Alonso åbner op for kontraktforlængelse

  • Ikertheman
  • Emne forfatter
  • Gæst
  • Gæst
12 år 8 måneder siden #1 af Ikertheman
Alonso åbner op for kontraktforlængelse blev oprettet af Ikertheman

Xabi Alonso er klar til at sætte sig ned ved forhandlingsbordet

Efter at have siddet ude af spillet i over 5 måneder, åbner Real Madrids midtbanegeneral Xabi Alonso nu op for en kontraktforlængelse. Alonsos kontrakt udløber til juni, hvorfor det rygtes, at Real Madrids tidligere træner Mourinho gerne vil hente ham til Stamford Bridge. Den gode nyhed kom til madridistas på en regnfuld torsdag.

- Nu er det tid til at indlede snakken om min fremtid med klubben. Da jeg var skadet, følte jeg ikke, at vi skulle snakke, sagde Alonso ifølge Marca.

Det er tidlige blevet rygtet, at Real Madrid har tilbudt en kontraktforlængelse på et enkelt år. Det bliver spændende at følge, hvorvidt parterne får forhandlet aftalen hjem. Det kunne tænkes, at forlængelsen også afhænger af hans præstationer efter skaden og hvorvidt midtbanen er besat til næste sommer. Siden Alonso kom fra Liverpool i 2009 har han taget Madrid med storm både på og udenfor banen.  

Al kredit for ovenstående nyhed går til Mathias TC, som er den første til at benytte sig af madridista.dk's brugermulighed: Artikelforslag fra brugere. I skal alle være velkommen til at hjælpe med en lille nyhed i ny og næ via funktionen linket i denne artikel.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum