Diego López roser offensiven

12 år 8 måneder siden #1 af Daniel

Lopéz har lukket fem mål ind siden i onsdags

Der var ikke meget at juble over defensivt i kampen mod Rayo Vallecano og López forklarede, at alle var ansvarlige og det handlede om koncentration og attitude, som ikke var til stede i store dele af anden halvleg. Real Madrids fødselar havde trods de defensive kvaler ros til holdets offensive trekløver.

- Cristiano og spillerne oppe foran er i exceptionel form og vi bliver nødt til at drage fordel at dette, sagde Diego López til den fremmødte presse, ifølge realmadrid.com. Målmanden nåede også at berøre Xabi Alonsos tilbagevenden.

- Xabi er en meget vigtig spiller, men det tager tid at finde formen efter en længerevarende skade, sluttede Diego López.

Real Madrid offensive trekløver har scoret alle holdets mål de seneste to kamp. Ronaldo har tegnet sig for fem af disse, Benzema tre og Bale to. Sidstnævnte har ligeledes lavet fire flotte oplæg.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum