Mad, mennesker og madridistas

Stjernestøv er der nok af på Meson Txitsu, og hvem - måske er du heldig? (Copyright: Meson Txitsu)

Et klassisk spørgsmål vedrørende ture til Madrid er: ”Hvor går jeg hen og møder spillerne?”

For hvem kunne ikke tænke sig tilfældigt at støde ind i Cristiano Ronaldo på det lokale marked, vinke til Casillas på hovedgaden eller spise aftensmad lige ved siden af Benzema?

Sandheden er, at stjernerne ikke sjældent, men dog med stort interval, befinder sig i Madrids centrum for at gøre dagligdagsting. Derfor kan et tip være at tage på den højtbesungne restaurant Meson Txitsu, der ligger et kvarters vandring fra Estadio Santiago Bernabéu i nordvestlig retning.

Stedet er klassisk spansk, indretningen brun og væggene spækket med billeder af ejer og tjenere flankeret af den ene superstjerne efter den anden; vi nævner i flæng Raúl, Beckham, Ronaldo, Kaká, Maldini, Tom Cruise og så videre, og så videre. De har alle været der, og skulle eftersigende komme forbi ved særlige lejlighder.

I den gode sags tjeneste aflagde vi et besøg lørdag efter slutfløjt; måske ikke så meget i håbet om at støde på spillere (det gjorde vi heller ikke), men lige så meget for at opleve noget gastronomisk, spansk klassicisme. Maden er god, ikke prangende, priserne i den dyre ende, men ikke urimelige – betjeningen derimod er direkte ubehøvlet. Så hvis du mangler et skud spansk arrogance garneret med tapas, Rioja, snuden mod loftet mentalitet og løftede pengefingre i overflod, så stik forbi Meson Txitsu. Men hvis du hellere vil spise bedre, og ikke mindst billigere, så er der andre bedre løsninger.

I Cava Baja får du indsprøjtet masser af spanskhed - kig forbi, det er mere end turen værd.

Herunder min personlige, madrilenske favorit Cava Baja; Madrids ubestridte tapasgade, hvor de små beværtninger; uden borde, men med langstrakte diske bryster sig af signaturretter, glimrende vine og masser af brede smil. Her er overraskende nok ryddet for turister; nuvel du møder dem, men de er lette at undgå, og man føler sig altså bare lidt mere spansk, når man hænger på en tapasbar en sen nattetime med et glas vin i hånden og omgivet af det forførende iberiske sprog. Txakolina er absolut besøgsværdig, dets ’mini hamburgesa’ er forbløffede god, betjeningen fremragende og pladsen trang på den helt rigtige måde.

Så godt er stedet, at vi allerede har været der to gange siden fredag og sikkert også lister forbi igen i aften.

Og helt ærligt hvorfor ikke udnytte de goder, man på ingen måder finder i Danmark?

I dag har været hviledag, vi strøg forbi søndagens loppemarked ved La Latina, og ledte ihærdigt efter Salto-vaser, Jorn-malerier eller andre fund, men nøjedes i sidste ende med et par litografier og et par kassettebånd.

Nu hviler vi trætte stænger, Madrids trapper og stejle bakker sætter sine præg, inden vi trasker mod en af de irsk-inspirerede sportsbarer; Dubliners eller O’Donnells for et par fadøl og spansk fodbold på storskærm.

Madrid sover heller ikke om på den kirkelige helligdag; så det gør vi heller ikke.

Loppemarkedet vel La Latina rummer mange små skatte.