Gareth Bale praktisk talt på plads i Real Madrid
- Siempre Madrid
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
Real Madrid forventer, at Gareth Bale ankommer til Madrid mandag morgen for at gennemgå det obligatoriske lægetjek og efterfølgende blive præsenteret på Estadio Santiago Bernabéu.
Det kræver dog det walisiske fodboldforbunds velsignelse, for den lynhurtige offensivspiller er tilsagt til landskampe for Wales og skal derfor være tilbage i Cardiff i løbet af tirsdagen, men det ventes at blive en formsag i den lange transfer-saga, som har varet i mere end 2 måneder og med 38 dage uden kamp-træning for Gareth Bale.
Men som det har stået fast fra dag 1, så har Daniel Levy til sidst været tvunget til at give slip på sin walisiske guldfugl, som han også ender med at få en fin betaling for. Spansk og engelsk presse kan ikke blive enige om, hvorvidt beløbet er 91 millioner € eller 101 millioner €, men det er uden tvivl i den ende af skalaen. I går var Gareth Bale således til møde på White Hart Lane, hvor han underskrev opsigelsen af kontrakten med Tottenham og samtidig var hans agent i Madrid for at ordne de sidste formaliteter og der skal angiveligt være reserveret værelse til Bale på Hotel Mirasuites mandag morgen.
I Real Madrid får Gareth Bale en kontrakt af seks års varighed med en årsløn på 7 millioner €, mens han får lov til at beholde 60% af sine markedsførings-rettigheder og det er helt nyt i Real Madrid-regi, hvor ingen spillere før har haft mere end maksimalt 50% af sine markedsførings-rettigheder. eksempelvis har Cristiano Ronaldo kun 40% af sine markedsførings-rettigeder, mens agent Jorge Mendes har 20% via Gestifute og Real Madrid har de resterende 40%.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
