Ancelotti, har du intet lært?

"..men nogle gange kunne det være rart, hvis ikke vi som tabende fodboldhold led af akut kollektivt hukommelsestab. For ærlig talt, vi skal jo ikke mange runder tilbage, hvor det var vores modstandere, som blev forfordelt – i hvert fald er jeg ret sikker på, at Elche ikke følte sig særligt tilfredse med Muñíz Fernandez.."

Ik forstået! Hvorfor må man ik brokke sig over at dommeren måske var med til at afgøre kampen? Fordi man er sur over situationen igår betyder vel ik at man derfor benægter at vi i Elche havde dommerheld som gav os sejren - forstår ik "logikken"?

Ingen benægter vel at vi, set over tid, ik snydes mere end andre hold - sikkert tværtimod. Men det betyder vel ik at vi derfor er pålagt tavshedspligt når vi storsnydes. Synes nogle gange at den dér politiske korrekthed gør alting så uendeligt kedeligt. Og sådan en sætning som "Det nytter altså ikke noget at sidde og flæbe over på diverse internetfora efter kampens afslutning" er lidt kikset og nedladende overfor de folk som benytter nærværende sides forum og vel ska ha lov til at komme ud med deres frustrationer. Det er jo et fodboldhold vi følger og det er kun sjovt fordi det er fyldt med irrationelle følelser som indimellem koger lidt over - hvis andre i stedet kobler af på den "voksne måde" med en cigar og en cognac i Chesterfieldmøblerne med ansigtet lagt i de helt rigtige alvorlige folder, så fred være med det - men er det ik ok at nogle vælger at "flæbe" lidt på et forum i stedet..

Der er indtil flere ting her, som er helt ude i skoven.

1) Argumentet for Isco frem for Bale. Det ikke-eksisterende argument. For det første, så ved en hver, at Bale ikke er i optimal form. Det er hvad det er. Man kan stadig argumentere for, at Bale skulle starte, såvel som man sikkert kan argumentere imod. Men for det andet, så ved dem der har fulgt Real Madrid i de seneste par kampe ligeledes, at Isco heller ikke er på toppen, hverken fysisk eller mentalt. Ancelotti har selv pointeret dette. Så sent som mod Málaga, hvor holdet ellers gjorde det glimrende, var Isco en skygge af sig selv. Havde skribenten nævnt Benzema, der - trods en dårlig periode - dog kommer fra landskampspausen med et par succesoplevelser, så havde sagen været en anden. Ligeledes er der Jesé og Morata...

2) Det var Sergio Ramos og IKKE Pepe, som var placeret på den defensive midtbane, så hvad er det egentlige argument for, at Illarra skulle starte i stedet for netop Pepe, og Sergio Ramos af den grund var berettiget i centerforsvaret? Lad os nu lige slå to ting fast. Illarra fik et mindre slag mod Juventus. Hvorvidt han var klar til 90 minutter eller ej vides ikke. Hvorvidt Sergio Ramos så egentlig var klar til 90 minutter, er ligeles usikkert. Nu var det tidligere planen, at han skulle have været sparet. En god indikation på dette er at ingen af de to spillede en hel kamp, men blot henholdsvis 55 og 35 minutter, mens Pepe til gengæld antageligt er i bedre fysisk forfatning, hvorfor han netop også spillede samtlige 90 minutter. Hvorfor Pepe skal blandes ind i det, er mig en gåde. Og argumentet mangler ligeledes.

3) Mener skribenten den "klassiske" 4-3-2-1-formation, som Ancelotti ret beset droppede omkring opstarten? De seneste kampe har holdet spillet 4-3-3, tidligere 4-4-2. Den eneste der skyder i alle retninger her, er skribenten.

Når alt det er sagt, så var det taktiske oplæg i første halvleg en anelse malplaceret. En hver kunne se, at indsatsen i første halvleg var skidt, selv om Barcelona ret beset ikke skabte noget, andet end et par halve chancer. Selv målet var knap nok en chance. Første halvleg var i det hele taget ikke på et særlig højt niveau, når man tager i betragtning, hvilke to mandskaber, som egentlig var på banen. Havde skribenten så påpeget attituden, så kunne vi snakke. For den manglede i første halvleg. Gudskelov reagerede Ancelotti og holdet efter pausen. Og det svar de gav i anden halvleg var tilfredsstillende.

Det er lige så ynkeligt og lige så hypotetisk, at påpege holdets indsats i første halvleg og mulige taktiske brølere, som grunden til at holdet tabte, som der er at give dommeren skylden. Ikke mindst fordi, at holdet rent faktisk stadig var med i kampen efter første halvleg, trods den svage præstation. Men det er nemt, at kloge sig i bagklogsskabets lys. Hvem siger, at Barcelona ikke havde været foran 2-0 ved pausen, hvis Illarra havde startet i stedet for Ramos - eller Pepe?

"Men i går aftes blev det helt tydeligt, at Real Madrid har lang vej, før tingene for alvor bliver gode."

Og her taber skribenten tråden helt. Sagen er den, at pilen rent faktisk - overordnet set - har peget fremad efter landskampspausen. Lad mig minde om, at indstillingen og indsatsen i anden halvleg mod Barcelona rent faktisk var god. For det lader til, at skribenten har glemt dette. Man må lære af fejlene og rette op på dem, mens man ligeledes må tage det positive med fra kampen, som der trods alt rent faktisk var. Og hvis man er en blind pessimist, så bør man nok tælle til 10, eller vente en dag eller to mere, inden man sætter sig til tasterne.

Det er endnu en om'er.

Nu har man fundet en som har utrolig meget forstand på lægevidenskaben, kunne man så ik også finde nogle som har forståelse for fodbold. Referatet igår og nu det her indlæg idag, præger desværre og ender ud i kedelige debatter fremfor inspirerende. Det er altså ikke nok bare at være fan når der skal skrives de her indlæg!

Jeg er nu helt enig i, at det er helt til grin Real Madrid fansene piver så meget over de straffespark. Det bliver bare så meget mere taget seriøst, hvis man bare lukker røven og lader tavsheden gøre sit arbejde. Alle, og jeg mener alle kan jo se der er et kæmpe straffespark til Ronaldo, som ikke bliver dømt. Tilgengæld falder seriøsiteten drastigt, når der er tale om korruption, dommeren er betalt, og alle de andre latterlige kommentarer rundt omkring.
Og specielt taget i betragtning når vi i de senere år har nydt godt af dommerhjælpen. Jeg husker tydeligt der sagtens kunne have været givet straffe til Adriano sidste sæson, og dommeren kunne også sagtens dømme straffe til Fabregas igår.

Alt andet er tilgengæld ren volapyk, og på grænsen til det pinlige.

Administrationen skrev:

Lørdag. Uret viser 17.15. Min sindstilstand skifter fra barnagtig forventningsglæde til direkte afmagt.

Hvorfor det gik sådan vender vi tilbage til om en stribe sætninger!

Marca og AS har her dagen ovenpå gårdagens El Clásico haft meget travlt med at vise særligt en situation fra utallige vinkler: Mascheranos mildest talt klodsede skub i ryggen på Cristiano Ronaldo. Og ja, naturligvis var der straffespark, og det forekommer unægtelig underligt, at Undiano Mallenco undlod at pege på pletten.

Men straffesparket blev ikke dømt, og det må vi forholde os til. Det nytter altså ikke noget at sidde og flæbe over på diverse internetfora efter kampens afslutning!

Et fortravet udtryk hedder, at hvad der tabes på gyngerne, vindes der på karrusellen.

I aftes sad Real Madrids spillere desværre fast i førstnævnte, og nok blev vi isoleret snydt for et straffespark, men nogle gange kunne det være rart, hvis ikke vi som tabende fodboldhold led af akut kollektivt hukommelsestab. For ærlig talt, vi skal jo ikke mange runder tilbage, hvor det var vores modstandere, som blev forfordelt – i hvert fald er jeg ret sikker på, at Elche ikke følte sig særligt tilfredse med Muñíz Fernandez. Med særdeles god grund i øvrigt.

Og ja, kampen i går var sikkert endt anderledes, hvis vi havde fået vores retmæssige straffespark og hvis Benzema umiddelbart efter havde hamret sit dommedagsdrøn i nettet, men sådan gik det ikke. Desværre.

 

Penalti!!! Desværre var Undiano Mallenco ikke enig.

 

Igen kan vi jo så pege på, at vi mod Levante havde alt tænkeligt held, da Cristiano Ronaldo efter 94 minutter afsluttede og via både modspiller og stolpe fik sendt en afslutning i nettet.

Sådan er der så meget, og det er min overbevisning, at den slags udjævner sig over en sæson. Barcelona har været beskyttet godt af dommerne indtil videre, og vi havde i aftes ikke de kampafgørende detaljer med os, men med omtrent 30 runder tilbage, så er der ingen tvivl om, at vindene vil vende op til flere gange, men det er charmen ved fodbold og en del, vi ikke kan ændre på – måske endda heldigvis?

Hvad vi til gengæld kan gøre noget ved (og her kommer vi til det med min svingende sindstilstand)er vores taktiske oplæg, og her fejlede Ancelotti alvorligt i sin første store test: Nok er jeg kun lægmand, men alligevel ved jeg, at FC Barcelona argumenteret set er verdens bedste fodboldhold, når de får lov til at have bolden ved fødderne og udføre deres, javel dræbende kedelige og utroligt useværdige boldflytteri, men ingen kan modsige påstanden om, at det er hamrende effektivt. Derfor kan det også undre mig, at Carlo Ancelotti frivilligt vælger en opstilling, hvor man i udgangspunktet hellere vil forsvare og spille pindsvinefodbold frem for at angribe Barcelona og stresse dem over hele banen.

I mit hoved havde jeg håbet på at se Isco frem for en Bale, der stadig er langt fra topformen og at se Illarra fra start i stedet for Pepe. Hvilket så også ville have placeret Ramos i forsvaret ved siden af Varane, og dermed have givet os den mere klassiske 4-3-2-1 formation. Vi er trods alt bedst mod Barcelona, når vi angriber højt og vælter ind som en skydegal sheriff på den lokale saloon og skyder i alle retninger.

Netop denne metode havde Mourinho i slutningen af sin regeringsperiode trods alt stor succes med, og det kan i den grad undre, at Ancelotti ikke har sat sig ind i de foregående El Clásicos, og luret, at Berlinmurs-modellen før eller siden vil gøre som det oprindelige murværk og slå revner.

Ikke overraskende ændrede forholdene sig i går da også først, da italieneren hev komplet malplacerede og pasningssvage Sergio Ramos ud for den mere boldholdende og dynamiske Illarramendi.

Desværre var det alt for sent, og nu er vi igen seks point efter FC Barcelona.

Ikke et forspring, som er uoverstigeligt, slet ikke faktisk, men det kræver, at Ancelotti ræsonnerer over gårsdagens kamp og lærer af sine fejl. Real Madrid er ikke skabt til at pakke sig og spille resultatfodbold; med vores historiske storhed bør vi altid gå efter sejren på en offensiv og sprudlende facon. Det mangler Ancelotti at forstå, men han kan være helt sikker på, at han ikke vinder mange madrilenske fodboldhjerter med gårsdagens indstilling. Sket er dog sket – så nu må holdet kigge fremad og for første gang i år finde en brugbar rytme.

Men i går aftes blev det helt tydeligt, at Real Madrid har lang vej, før tingene for alvor bliver gode.

Jesé fik mod slutningen scoret sit første La Liga-mål, men det var desværre ikke nok til point.

hva fanden er det for noget at sige, " vi må ikke brokke os over dommern". Hvorfor må vi ikke det, dommeren var jo forskel på sejr og nederlag igår, det er dommerens ansvar at sørge for at alt er fair, og at han ikke får indflydelse på resultatet.

Self skal vi brokke os over at vi ikke fik de to straffespark, begge var større muligheder som kun have ført til mål men som blev taget fra os via ULOVLIGT midler

Selvfølgelig har man lov at være kritisk overfor en dommer, når denne laver så graverende en fejl. Dét, krydret med flere fejlkendelser i løbet af kampen, gør desværre, at min oplevelse af kampen blev endnu mere frustrerende end resultatet kunne tyde på.

Der hvor jeg synes, at kritikken af dommeren ændrer karakter fra saglig til latterlig, det er når vi, som Real Madrids fans, begynder at give dommeren skylden for at kampen blev tabt.
Dommeren kan ikke gøre for, at Ronaldo ikke scorer på de to kæmpe chancer han får, dommeren kan ikke gøre for, at Khedira forsøger at lege Raúl og forsøger at lobbe bolden over Valdes, dommeren kan ikke gøre for, at Carlo ikke tør satse på sit eget hold og system, men forsøger sig med alle mulige mærkelige eksperimenter, dommeren kan ikke gøre for, at Lopez vælger at tage på skovtur og efterlade målet helt tomt, selvom Varane når at komme tilbage og sidst men ikke mindst, så kan dommeren ikke gøre for, at Benzemas kanonskud lige netop ikke er placeret 2-3 centimeter længere nede... Sådan er fodbold bare, og det er det smukke ved det - nogle gange går bolden ind og andre gange gør den ikke, og så bliver man straffet for sine egne fejl, hårdt og kontant - that's just the way the cookie crumbles!
Når Real Madrid ikke kan vinde over et Barcelona-hold, som er i så dårlig en forfatning, så kan man kun pege fingre ad sig selv.

For at komme tilbage til artiklen, så er jeg faktisk enig i det meste. Der er dog ét punkt, som jeg er stærkt uenig i, og det er, at vi skulle mangle en hel del, før spillet for alvor bliver godt.
Jeg synes, at der er positive tendenser og jeg er helt sikker på, at en mand som Xabi, på kort sigt, kan få styr på balancen på holdet, mens Illarramendi på sigt kan vise sig at være guld værd - jeg synes i hvert fald, at han bliver bedre og bedre - selvom jeg enddog var meget skeptisk overfor købet af ham i sommers.

Dagens forside på MARCA er meget sigende:

El_Juan skrev: Dagens forside på MARCA er meget sigende:

Synes det er super fedt at få de spanske mediers syn på de forskellige kampe osv, men skal vi ikke lege, at det ikke er alle herinde der snakker spansk, og aftale at man smider en lille oversættelse med når man poster spanske gloser? ;)

Fra Madridista.dk's facebook, netop omkring MARCAs forside: "Dagens forside på Marca: Tag det roligt, dette Madrid skal nok komme til at fungere".

Kan passende lige tilføje denne artikel: www.marca.com/2013/10/28/en/football/rea...drid/1382951134.html

Administrationen skrev:

Lørdag. Uret viser 17.15. Min sindstilstand skifter fra barnagtig forventningsglæde til direkte afmagt.

Hvorfor det gik sådan vender vi tilbage til om en stribe sætninger!

Marca og AS har her dagen ovenpå gårdagens El Clásico haft meget travlt med at vise særligt en situation fra utallige vinkler: Mascheranos mildest talt klodsede skub i ryggen på Cristiano Ronaldo. Og ja, naturligvis var der straffespark, og det forekommer unægtelig underligt, at Undiano Mallenco undlod at pege på pletten.

Men straffesparket blev ikke dømt, og det må vi forholde os til. Det nytter altså ikke noget at sidde og flæbe over på diverse internetfora efter kampens afslutning!

Et fortravet udtryk hedder, at hvad der tabes på gyngerne, vindes der på karrusellen.

I aftes sad Real Madrids spillere desværre fast i førstnævnte, og nok blev vi isoleret snydt for et straffespark, men nogle gange kunne det være rart, hvis ikke vi som tabende fodboldhold led af akut kollektivt hukommelsestab. For ærlig talt, vi skal jo ikke mange runder tilbage, hvor det var vores modstandere, som blev forfordelt – i hvert fald er jeg ret sikker på, at Elche ikke følte sig særligt tilfredse med Muñíz Fernandez. Med særdeles god grund i øvrigt.

Og ja, kampen i går var sikkert endt anderledes, hvis vi havde fået vores retmæssige straffespark og hvis Benzema umiddelbart efter havde hamret sit dommedagsdrøn i nettet, men sådan gik det ikke. Desværre.

 

Penalti!!! Desværre var Undiano Mallenco ikke enig.

 

Igen kan vi jo så pege på, at vi mod Levante havde alt tænkeligt held, da Cristiano Ronaldo efter 94 minutter afsluttede og via både modspiller og stolpe fik sendt en afslutning i nettet.

Sådan er der så meget, og det er min overbevisning, at den slags udjævner sig over en sæson. Barcelona har været beskyttet godt af dommerne indtil videre, og vi havde i aftes ikke de kampafgørende detaljer med os, men med omtrent 30 runder tilbage, så er der ingen tvivl om, at vindene vil vende op til flere gange, men det er charmen ved fodbold og en del, vi ikke kan ændre på – måske endda heldigvis?

Hvad vi til gengæld kan gøre noget ved (og her kommer vi til det med min svingende sindstilstand)er vores taktiske oplæg, og her fejlede Ancelotti alvorligt i sin første store test: Nok er jeg kun lægmand, men alligevel ved jeg, at FC Barcelona argumenteret set er verdens bedste fodboldhold, når de får lov til at have bolden ved fødderne og udføre deres, javel dræbende kedelige og utroligt useværdige boldflytteri, men ingen kan modsige påstanden om, at det er hamrende effektivt. Derfor kan det også undre mig, at Carlo Ancelotti frivilligt vælger en opstilling, hvor man i udgangspunktet hellere vil forsvare og spille pindsvinefodbold frem for at angribe Barcelona og stresse dem over hele banen.

I mit hoved havde jeg håbet på at se Isco frem for en Bale, der stadig er langt fra topformen og at se Illarra fra start i stedet for Pepe. Hvilket så også ville have placeret Ramos i forsvaret ved siden af Varane, og dermed have givet os den mere klassiske 4-3-2-1 formation. Vi er trods alt bedst mod Barcelona, når vi angriber højt og vælter ind som en skydegal sheriff på den lokale saloon og skyder i alle retninger.

Netop denne metode havde Mourinho i slutningen af sin regeringsperiode trods alt stor succes med, og det kan i den grad undre, at Ancelotti ikke har sat sig ind i de foregående El Clásicos, og luret, at Berlinmurs-modellen før eller siden vil gøre som det oprindelige murværk og slå revner.

Ikke overraskende ændrede forholdene sig i går da også først, da italieneren hev komplet malplacerede og pasningssvage Sergio Ramos ud for den mere boldholdende og dynamiske Illarramendi.

Desværre var det alt for sent, og nu er vi igen seks point efter FC Barcelona.

Ikke et forspring, som er uoverstigeligt, slet ikke faktisk, men det kræver, at Ancelotti ræsonnerer over gårsdagens kamp og lærer af sine fejl. Real Madrid er ikke skabt til at pakke sig og spille resultatfodbold; med vores historiske storhed bør vi altid gå efter sejren på en offensiv og sprudlende facon. Det mangler Ancelotti at forstå, men han kan være helt sikker på, at han ikke vinder mange madrilenske fodboldhjerter med gårsdagens indstilling. Sket er dog sket – så nu må holdet kigge fremad og for første gang i år finde en brugbar rytme.

Men i går aftes blev det helt tydeligt, at Real Madrid har lang vej, før tingene for alvor bliver gode.

Jesé fik mod slutningen scoret sit første La Liga-mål, men det var desværre ikke nok til point.

Oscar Gomez Svendsen.

Så prøv dog selv at styrer Real Madrid hvis du er så klog jeg vil gerne se hvordan det ville går og have dig som træner. Du skal altid kritisere nogen. Du er bare en dårlig taber.