Danske Spil må til lommerne

12 år 9 måneder siden #1 af Siempre Madrid

I takt med de mange scoringer i onsdagens CL-kampe trillede pengene ud til Oddset-spillerne.

Oddset-spillerne gjorde det så fornemt, at den samlede tilbagebetaling for de otte CL-kampe ender i lidt mere end 120 procent. Teoretisk set ligger tilbagebetalingsprocenten ellers på 95, så det var en aften, hvor pengene fossede ud af pengetanken hos Danske Spil.

Zlatan og Paris SG vandt overbevisende 5-0 i Bruxelles mod Anderlecht, og mange havde set sig varme på handicapoddset på 3,65 for udesejr på mindst tre overskydende scoringer. Mon ikke mange har sendt venlige tanker til brandvarme Zlatan?

Populært var det også, at både Bayern og Galatasaray vandt med mere end et enkelt overskydende mål: De to handicap-sejre endte i odds 2,45 og 2,40, og også her slog Oddset-spillerne til og sikrede sig ekstra gryn i tegnebogen.

De otte Champions League-kampe stod for mere end 80 procent af onsdagens samlede omsætning, så der er en hel del af Oddset-spillerne, der har haft en rigtig god oplevelse. Trods FC Københavns nederlag i Istanbul – eller i manges tilfælde: Takket være affæren i Tyrkiet.

I aften er der fuldt program i Europa League-gruppespillet, så her har oddssætterne chance for at revanchere sig – og spillerne har mulighed for at fortsætte den flotte form. Held og lykke til alle.

Og Danske Spil skal med sikkerhed af med penge i aften. Her trækker Madridista.dk nemlig lod blandt de rigtige svar i de to konkurrencer, som netop er blevet afholdt i samarbejde med Danske Spil. Hold derfor øje med siden og se om du er den heldige vinder.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum