Sergio Ramos: Man vinder ikke med logoet alene
- Siempre Madrid
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
Sergio Ramos talte lige fra hjertet under dagens pressemøde.
Sergio Ramos var den udvalgte spiller, som sammen med Carlo Ancelotti stod for dagens pressemøde i Real Madrid og han blev naturligvis også spurgt ind til spillet på banen. Her svarede han:
- Jeg håber, at det kommer snart, for i optakts-sæsonen var der gode resultater med Ancelottis system. Nu skal vi stå mere sammen end nogensinde. Vi spiller ikke de bedste kampe og folk er ikke tilpasse, men ingen skal være i tvivl om, at Real Madrid kommer igen, for vi har et fantomhold. Vi er inde i en mindre periode med knap så gode kampe, men jeg vil hellere have dem nu end i slutningen af sæsonen. Forhåbentlig kan det hjælpe os til at lære og komme fremad, men ingen skal opfinde historier, for truppen er mere sammentømret end nogensinde med en træner, som vi alle er glade for.
Om forskellen på optakts-sæsonen og spillet nu, sagde Ramos:
- Vi er de samme spillere, den samme træner og måske skal vi genfinde vores tiltro. Når der er sammenhold i truppen, løser tingene sig. Det skal ingen være i tvivl om, og man skal ikke tage noget ud af kontekst. Holdet mangler ikke attitude og vi vil tage hjem med følelsen af, at vi har givet alt på banen. Træneren tror på os og vi tror på ham.
Om spillernes møde med Ancelotti:
- Der skal ikke gøres en større sag end nødvendigt ud af det. Jeg husker tiden med Santillana, Juanito, Camacho....Der skete også lignende ting. Et møde er det mest normale og konklusionerne er altid positive. Jeg vil ikke kommentere på det, for det hører til det interne samarbejde mellem spillere og trænerstab. Vi har gjort det, når vi har haft gode perioder og nu gør vi det, når vi er i krise, for at kalde det sådan. Det er altid godt, at der bliver talt og at man siger tingene ligeud. Motivet med mødet er det mindste, det vigtige er udbyttet af dem. Vi skal stå sammen og altid finde de bedste løsninger.
Sergio Ramos sagde endvidere om tilhængerne på Estadio Santiago Bernabéu:
- Når man er i denne klub, og det ved vi med stor erfaring, skal man være opmærksom på kravene fra vores tilhængere. Alle vil gerne vinde og det er positivt, at de er så krævende, det er et tegn på at de har tiltro til holdet. Vi skal forsøge at få vores tilhængere til at drømme igen og få dem til at identificere sig med den trøje, som vi forsvarer. Vi føler os priviligerede over at forsvare Real Madrid, men i dag vinder du ikke med logoet og vi skal forlange mere af os selv. Vi er på rette vej. Når atmosfæren er god og vi alle trækker i samme retning, ender tingene med at gå godt.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
