Casillas med flere tilbud
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
Ovenpå uroen om målmandsposten er der angiveligt kommet flere bud på Iker Casillas.
Det skulle dreje sig om Arsenal og Paris Saint Germain, mens også Manchester City skulle holde skarpt øje med udviklingen i Madrid, hvor det er gået de færrestes næser forbi, at Diego López efterhånden har overtaget pladsen som foretrukken keeper.
Det er mediet 'El Partido de la 12', der viderebringer nyheden om tilbuddene, der skulle være af både lang varighed og med en god indtjening for den spanske landsholdskeeper. Journalisten Joseba Larrañaga mener dog at vide, at Iker Casillas har takket nej til klubberne med udgangspunkt i, at han vil blive i Madrid og kæmpe sin chance.
Dermed går Iker Casillas samme vej som afstemningen på Madridista.dk, der med klart overtal viser, at Real Madrids danske fans foretrækker, at 'San Iker' bliver i klubben.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
