Optakt: Jagten på det gode spil

12 år 9 måneder siden #1 af raul7=kongen

Real Madrid skal lørdag spille en af sine sjældne eftermiddagskampe, når Kongeklubben kl. 16.00 tager imod Málaga CF og træner Bernd Schuster. Opgøret bliver ikke blot en kamp om tre livsvigtige points i jagten på Barcelona og Atletico Madrid, ligeså vigtigt er det nemlig, at Ancelottis tropper endelig viser godt spil foran det kræsne hjemmebanepublikum.

Inden spillerne tog en kort pause fra klubkampene, til fordel for VM-kvalifikationskampe med landsholdene, var Real Madrid yderst pressede. Senest blev det understreget ved en nærmest febrilsk sejr på 2-3 over Levante, i et opgør, hvor man aldrig fik gang i spillet og få minutter før slutfløjtet var bagud.

Ancelotti har i denne uge langet ud efter holdet, og forventer derfor også, at spillerne vil levere bedre spil, end det vi har set i sæsonstarten. Det er også nødvendigt, da de kommende tre uger byder på en række afgørende kampe i Champions League, samt adskillige vigtige opgør i La Liga, heriblandt El Clasico i næste weekend.

Overraskende har Ancelotti stort set alle spillere til rådighed, kun den franske komet Raphaël Varane og midtbanedirigenten Xabi Alonso er ikke udtaget. Førstnævnte døjer fortsat med småskavanker, mens Alonso endnu ikke er sin skade helt kvit. Det betyder også, at Estadio Santiago Bernabeu kan være heldige at få et gensyn med sommerens dyreste spiller, Gareth Bale. Det forventes dog, at waliseren vil starte på bænken.

Malaga kommer derimod til Madrid med et par skuffende resultater i kufferten. Således tabte de blå-hvide senest på hjemmebane til Osasuna, mens man i weekenden forinden blot fik uafgjort på udebane mod Valladolid. Derfor skal Cristiano Ronaldo og co. også gerne vinde med stil, så man kan ligge pres på Barcelona og Atletico Madrid, som begge spiller senere lørdag.

Real Madrids forventede hold: Lopez - Carvajal, Pepe, Ramos, Marcelo - Modric, Illarra, Khedira - Isco, Cristiano Ronaldo - Benzema

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • rene
  • Gæst
  • Gæst
12 år 9 måneder siden #2 af rene
Besvaret af rene på emne Optakt: Jagten på det gode spil
Glæder mig til kampen i morgen!

Opstillingen til i morgen tror jeg bliver; Lopez, Arbeloa, Pepe, Ramos, Marcelo,Modric, Illarra, Di María, Isco, Ronaldo, Morata.

Lad os nu banke Malaga med flot spil og sikker sejr på 4-0 med forhåbentligt en Bale kasse i morgen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #3 af Real-Laudrup
Ancelotti har da bekræftet at Khedira, Illarra og Isco starter inde.
Følgende bruger(e) sagde tak: Kassow-Rossing

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Kirkbak
  • Gæst
  • Gæst
12 år 9 måneder siden #4 af Kirkbak
Besvaret af Kirkbak på emne Optakt: Jagten på det gode spil
Jeg synes, at det ville være dumt at starte med Benzema inde, eftersom han lider af en lille muskelskade. Vi har et meget stramt program i den næste stykke tid, og der har vi brug for at han er klar. Morata fortjener også at få chancen fra start, da Benzema har været meget svingende i hans præstationer. (tæller ikke de to seneste landskampe med hvor han har scoret)

Selvom jeg er ny herinde, ved jeg godt at folk er godt trætte af Benzema, også mig selv til tider, men på den anden side, så tror jeg han bliver utrolig vigtig i løbet af sæsonen. Holdet har heller ikke spillet særlig godt indtil nu, men håber meget på at vi allerede ser forbedringer i morgen eftermiddag.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • rene
  • Gæst
  • Gæst
12 år 9 måneder siden #5 af rene
Besvaret af rene på emne Optakt: Jagten på det gode spil
Real Madrid TV varmer op til kampen i morgen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • RasmusKring
  • Gæst
  • Gæst
12 år 9 måneder siden #6 af RasmusKring
Besvaret af RasmusKring på emne Optakt: Jagten på det gode spil
Fantastisk første halvleg. Der mangler bare et mål eller to, men spillet har virkelig været lovende.

Jeg har været en stor kritiker af Ancelotti indtil videre, men man er ved at finde et spilkoncept. Det har bare ikke været muligt at udføre uden Carvajal og Marcelo på hver sin back. De er begge to meget vigtige for det opbyggende spil.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #7 af Bismo
God kamp af hele holdet. Midtbanen og forsvaret var solide og vi skabte mange chancer i angrebet. Dog er det bekymrende, at vores offensive spillere gang på gang er offside!

Dejligt at se Morata og Jesé!

MOTM Caballero!
Sidste redigering: 12 år 9 måneder siden ved Bismo.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum