Carlo Ancelotti var tilfreds med indstilling

12 år 9 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Carlo Ancelotti var meget tilfreds med spillet i kampen mod Málaga og han sagde efterfølgende til pressen:

- Det var en god kamp, jeg kunne godt lide holdets attitude, vi forsvarede godt, mere aggressivt og mere kompakt. Vi havde mange muligheder for at score. Jeg forventer, at vi kan vise den samme intensitet i de kommende kampe.

Forbedringen i spillet havde sin enkle forklaring:

- Vi har ganske enkelt arbejdet mere defensivt, vi var alle koncentrerede om at forsvare bedre, vi forsøgte den hurtige erobring af bolden, vi pressede godt og holdet viste robusthed, hvilket var forskellen i forhodl til de andre kampe og vi gav ikke chancer væk.

Undervejs i kampen blev Gareth Bale sendt på banen og det betød, at Cristiano Ronaldo spillede helt fremme, men det er ikke noget, vi skal forvente at se mere af:

- Det var kun i denne kamp, Cristian arbejdede meget og jeg vil ikke ændre hans position. Bale kan spille i venstre side, men i denne kamp spillede han i højre side, da Jesé kom ind. Han (Bale, red.) har ingen problemer med at spille fra start, nu har vi tre dages træning og derefter træffer vi en afgørelse.

Herudover udtrykte Carlo Ancelotti stor tilfredshed med Illarra, Morata og Carvajal.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #2 af Dios
Jeg lagde specielt mærke til, at både Ancelotti og Morata nævnte den hurtige bolderobring. Noget som jeg har savnet i meget langtid i Real Madrid. Dejligt og se det endelig blev praktiseret igår. Omend der stadig er kæmpe taktiske placeringsfejl, som vil blive straffet imod Juve og Barca, men konceptet er der, og nu skal filosofien bare indkøres.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #3 af JesperA
Genpresset (hvis man da overhovedet må bruge det ord, Barca føler jo det er dem der har opfundet det) fungerede rigtig godt, og stressede Malaga hver gang de havde bolden. Det eneste de reelt havde var et tilfældigt langskud, og det er længe siden man har set Real give så få chancer væk, og faktisk stå så stærkt i defensiven. Det er dog også et must at alle hjælper til, når Carvajal, Marcelo og Khedira er så offensive som de var. Jeg forventer at Modric glider ind og erstatter Khedira eller Illarra da han på alle parametre er en bedre spiller, og det vil give en del mere ro over midtbanen, hvor Khedira virker en smule panisk på bolden, mens Illarra virker lidt bange for at lave fejl, og derfor ofte tyer til den nemme løsning. Defensivt tror jeg heller ikke vi kan undvære Arbeloa, da hans rutine er uundværlig i forhold til at tirre Neymar, det må så desværre gå ud over den offensive del, hvor Carvajal er langt stærkere.

Med Juventus' meget stærke midtbane in mente er det dog også en mulighed at midtbanen kommer til at bestå af Khedira, Modric og Illarra. Casemiro er åbenbart slet ikke aktuel længere, selv mod dårligere modstandere.
Sidste redigering: 12 år 9 måneder siden ved JesperA.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #4 af El_Juan

JesperA skrev: Genpresset (hvis man da overhovedet må bruge det ord, Barca føler jo det er dem der har opfundet det) fungerede rigtig godt, og stressede Malaga hver gang de havde bolden. Det eneste de reelt havde var et tilfældigt langskud, og det er længe siden man har set Real give så få chancer væk, og faktisk stå så stærkt i defensiven. Det er dog også et must at alle hjælper til, når Carvajal, Marcelo og Khedira er så offensive som de var. Jeg forventer at Modric glider ind og erstatter Khedira eller Illarra da han på alle parametre er en bedre spiller, og det vil give en del mere ro over midtbanen, hvor Khedira virker en smule panisk på bolden, mens Illarra virker lidt bange for at lave fejl, og derfor ofte tyer til den nemme løsning. Defensivt tror jeg heller ikke vi kan undvære Arbeloa, da hans rutine er uundværlig i forhold til at tirre Neymar, det må så desværre gå ud over den offensive del, hvor Carvajal er langt stærkere.

Med Juventus' meget stærke midtbane in mente er det dog også en mulighed at midtbanen kommer til at bestå af Khedira, Modric og Illarra. Casemiro er åbenbart slet ikke aktuel længere, selv mod dårligere modstandere.


Taget i betragtning, at Isco - efter sin gode start - har haft et formdyk i de sidste par kampe, isærdeleshed i gårsdagens kamp, så vil det være mere logisk, at Modric træder ind i startopstillingen på hans bekostning, fremfor på Illarra eller Khediras bekostning. Khedira var vel nok en af banens bedste i går (hvis ikke Real Madrids bedste), mens Isco var Real Madrids dårligste. Illarra leverede en godkendt præstation. Han spillede på den defensive midtbane, hvorfor man ikke ser meget til ham. Tilføjet til dette, så passer Modric bedre ind i en tremandsmidtbane i en 4-3-3, end Isco gør det, eftersom han arbejder og bidrager med mere boks-til-boks, hvorimod Isco er farligst desto tættere han spiller på modstanderens mål.

Casemiro var trods alt på bænken i går, så helt uaktuel er han vel ikke. Og Ancelotti har ligeledes udtalt sig om hans situation. Han må være tålmodig og arbejde hårdt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • RasmusKring
  • Gæst
  • Gæst
12 år 9 måneder siden #5 af RasmusKring
Besvaret af RasmusKring på emne Carlo Ancelotti var tilfreds med indstilling
Det var ligesom at se det gamle Real Madrid. Genpresset virkede så godt, at man kunne tælle på en hånd, hvor mange gange vi var nede og stå på egen banehalvdel. Det var en fornøjelse! Hele holdet deltog i genpres og det gjorde en kæmpe forskel.

Morata er måske ikke en ligeså god spiller, som Benzema, men han arbejder dobbelt så hårdt og bidrager med mere til holdet. Han skal uden tvivl starte inde i de næste kampe.

Vi skal PÅ INGEN MÅDE have Arbeloa overfor Neymar. Hvis nogen så finalen i Confederations Cup, så var det tydeligt, at Arbeloa er for langsom til at spille overfor Neymar. Han blev overløbet og overspillet hele kampen. Så tager jeg til enhver tid Carvajal, der ihvertfald kan følge med og samtidig bidrage med noget offensivt. Det bedste forsvar er et godt angreb.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #6 af asp3200
Var trods alt Malaga. Juventus og Barcelona er noget helt andet.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real Madrid 7

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • RasmusKring
  • Gæst
  • Gæst
12 år 9 måneder siden #7 af RasmusKring
Besvaret af RasmusKring på emne Carlo Ancelotti var tilfreds med indstilling
Det ændrer vel ikke på, at det var sæsonens klart bedste kamp. Vi har spillet meget værrere mod dårligere hold.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Hiller
  • Gæst
  • Gæst
12 år 9 måneder siden #8 af Hiller
Besvaret af Hiller på emne Carlo Ancelotti var tilfreds med indstilling
Synes det var dejligt at se Khedira spille en god og solid kamp igen, måske sæsons bedste. Generelt en god præstation som vil være dejlig at kunne bygge videre på.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #9 af JesperA

RasmusKring skrev: Det var ligesom at se det gamle Real Madrid. Genpresset virkede så godt, at man kunne tælle på en hånd, hvor mange gange vi var nede og stå på egen banehalvdel. Det var en fornøjelse! Hele holdet deltog i genpres og det gjorde en kæmpe forskel.

Morata er måske ikke en ligeså god spiller, som Benzema, men han arbejder dobbelt så hårdt og bidrager med mere til holdet. Han skal uden tvivl starte inde i de næste kampe.

Vi skal PÅ INGEN MÅDE have Arbeloa overfor Neymar. Hvis nogen så finalen i Confederations Cup, så var det tydeligt, at Arbeloa er for langsom til at spille overfor Neymar. Han blev overløbet og overspillet hele kampen. Så tager jeg til enhver tid Carvajal, der ihvertfald kan følge med og samtidig bidrage med noget offensivt.


Til gengæld har Arbeloa rutinen og 10 år mere på bagen end Carvajal. De små frispark og kneb Arbeloa kan, er nødvendige over for Neymar. Carvajal er endnu slet ikke stærk nok defensivt, så med en Di Maria til at støtte defensivt ovre i højresiden stoler jeg klart mere på Arbeloa.

RasmusKring skrev: Det bedste forsvar er et godt angreb.

Netop samme filosofi som Barca kører efter, og de kommer til at have bolden langt mere end os. Derfor er en bundsolid defensiv strengt nødvendig, vi kommer til at skulle lukrere på omstillingerne, hvilket gør savnet af Özil ekstremt tydeligt. Vi er slet ikke langt nok i processen til at kunne dominere bolden på Camp Nou, det kan jeg simpelthen ikke forestille mig, men jeg ville elske at tage fejl.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #10 af MMM

JesperA skrev:

RasmusKring skrev: Det var ligesom at se det gamle Real Madrid. Genpresset virkede så godt, at man kunne tælle på en hånd, hvor mange gange vi var nede og stå på egen banehalvdel. Det var en fornøjelse! Hele holdet deltog i genpres og det gjorde en kæmpe forskel.

Morata er måske ikke en ligeså god spiller, som Benzema, men han arbejder dobbelt så hårdt og bidrager med mere til holdet. Han skal uden tvivl starte inde i de næste kampe.

Vi skal PÅ INGEN MÅDE have Arbeloa overfor Neymar. Hvis nogen så finalen i Confederations Cup, så var det tydeligt, at Arbeloa er for langsom til at spille overfor Neymar. Han blev overløbet og overspillet hele kampen. Så tager jeg til enhver tid Carvajal, der ihvertfald kan følge med og samtidig bidrage med noget offensivt.


Til gengæld har Arbeloa rutinen og 10 år mere på bagen end Carvajal. De små frispark og kneb Arbeloa kan, er nødvendige over for Neymar. Carvajal er endnu slet ikke stærk nok defensivt, så med en Di Maria til at støtte defensivt ovre i højresiden stoler jeg klart mere på Arbeloa.


Jeg generelt sympati for dit argument, men Arbeloa blev udspillet af Neymar i finalen, at bare tanken om en gentagelse giver mig kuldegysninger. Hans små kneb havde Neymar læst fuldstændigt og de resulterede bare i et tidligt gult kort til Arbeloa og en udskiftning i pausen, da han ellers helt sikkert havde set rødt. Inden det skete havde han allerede været impliceret i to mål. Carvajal kan umuligt gøre det værre.
Sidste redigering: 12 år 9 måneder siden ved MMM.
Følgende bruger(e) sagde tak: asp3200, RasmusKring

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum