Faldende tilskuertal til Real Madrids kampe

13 år 7 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Real Madrids resultatmæssige krise får nu også betydning for opbakningen til klubben.

 

Således har Real Madrid i denne sæson haft en markant tilbagegang i antallet af tilskuere på Estadio Santiago Bernabéu. På samme tidspunkt i sæsonen 2011/12 havde Real Madrid et tilskuersnit på 75.215, mens det i øjeblikket blot er på 70.271.

 

Estadio Santiago Bernabéu har plads til 86.157 tilskuere, men der har altså sjældent været fyldt i denne sæson og det foreløbige lavpunkt kom den 2. september, hvor kun 59.782 tilskuere havde fundet vej til kampen mod Granada.

Det er ikke kun i Liga BBVA, at tilskuerne svigter. Til årets første Copa del Rey-kamp mod Alcoyano, var det kun 51.000 tilskuere mod 57.000 tilskuere til opgøret mod Ponferradina sidste år.

 

I Champions League er det endnu værre. Den mindst sete hjemmekamp i år var mod Ajax Amsterdam, hvor 57.245 tilskuere var til stede og det er markant under sidste sæsons kamp mod Dinamo Zagreb, hvor der var 75.415 tilskuere.

 

Estadio Santiago Bernabéu har kun været udsolgt en gang i denne sæson og det var til El Derbi mod Atlético Madrid, mens returopgøret i den spanske Super Cup var næsten udsolgt med 79.096 tilskuere.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 7 måneder siden #2 af Michel
Det har intet med Real Madrids resultater at gøre. Krisen i Spanien kan nu mærkes både på bernabeu og Camp Nou. Der skal meget mere til end de resultater, før madridistas vender ryggen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • falle
  • Gæst
  • Gæst
13 år 7 måneder siden #3 af falle
Besvaret af falle på emne Faldende tilskuertal til Real Madrids kampe
Er der tal på at Camp Nou også er blevet mere tom på det seneste?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Storken
  • Gæst
  • Gæst
13 år 7 måneder siden #4 af Storken
Besvaret af Storken på emne Faldende tilskuertal til Real Madrids kampe
@falle

Du kan se nærmere på tilskuertallene her:
2012/2013 - soccernet.espn.go.com/stats/attendance/_...era-division?cc=5739
2011/2012 - soccernet.espn.go.com/stats/attendance/_...era-division?cc=5739

Det er svært at sammenligne sæsonerne, da jeg vil tro, at tilskuertallene er højere i foråret. Det virker dog overvejende sandsynligt, at Barca ligeledes har haft færre tilskuere i denne sæson.

Man kan læse lidt mere om tilskuertal i La Liga her:
estadiosdeespana.blogspot.ch/2012/10/arrested-development.html

Mvh
Anders
Sidste redigering: 13 år 7 måneder siden ved Storken. Begrundelse: Ombytning af forår og efterår

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 7 måneder siden #5 af raul7=kongen
Jeg tror ligeledes man undervurderer prisstigningerne. Det er, igen i denne sæson, blevet dyrere at tage til fodbold i Madrid. Det tror jeg i langt højere grad spiller ind, end økonomisk krise og dårlige resultater.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum