op på en spiller, som - hvis han var argentiner og spillede med #22 - normalt ville blive svinet til. Hvis man ikke selv kan se det, så skal man vist kigge Iscos højdepunkter igennem igen. Jeg har linket til dem ovenfor.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum