Madridista.dk fylder 10 år

12 år 10 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Sådan så Madridista.dk ud i starten. Billedet er fra den 9. juli 2004. 

 

Så starter vi op! – 2003-09-20

Så er vi for alvor igang med Real Madrids hjemmeside, som i den kommende tid vil blive krydret med et debat-forum og en side med kampreferater. Vi er naturligvis åbne for nye ideer og tiltag, så skriv til os, hvis I har nogle gode forslag. Siden samarbejder med den danske fanklub, og derfor vil dele af siden med tiden blive forbeholdt fanklubbens medlemmer, derfor anbefales det at blive medlem af fanklubben, læs mere under "indmelding".

 

Sådan lød det første gang for 10 år siden og kort efter kom følgende Madridista.dk mener:

 


Florentino Pérez - Skal han fortsætte? – 2003-09-20

Så er der et år til næste præsident-valg og allerede nu ser det ud som om, der kun er en seriøs kandidat: Florentino Pérez. Og er det nu godt eller skidt?

Personligt var jeg lidt betænkelig i 2000, da Pérez afløste Lorenzo Sanz, for han havde egentlig gjort det OK i hans 4 år som præsident med 2 CL-titler og 1 mesterskab. Dog var der stadig gevaldige huller i økonomien og ekstremt dårlige spiller-indkøb som trak ned, bl. a. købene af "tyrkerne" Geremi og Baljic, som John Toschack havde overtalt Madrid-ledelsen til at købe.

Florentino Pérez havde i sin valg-kampagne lovet at hente Luis Figo hos ærkerivalerne Barcelona, hvilket der blev trukket på smilebåndet af på direktionsgangene i både Madrid og i Barcelona. Men medlemmerne i Madrid faldt for løftet om bedre økonomi og Figo, samt naturligvis løftet om hvert år at hente én ny verdensklassespiller til klubben. Og knap en uge efter, at Florentino Pérez var blevet valgt som præsident, blev Luis Figo offentliggjort som ny spiller i Madrid.

Luis Figo blev hurtigt publikumsyndling i La Casa Blanca (Estadio Santiago Bernabéu) og med Figo som manden med flest assists kunne Real Madrid sæsonen efter kåres som spansk mester. Florentino Pérez havde ansat den tidligere Real Madrid-spiller og træner Jorge Valdano som Sportsdirektør og sammen med Los Capitanos Hierro, Raúl og Guti havde de udfærdiget en hvidbog, som gav retningslinier for spillernes opførsel på banen, såvel som i pressen, hvor man altid skulle handle ordentligt og i Real Madrids interesser.

Til sæsonen 2001/02 blev Zinedine Zidane efter lange forhandlinger hentet til klubben for 550 mill. kr. og efter en indkøringsfase var alle Madrid-fans solgt over Verdens bedste fodbold-spillers sublime kunst. Sæsonen udløste en CL-titel, som nok bedst huskes for Zidanes drømmehug, som afgjorde kampen. Sæsonen bød dog på mange ydmygelser i den hjemlige liga og forsvaret fik som sædvanlig stor kritik.

Sæsonen igennem havde man i pressen livligt diskuteret hvilken stjerne, der kom til klubben. Skulle det være en forsvarsspiller som Nesta eller en angriber som Schevchenko eller Ronaldo, som med sit fænomenale VM bekendtgjorde, at han var træt af den italienske fodbold-tænkning med stramme taktiske bånd.

Med Zidanes tilgang og oprykningen af flere Canteranos (klubbens egne unge spiller) med Francisco Pavón i spidsen opstod begrebet "Pavones y Zidanes", som skulle blive strategien bag klubbens indkøbs-politik. Ideen var at man stadig skulle købe de absolut bedste spillere i verden og så krydre dem med egne talenter. Udover Pavón havde man også oprykket den unge angrebs-komet Javier Portillo, som var hentet til klubben i 1996 og som havde stukket ALLE scorings-rekorder med over 800 mål.

Man endte med at købe Ronaldo i en handel som helt uden hensyntagen til før omtalte hvidbog, indebar at Inter fik et beløb her og nu, og så i december kunne vælge om de ville have endnu et beløb eller en spiller, som enten skulle være Solari eller Miñambres (en anden canterano). Ingen af de to spillere syntes umiddelbart interesseret i et skifte til Inter, men handlen blev gennemført alligevel på ovennævnte betingelser. I det spegede spil om Ronaldo var en anden Real Madrid-spiller, Fernando Morientes, blevet inddraget, idet han skulle have været solgt til Barcelona for at finansiere købet af Ronaldo. Barcelona sprang fra i sidste øjeblik og så måtte Real Madrid til lommerne, hvilket man kunne i og med at man havde solgt La Ciudad Deportiva del Real Madrid til Madrids kommune for over 2 mia. kr., dermed var Reals gæld væk og Florentino Pérez havde holdt alle sine valg-løfter og fremstod mere populær end nogensinde.

Man kan som bekendt kun sælge ud af arvesølvet én gang, så Florentino Pérez havde for alvor arbejdet på at få Marketing-afdelingen op at køre, hvilket virkelig er lykkedes. Real Madrid er i dag den klub i verden, som sælger suverænt flest spillertrøjer. I det samlede merchandise-salg er der dog et stykke vej op til Manchester United, som længe før Madrid havde opdaget Asien og som har givtige kontrakter med store sportsvirksomheder i USA.

Florentino Pérez havde endnu et Crack i ærmet, nemlig ansættelsen af klubbens kæledægge og legende, El Buitre Emilio Butragueño som blev ansat som sportsdirektør sammen med Jorge Valdano.

Sæsonen 2002/03 blev et langt sejt træk om titlen. Et langt stykke hen ad vejen skilte 4 klubber sig ud: Real Sociedad, Valencia, Deportivo og Real Madrid. Valencia blev først skilt fra, siden Deportivo. Tilbage var kun sæsonens store åbenbaring, Sociedad og gigant-favoritterne fra Madrid, som for alvor havde fået sat Ronaldo i gang med scoringerne.

Sæsonen var præget af intern uro og flere ydmygelser i La Copa del Rey og La Liga. Flere Canteranos blev lejet ud. Spillere som Morientes, Solari, McManaman, Munitis, Cambiasso og især Guti klagede over manglende spilletid. Samtidig blev spillere som Hierro, Portillo, Salgado og Makelele, samt træner Vicente del Bosque lovet nye kontraktforhandlinger, som hele tiden blev trukket ud, idet klubben ville have ro omkring slutspurten om mesterskab og CL. Real Madrid blev i semifinalen slået ud af et Juventus-hold som over de to kampe var Madrid overlegen i fysisk styrke og defensiv disciplin og effektivitet. Uroen begyndte at herske, for Sociedad lignede en kommende spansk mester.

Rygterne havde længe svirret om klubbens næste Crack, David Beckham, og alle vidste på et tidligt tidspunkt at han ville blive klubbens næste køb. Guti havde for længst lugtet lunten og set sig selv kørt ud på et sidespor, et sidespor, der var påbegyndt allerede med indkøbene af Zidane og Ronaldo og som kun tillod ham få kampe og så på pladser, hvor han ikke rigtig følte sig hjemme, bl. a. sammen med Makelele i El doble pívote på den defensive midtbane. En helt uhørt plads i spillerhierakiet for en spiller, som sammen med Hierro og Raúl forhandlede bonusser for de andre spillere sammen med Valdano/Butragueño og Pérez.

Den tikkende bombe eksploderede kort efter næstsidste spillerunde, hvor Real Madrid havde kørt sig selv i stilling som spansk mester ved ude at knuse Atletico Madrid med 4-0, hvor Sociedad samtidig tabte 3-1 til Celta. Som en nødvendig følge af, at Manchester United er et børsnoteret selskab og dermed skal offentliggøre køb og salg i god tid, kom det frem at David Beckham var blevet solgt til Real Madrid. Dette fik spillerne, med Hierro, Raúl og Guti, i spidsen til offentligt at kritisere ledelsen voldsomt for, at forstyrre truppen unødigt og ødelægge koncentrationen. Guti, som vidste at han var en færdig mand som spiller i truppen, forlangte at komme væk, og kritiserede at man tilsyneladende ikke mente noget alvorligt med strategien om Pavones y Zidanes. Faktisk var spillere som Cambiasso, Pavón og Portillo slet ikke blevet fast indspillet på holdet, og andre store talenter som Raúl Bravo, Miñambres, Valdo og Borja var enten udlejet eller slet ikke med i truppen. Del Bosque, som i sin egenskab af tidligere talentspejder og træner for klubbens unge spillere, og som i øvrigt er stor fortaler for brugen af unge spillere af egen avl, var presset fra alle sider, og manden som alle dage har været umådeligt loyal over for klubben valgte spillernes side, efter at der i en lang periode havde verseret rygter om at Real Madrid var på jagt efter en ny træner.

Som bekendt vandt Real Madrid den sidste kamp hjemme mod Ath. Bilbao med 3-1 og spillerne kunne fejres som mestre. I spillergangen fik Hierro og del Bosque at vide, at de var færdige i klubben, officielt fra klubbens side, fordi Hierro skulle stoppe mens han var på toppen og havde sit renommé i orden, Del Bosque fordi man mente at han havde opbrugt alle sine ideer og trængte til nye input i spillertruppen.

Uofficielt skyldes fyringerne af Hierro og Del Bosque, at man ville stoppe et spiller-oprør, som ville tvinge Pérez/Valdano væk fra klubben. Guti var for længst kørt ud på et sidespor og havde ikke længere nogen magt i klubben, Raúl er og bliver urørlig som Kongesønnen, klubbens kæledægge nr. 1 og selve indbegrebet af klubben.

Derfor var det nemt for Pérez og Valdano at smadre hierakiet i spillertruppen ved at fjerne Hierro og Del Bosque og dermed lade Raúl stå alene med spillernes kritik.

Med en sådan afslutning på sæsonen, havde Real Madrid som arbejdsplads lidt et knæk, og Real Madrid havde plettet sit ry som et sted, hvor spillere bliver behandlet utroligt godt og hvor klubben altid hjælper dem videre, når de stopper som spillere, enten som ansatte i klubben eller i Real Madrid-relaterede virksomheder.

Denne sommer brugte Real Madrid til at få ryddet ud i spillertruppen, blandt spillere som absolut ikke længere havde en fremtid i klubben. McManaman og Munitis fik en fri transfer, Morientes blev udlejet til Monaco, Celades og Conceicao blev udlånt til hhv. Bordeaux og Dortmund, og som en konsekvens af den udeblevne, lovede samtale om nye lønforhandlinger, valgte Makelele til sidst den helt igennem tåbelige strejke, som naturligt nok tvang Madrids ledelse til at sælge ham til Chelsea, for ikke at gøre sig selv og klubben helt til grin. Man kunne i sagens natur ikke længere tilbyde ham en ny kontrakt, og dermed give andre spillere det signal, at det var vejen frem.

Med de mange udlejninger og salg af spillere og kun med indkøbet af Beckham, fremstår Real Madrid umiddelbart som et hold med langt mindre bredde og kvalitet i forhold til sidste sæson, men samtidig har man for alvor lejlighed til at afprøve Pavones y Zidanes-princippet med den nye træner Carlos Quieroz i spidsen, og sæsonen har indtil nu været positiv, om end man ikke har været ude for de helt store styrkeprøver endnu.

Et summasumarum over Florentino Pérez virke som præsident må være, at han som den hamrende dygtige og kyniske forretningsmand, han er, har styret Real Madrid ind på en økonomisk sikker vej, hvor man over tid vil være i stand til at konkurrere med Manchester United om titlen som rigeste klub.

Samtidig er er klubben også blevet en kold verden, hvor Florentino Pérez offentligt og i strid med hans egen vision om hvidbogen offentligt har kritiseret Makelele for hans opførsel og sagt, at han ikke betød det store for Madrid. Samtidig lukkede han af for Raúls kritik ved at eksplodere i pressen om, at hvis Raúl ikke kunne lide lugten i bageriet, så ville han ønske at en anden klub ville byde bare halvdelen af hans frikøbsklausul, så kunne han smutte. Dette fik big-spendig Chelsea til at byde 700 mill. kr., men inden det kom videre, havde Pérez besindet sig og fået en snak med Raúl, som naturligvis også helst ville fortsætte i klubben.

Med Pérez som præsident må man også så småt vænne sig til, at publikumsyndlinge som Morientes og Guti kan blive inddraget i det beskidte kontrakt-spil, når nye spillere skal hentes til klubben, og at man kun har en fremtid i klubben, hvis man kan indordne sig som marionetdukke og danse efter Florentino Pérez´ fløjte og snoretræk.

Og er det trods alt den vej, vi ønsker klubben skal gå, at der ikke længere er plads til "skøre kugler" som Hugo Sanchez, Juanito og Guti, som har egne meninger og som tør stå ved dem og skille sig lidt ud, både på og uden for banen?

¡Saludos blancos!
Siempre Madrid

 

Gennem tiden er det blevet til mere end 15.000 nyheder og de brugere, som har været med fra start vil sikkert huske, at vi i sin tid var med til at hjælpe den dengang 4-årige Mathilde, som var blevet hjerneskadet under fødslen. Det danske landsholds Martin Jørgensen donerede penge og Real Madrids Thomas Gravesen donerede en Real Madrid-trøje, som blev sat til salg på Lauritz.com. I samme forbindelse fik brugerne af Madridista.dk lejlighed til at indsende spørgsmål til Thomas Gravesen til et interview, vi senere bragte på siden.

 

Herudover har vi samarbejdet med flere forlag i forbindelse med konkurrencer om Real Madrid-bøger.

 

Målet var fra start at skabe en side med skarpe og markante holdninger, hvilket har betydet at vi er efter dem, som ubegrundet angriber Real Madrid, men vi er så sandelig også efter de spillere og trænere/ledere, som ikke er klar over hvilket ansvar, de har over for den trøje de repræsenterer. Det har givet og vil give ridser i lakken og det er et vilkår vi påtager os ansvaret for og arbejder videre med. Heldigvis giver det langt mere ros end ris.

 

I dag er vi Danmarks førende Real Madrid-side med 15-20.000 dagligt besøgende Madridistas hovedsageligt, men vi kan se at også tilhængere af rivaliserende klubber er flittigt besøgende.

 

Madridista.dk vil gerne bevare positionen som Danmarks førende Real Madrid-side og derfor vil vi i løbet af efteråret introducere indslag, som vil manifestere vores position og øge interessen om Madridista.dk, mere om det senere på året.

 

På Madridista.dk´s vegne vil jeg gerne takke dels de folk, som dagligt giver en hånd med i forhold til nyheds-skrivning og web-design, men så sandelig også de mange brugere, som dagligt lægger vejen forbi Madridista.dk og er med til at skabe liv på vores debat-forum. Uden jeres hjælp var vi her ikke i dag og på grund af jer er vi her også om 10 år.

 

For at fejre fødselsdagen har vi været i kontakt med Danske Spil og Forlaget Turbulenz, som velvilligt har stillet præmier til rådighed til konkurrencer her på siden og de vil blive igangsat meget snart. Fra Madridista.dk skal dog lyde en stor tak for velvilligheden og vi opfordrer til at besøge deres respektive hjemmesider.

 

Saludos Blancos.

 

Jesper

 

 

 

 


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real Madrid, Dios, Steen, JimmyBroe, Jaken, BBB, MMM

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #2 af Jaken
Besvaret af Jaken på emne Madridista.dk fylder 10 år
Jamen til lykke :)

God artikel og dejligt med et lille "trip down memory lane" ;)

EDIT: I øvrigt, spændende med de fremtidige indslag over efteråret!

No soy sólo perfecto, soy Madridista también
Sidste redigering: 12 år 10 måneder siden ved Jaken.
Følgende bruger(e) sagde tak: Siempre Madrid

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #3 af DarioGomez
Wiiii!

Som udgangspunkt gider jeg ikke beskæftige mig med klubber, der har færre end 35 nationale mesterskaber ...
Følgende bruger(e) sagde tak: Siempre Madrid

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Sofabold.dk
  • Gæst
  • Gæst
12 år 10 måneder siden #4 af Sofabold.dk
Besvaret af Sofabold.dk på emne Madridista.dk fylder 10 år
Der skal lyde et stort tillykke fra hele teamet bag Sofabold til jer drenge! Flot at holde dampen oppe i 10 år. Respekt for jeres passioneret arbejde, det er altid dejligt.

Vi ser frem til at yde vores lille bidrag til siden, langt ud i fremtiden :)

-Jakob
Sofabold.dk

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #5 af Siempre fiel
Super cool!! Tillykke med det skarpe hjørne :-))
Følgende bruger(e) sagde tak: Siempre Madrid

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Ikertheman
  • Gæst
  • Gæst
12 år 10 måneder siden #6 af Ikertheman
Besvaret af Ikertheman på emne Madridista.dk fylder 10 år
Stærkt gået - der skal også lyde et tak her fra, hvad skulle vi have gjort uden alle disse lækre nyheder og (faktisk til tider) saglige debatter? ;)

Spøg til side - jeg tror ikke, at jeg kun taler på mine egne vegne, når jeg siger, at madridista.dk er til stor nytte :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Twitte
  • Gæst
  • Gæst
12 år 10 måneder siden #7 af Twitte
Besvaret af Twitte på emne Madridista.dk fylder 10 år
TILLYKKE! FED SIDE

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • bodamgaard
  • Gæst
  • Gæst
12 år 10 måneder siden #8 af bodamgaard
Besvaret af bodamgaard på emne Madridista.dk fylder 10 år
Stort tillykke med det Jesper. Det er få sider, som jeg har fulgt aktivt i 10 år, men Madridista er een af dem, og mit engagement er stadig lige usvækket, og hvis jeg skulle vælge sider til, så er madridista.dk stadig een af mine absolutte favoritter.

Tak for en rigtig god side med fremragende indhold, og for gode diskussioner henover årene. :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Rubæk
  • Gæst
  • Gæst
12 år 10 måneder siden #9 af Rubæk
Besvaret af Rubæk på emne Madridista.dk fylder 10 år
Der skal lyde et stort tak herfra til alle der bidrager til at holde siden kørende. Må tiåret fejres på passende vis med La Decima!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #10 af Siempre Madrid

Rubæk skrev: Der skal lyde et stort tak herfra til alle der bidrager til at holde siden kørende. Må tiåret fejres på passende vis med La Decima!


Tak til alle for de flotte ord.

Lige netop titler har det været småt med i Madridista.dk´s levetid, så lad de næste ti år råde bod for det.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real Madrid

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #11 af DarioGomez

Siempre Madrid skrev:

Rubæk skrev: Der skal lyde et stort tak herfra til alle der bidrager til at holde siden kørende. Må tiåret fejres på passende vis med La Decima!


Tak til alle for de flotte ord.

Lige netop titler har det været småt med i Madridista.dk´s levetid, så lad de næste ti år råde bod for det.


Måske det endda er hjemmesidens skyld?

Som udgangspunkt gider jeg ikke beskæftige mig med klubber, der har færre end 35 nationale mesterskaber ...
Følgende bruger(e) sagde tak: Jelle

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #12 af Real Madrid
La decima er i hus!!!

... Nej vent damn var lidt for hurtig, da jeg så der stod noget med 10 høhø ;)

Stort tillykke herfra, Madridisita.dk er en stor del af min hverdag, om det siger noget om siden eller mig, det er en diskussion, som ikke skal diskuteres herinde ;)

No solo soy perfecto, también soy Madridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum