Spillerpræsentation: Isco
Hvem er Real Madrids nye dirigent, Isco?
D. 21. april 1992 blev en ny offensiv spansk midtbanegeneral sendt på en mission: At erobre store dele af verden med sit fødte talent, fodbolden. Isco blev født i Málaga-provinsen i byen Benalmánda. Her nåede han da også at repræsentere byens fodboldhold, Benamiel, inden Valencia vakte den lille spaniers interesse. Isco flyttede til Valencia, et stort skridt såvel personligt som sportsligt. Her modnede han sig i galoperende fart og optrådte ligeledes jævnligt på de respektive spanske ungdomslandshold. I 2010 fik Isco således sin debut på Valencias førstehold, efter han i små to sæsoner havde gjort sig – og stadig gjorde sig - på holdets B-hold, hvor han i al sin enkelthed viste sig at være for god. Han debuterede for Valencia i Copa del Rey, hvilket er en lille kutyme i Spanien i forhold til unge talentfulde spillere, og scorede imponerende to mål, men Valencia troede aldrig rigtig på deres daværende guldfugl og i 2011 blev han afhændet – Málaga lurede i kulissen.
Malága; det midlertidige springbræt
Iscos relativt unge seniorkarriere tog for alvor fart i Málaga – de hjemlige rammer er bedst – under en vis Pellegrinis vinger. Den andalusiske klub hentede Isco for små seks millioner euro, og han blev hurtigt fast mand og en almen åbenbaring i spansk fodbold. Den chilenske træner yndende, ligesom tilfældet var i både Villarreal og Real Madrid at bruge Isco som én af to interioresi en smal 4-2-2-2.
Isco viste sig hurtigt at være en intelligent spiller, som ud over sit visionære blik i det åbne angrebsspil også mestrede det taktiske aspekt i Pellegrinis system. Der var to elementære elementer i dette taktiske oplæg:
- Isco skulle agere kreatører i det fremadrettede spil, men ligeledes skab variation i offensiven, qua løb på flanken, men ligeledes skulle han også forsøge at lave ravage centralt i banen.
- I eventuelle mere defensive kampsituationer skulle Isco agere, som en mere tilbagetrukket højre midtbanespiller.
Ovenstående er absolut en meget kort og forenklet version af Pellegrinis enestående taktiske forståelse, men hvor om alting er, så magtede Isco, qua sine vidunderlige fodboldmæssige kvaliteter at blive en bærende kræft på et storsatsende Málaga-mandskab. Som en lille tilføjelse skal det naturligvis siges, at Isco havde bevægelig fri rolle i ovenstående taktik.
Isco leverede en fornem første sæson i Málaga, hvor han scorede fem mål og bidragede gevaldigt til, at holdet kvalificerede sig til sidste års Champions League, hvor de som bekendt blev sendt uheldigt ud til Dortmund. Isco viste for alvor sine kvaliteter i sidste sæson, hvilket fik Real Madrid til at reagere, og sikre ham foran næsen på Manchester City.
Real Madrid; skæbnens vidunderlige forudbestemmelse
Nuvel, Manchester City var en hård nyser i kampen om Iscos underskrift, men som overskriften fortæller, så er Real Madrid/Isco i sandhed et forudbestemt ægteskab, som givetvis vil vare til døden dem skiller. Iscos elegance er kræs for Real Madrids forvente publikum, og qua sit naturligt rolige sind, kan der ikke herske tvivl om, at Iscos elegance og enestående kvaliteter kommer til at blive et gentagende syn på fodbold-Europas respektive græstæpper i den kommende sæson. Isco er nødvendigvis ikke en Ancelotti-anbefaling, men alligevel er Isco blevet en italienerens absolutte favoritter. Özil er skubbet ud på en mere uvant højrekant, og Isco ser ud til at have erobret pladsen på 10’er-positionen permanent. Den lille spanier har spillet med imponerende autoritet i – næsten – samtlige Real Madrids præ-sæsonkampe, hvor han også står noteret for flest oplæg.
Ovenstående firekløver illustrerer naturligvis Ancelottis foretrukne pt. og der er lidt småting at hæfte sig ved, da Ancelotti er en glimrende taktikker, som har en tendens til at korrigere sin opstilling undervejs i kampen, således spillet blive sværere at gennemskue for modstanderen. Ovenstående skal derfor tages med forbehold. Real Madrid kommer til at spille mange mønstre under Ancelotti og et af de mere anvendte under træningskampene er en Pellegrini-lignende formation, hvor Isco og Özil ligger placeret bag en Ronaldo i fri rolle – han bestemmer jo selv sin position - og Benzema helt på toppen. Isco skal her servicere sine to holdkammerater i front, ligesom der bliver gjort plads til offensive løb fra Marcelo og Carvajal. Dette blev godt illustreret i kampen mod Chelsea, hvor Marcelo blandt andet scorede efter et langt ridt op ad kanten. Isco er blot 21 år og har alle sine bedste fodbold år foran sine fødder; Madridistas verden over kan sagtens tillade sig at stille store forventninger til denne magiske spiller - han er ikke en døgnflue.
Iscos spæde internationale karriere
Isco har allerede repræsenteret det spanske A-landshold, men det er på ungdomsplan han til dato har høstet sine største landstriumfer. Han vandt med det spanske u/21-landshold EM, hvor han ligeledes høstede nogle fine individuelle priser. Isco har ligeledes vundet den eftertragtede Golden Boy-pris, som bliver uddelt til det største fodboldtalent. Iscos landsholdskarriere er kun lige begyndt og der ligger uden tvivl nogle mindeværdige øjeblikke og venter med dette unikke talent i landsholdsregi.
Skribentens forventninger
Mine forventninger er enorme, om end jeg har været skeptisk omkring Isco grundet min forkærlighed for Özil, men mine skeptiske miner er stille og roligt fortaget efter have set denne brillante boldkunster trylle under hele opstarten – han fortjener sin plads i startopstillingen og selvom Bale skulle komme, skal waliseren ikke placeres i startopstillingen på bekostning af Isco, men snarere Özil eller Benzema. Iscos boldkunnen er uforlignelig og spanieren er om nogen en spiller, der kan betegnes som den nye Zidane. De har mange af de samme karakteristika og jeg bliver ikke overrasket, hvis Isco på sigt bliver en legende i den hvide trøje – han har ganske enkelt alle muligheder for at spadsere ind i historiebøgerne. Ja, en skade er vel sagtens det eneste, der kan holde ham tilbage. Jeg er personligt forelsket i Iscos visionære blik, men samtidig er han også en glimrende taktikker, hvorfor han er brugbar i flere henseender. Han har et elegant touch og kan åbne et kompakt forsvar, hvilket han allerede har givet et utal af prøver på. Faktum er, at Real Madrids spil allerede flyder meget bedre med Isco på holdet, og han, sammen med Modric og Özil, kommer til at volde mange forsvar problemer – det kan vi bestemt glæde os til at bevidne.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Ruge
- Gæst
-
Props for jeres bundsolide arbejde på den her side.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
El_Juan skrev: Kanon artikel! Dejligt dybdegående! Dog savner jeg lidt, at der er en rød tråd i artiklerne. Præsentatiorne af Carvajal og Isco er meget - forskellige. Men når det er sagt, så er de begge gode. Især den her!
Du har ret, El_Juan. Der mangler en rød tråd, men det er udelukkende pga., at vi har påtaget os ansvaret for hver især at mætte Jer med en lille spillerpræsentation, og i denne henseende har vi måske glemt/ikke fokuseret på, at artiklerne skulle ligne hinanden; vi har alle på redaktionen forskellige indgangsvinkler til at skrive en artikel/nyhed/klumme og det har også sin charme, synes jeg :)
Jeg kan eksempelvis godt lidt at dele tingene op i små overskrifter, og ja, så elsker jeg at fifle med taktiske overvejelser, som ses lidt i ovenstående Jeg kunne snildt have skrevet mere om Iscos fremadrettede rolle i Real Madrid, men det er også nødvendigt at holde det kortfattet - alt er relativt ;)
Men tak for rosen. Den er kærkommen fra alle, men især de mere synlige brugere. TAK!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Daniel skrev: Du har ret, El_Juan. Der mangler en rød tråd, men det er udelukkende pga., at vi har påtaget os ansvaret for hver især at mætte Jer med en lille spillerpræsentation, og i denne henseende har vi måske glemt/ikke fokuseret på, at artiklerne skulle ligne hinanden; vi har alle på redaktionen forskellige indgangsvinkler til at skrive en artikel/nyhed/klumme og det har også sin charme, synes jeg :)
Jeg kan eksempelvis godt lidt at dele tingene op i små overskrifter, og ja, så elsker jeg at fifle med taktiske overvejelser, som ses lidt i ovenstående Jeg kunne snildt have skrevet mere om Iscos fremadrettede rolle i Real Madrid, men det er også nødvendigt at holde det kortfattet - alt er relativt ;)
Men tak for rosen. Den er kærkommen fra alle, men især de mere synlige brugere. TAK!
Selvfølgelig. Det skal der også være plads til! Og som du selv pointerer, så har det sin charme, når den enkelte kommer på med sin egen vinkel. Det er bare min egen forventning der træder i kræft og savner en rød tråd - det skal man ikke tage så højtidigt :))
Det er mig der takker. Ser frem til de resterende præsentationer! ;-)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Lars1991 skrev: God præsentation, men jeg synes man hørte/så at han måske kom til at spille længere nede på banen? Det måske ikke tilfældet mere, eller hvad siger i?
Måske ikke som udgangspunkt, om end han godt kan spille interiores - som skribenten betegner det - i en 4-3-2-1. Jeg har lagt lidt grafik op i nogle af trådene, hvordan Ancelotti primært har stillet op i træningskampene. Tendensen har været, at Isco ofte har bevæget sig meget frit - primært inside i venstre side - og selv om han ofte trækker ned i banen for at søge bolden, så bevæger han sig hyppigst rundt længere fremme på banen end f.eks. Modric, Khedira og Casemiro har gjort i træningskampene.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
