Real Madrid igen nedlagt i Andalusien

13 år 7 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Real Madrid var lørdag aften på besøg til årets sidste kamp i Liga BBVA, hvor modstanderen var Málaga på La Rosaleda.

Det opgør fik en livlig start, da Sergio Sánchez allerede efter to minutters spil begik frispark på Cristiano Ronaldo og det tog portugiseren sig selv af og med et brag af et langskud tvang han Caballero til en pragtredning for at undgå føring til Real Madrid.

Dermed var kampen i gang, men Málaga viste også flere gode tiltag til at komme på måltavlen, men Real Madrids defensiv havde i det store og hele godt fat i kampen.

Omkring det 25. minut havde Real Madrid dog to gode chancer for at bringe sig i front og i begge tilfælde blev chancerne skabt af Ángel di María og Cristiano Ronaldo. Først var det argentineren, som lagde bolden til rette for Cristiano Ronaldo, som ikke formåede at score på den store chance og minuttet efter var rollerne byttet om, da Di María pludselig fik en friløber og lobbede bolden over Caballero, men bolden havde ikke fart nok på og så kunne Málaga afværge scoringen.

Real Madrid overtog styringen af kampen efter disse to store forsøg, men oplagte chancer var til gengæld en mangelvare, selv om en storspillende Cristiano Ronaldo gjorde hvad han kunne og derfor blev der ikke scoret i første halvleg.

Sædvanen tro – fristes man næsten til at sige – blev Real Madrid straffet for sin manglende effektivitet, da årets Golden Boy-vinder, Isco, i et samspil med Joaquín kom til afslutning og så førte hjemmeholdet 1-0. Da var der blot spillet tre minutter af anden halvleg.

José Mourinho tog konsekvensen kort efter, da Arbeloa blev taget ud og ind kom Callejón, men det virkede til at det hele skulle komme fra Cristiano Ronaldo, som kort efter tog sagen i egen hånd, men han blev tacklet af Demichelis i skud-øjeblikket.

Efter en god times spil foretog Mourinho sin anden udskiftning, da Ángel di María blev taget ud i stedet for Kaká og kort efter var kunne han glæde sig over Real Madrids udligning, da Sami Khedira nåede højest i en hovedstøds-duel i Málagas straffesparksfelt, hvorefter bolden havnede for fødderne af Benzema, som i første omgang fik sit forsøg afværget, men i anden omgang sendte Sergio Sánchez bolden i eget mål.

Og det kunne såmænd være blevet 1-2 blot få øjeblikke senere, da Özil fik et skud blokeret, men i stedet kom Málaga atter foran, da indskiftede Roque Santa Cruz dukkede op inde foran mål og let kunne score efter en ikke alt for heldig indgriben af Adán.

Dødsstødet kom bare fire minutter efter, da Santa Cruz udnyttede en fantastisk aflevering fra Joaquín til at sparke bolden ind bag Adán, hvilket fik Mourinho til straks at foretage sin sidste indskiftning, da Modric afløste Xabi Alonso.

Real Madrid fik en livline med ti minutter igen, da Özil fandt en helt fri Benzema foran mål og så kunne franskmanden let sende reduceringen ind bag Málaga-målmanden, men man fik ikke udnyttet scoringen til at lægge det sidste afgørende pres på Málaga, som derfor ikke havde problemer med at køre sejren hjem.

Sejren var samtidig Málagas første over Real Madrid siden 1983.

Kampfakta:
Málaga – Real Madrid 3-2 (0-0)
1-0 Isco (48.)
1-1 Sergio Sánchez (65., selvmål)
2-1 Santa Cruz (72.)
3-1 Santa Cruz (75.)
3-2 Benzema (81.)
Tilskuere:

Dommer: Alejandro José Hernández Hernández

Gule kort: Ramos, Khedira, Pepe (Real Madrid)
Røde kort: Ingen.

Real Madrid: Adán; Arbeloa (Callejón, 58. min.), Pepe, Sergio Ramos, Essien; Xabi Alonso (Modric, 75. min.), Khedira, Di María (Kaká, 63. min.), Cristiano Ronaldo Ronaldo; Özil og Benzema.

Málaga: Willy; Jesús Gámez, Sergio Sánchez, Demichelis, Monreal; Isco, Camacho, Portillo (Iturra, 69. min.), Eliseu; Joaquín og Saviola (Santa Cruz, 64. min.).


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • UltimateCR7
  • Gæst
  • Gæst
13 år 7 måneder siden #2 af UltimateCR7
Besvaret af UltimateCR7 på emne Real Madrid igen nedlagt i Andalusien
Hvad skal man sige?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 7 måneder siden #3 af Steen
#MouPresser [Iker?] "Technical decision, the coach analyses the situation. You may create the stories you want, purely technical decision"

Så blev det bekræftet.

Vi skulle have scoret i første halveg, hvor vi havde hele spillet, men fuld fortjent Malaga vandt.
Ud med Mourinho, og lad Toril/Karanka fortsætte til sæsonen er slut. Det er tydeligt at Mou gerne selv vil væk allerede nu, og mon ikke det var derfor han satte Iker på bænken.

#MouPresser [16 pts behind leaders and biggest budget?] "We were champions last season, 9 pts ahead. We are at a bid distance, impossible to overcome in my opinion... game after game things happen, but after losing I don't want to talk.


For få dage siden sagde Perez at Madrid ikke giver op, nu siger Mou så dette. Fyr ham omgående, det er det eneste fornuftige.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, UltimateCR7

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 7 måneder siden #4 af Hugol
Mourinho burde aldrig ha været ansat, men det desværre alt for dyrt at fyrer ham nu. Endvidere skal vi ikke ha nødløsninger men vi skal ha en træner der kan bygge noget op. Og så kan få holdet skruet bare en smule bedre sammen til CHL. Mou har fejlet på det groveste med Real Madrid. Og fra kamp til kamp bliver det grimmere og grimmere at se på.

Har valgt at takke af på forum!
Sidste redigering: 13 år 7 måneder siden ved Hugol.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • unrectify
  • Gæst
  • Gæst
13 år 7 måneder siden #5 af unrectify
Besvaret af unrectify på emne Real Madrid igen nedlagt i Andalusien
Perez skal tage kontakt til PSG omgående for at få en handel omkring Mourinho i hus. Karanka kan passe biksen resten af sæsonen, og så kan vi ellers arbejde frem mod at hente enten Klopp eller Wenger til sommer.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Holst
  • Gæst
  • Gæst
13 år 7 måneder siden #6 af Holst
Besvaret af Holst på emne Real Madrid igen nedlagt i Andalusien
Begynder snart at tude - hvor er det ringe...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum