Ancelotti; et årti med titler

12 år 11 måneder siden #1 af Daniel

Carlo Ancelotti har siden 2003 høstet flest titler af alle italienske trænere, men ser sig selv skarpt forfulgt af sin arbejdsløse landsmand, Mancini. Real Madrid-bossen står noteret for 12 titler det seneste årti, og disse fordeler sig således:

  • Champions League (2003 og 2007)
  • VM for klubhold (2007)
  • Den europæiske Super Cup (2003 og 2007)
  • Serie A (2004)
  • Den italienske pokalturnering (2003)
  • Den italienske Super Cup (2004)
  • Premier League (2010)
  • FA Cup (2010)
  • Community Shield (2009)
  • Ligue 1 (2013)

Mancini befinder sig, som skrevet tidligere, på en fin andenplads i denne lille indbyrdes rangering, hvor han det seneste årti har erobret elleve titler – kun én mindre end Ancelotti. Længere nede på listen huserer Spalletti og Lippi med henholdsvis syv og fem titler.

Denne statistik vidner om, at Ancelotti absolut er en standhaftig mand med ben i næsen og benene plantet solidt på jorden. Han tror på sit system, og det har givet ham titler, hvorfor den almene Madridista kan læne sig trygt tilbage med visheden om, at Real Madrids gøren og laden ikke er overladt til tilfældighederne; Ancelotti kommer til at vinde titler i Real Madrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • RasmusKring
  • Gæst
  • Gæst
12 år 11 måneder siden #2 af RasmusKring
Besvaret af RasmusKring på emne Ancelotti; et årti med titler
Omvendt kan man også kigge på listen og sige, at han kun har vundet 3 mesterskaber de seneste 10 år, på trods af, at han har stået i spidsen for store hold om Milan, Chelsea og PSG. 1 mesterskab hvert tredje år er ikke nok i Madrid, og en CL-sejr hvert femte år.

Jeg er personligt allerede skeptisk med hensyn til Ancelotti. Den udgave af 4-3-3, som vi åbnede med mod Betis, passer slet ikke til spillermaterialet. Hvis det er et system, han vil bruge hele sæsonen, så er jeg bange for, at han hurtigt er ude af vagten igen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum